Kun to måneder efter spareplan slog laeger alarm: »Vi er bekendte med flere sager med uheldig udgang for patienter«
Styrelsen for Patientsikkerhed bad onsdag Region Midtjylland om en redegørelse i sagen om amputationer af ben og underben uden grund.
Region Midtjylland bliver nu bedt om at redegøre for sagen om de unødvendige benamputationer over for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen har onsdag sendt et brev til regionen, hvor man beder om at få beskrevet, hvilke patientsikkerhedsmaessige konsekvenser sagen har for tidligere, nuvaerende og fremtidige patienter.
»Det er en meget trist sag, der har tragiske konsekvenser for de berørte patienter. Vi har bedt Region Midtjylland om at redegøre for sagen set fra et patientsikkerhedsmaessigt perspektiv. Blandt andet er vi interesserede i at vide, hvilken information patienterne har fået, mens det har stået på. Og vi vil sikre os, at der allerede nu er taget de fornødne skridt for at undgå, at der sker noget lignende for andre patienter i fremtiden,« siger styrelsens direktør, Anette Lykke Petri, som understreger, at styrelsen oplever, at Region Midtjylland går konstruktivt ind i sagen og tager ansvar.
»Og vi følger sagen til dørs, så fremtidige karkirurgiske patienter kan føle sig sikre,« siger Lykke Petri.
Samtidig kan JyllandsPosten fortaelle om et hidtil ukendt brev, hvor Dansk Karkirurgisk Selskab den 3. juli 2019 advarede hospitalsledelserne i Region Midtjylland om, at man efter kun to måneder med en ny spareplan på det karkirurgiske område var bekendt med, at det har haft negative konsekvenser for patienter.
»Vores største bekymring går på patienternes sikkerhed, idet vi allerede nu er bekendte med flere sager med uheldig udgang for patienterne,« skrev formanden for Dansk Karkirurgisk Selskab, Lotte Klitfod.
I disse dage – knap tre år efter advarslen – venter hundredvis af midtjyske patenter på svar fra Region Midtjylland, om de har fået amputeret benet eller foden uden grund.
En ekstern analyse, som regionen har fået lavet, viser, at en alvorlig underdimensionering af behandlingskapaciteten i forhold til at daekke behovet for isaer amputationsforebyggende behandlinger kan have kostet godt 90 patienter årligt amputation på lår eller underben på grund af for sen behandling af blodprop eller åreforkalkning i benet.
Allerede inden regionsrådets vedtagelse af spareplanen havde Dansk Kirurgisk Selskab i februar 2019 advaret om, at den kunne få negative konsekvenser for patienter med »øget risiko for mistet liv«.
Region Midtjylland fastholdt imidlertid i et svar til selskabet, at man fandt den nye ordning for det karkirurgiske område på Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitetshospital »fuldt fagligt forsvarlig«, ligesom man vurderede, at den »sikrer den nødvendige patientsikkerhed og faglige ekspertise i behandlingen.«
»Meget bekymrede« laeger
Men da spareplanen var trådt i kraft nogle måneder senere, fandt laegeselskabet det altså nødvendigt igen at advare regionen, fordi man var bekendt med »flere sager med uheldig udgang for patienterne.«
»Vi er meget bekymrede for, hvorvidt fagligheden og kvaliteten af patientbehandlingen er sammenhaengende og i orden, som Anders Kühnau ellers lover i svaret,« hed det i brevet med henvisning til den socialdemokratiske regionsrådsformand.
Lotte Klitfod beskrev i brevet ikke, hvilke konkrete uheldige konsekvenser spareplanen havde haft.
Fem dage senere skrev to laegefaglige direktører fra Region Midtjylland til laegeselskabets formand, at de gerne ville lave en såkaldt audit på »de patientforløb, der har uheldig udgang, så vi kan drage laering af det.«
De spurgte, om selskabet kunne oplyse dem om, hvilke patientforløb, det drejede sig om, og hvilken sammenhaeng det havde med den vedtagne spareplan. De bad samtidig om at få uddybet bekymringen for fagligheden og kvaliteten i patientbehandlingen.
Imødekom delvist kritikken
Det laegefaglige selskab svarede tilsyneladende ikke på spørgsmålene. I hvert fald skrev Anders Kühnau fire måneder senere, den 28. november 2019, til selskabets formand, at han desvaerre ikke havde mulighed for at svare konkret på de enkelte problematikker i henvendelsen fra det laegefaglige selskab, da det »så vidt jeg er orienteret ikke er vendt tilbage« med den uddybning, som de to laegefaglige direktører fra hans region bad om i juli.
Jyllands-Posten har i en mail spurgt den davaerende formand, Lotte Klitfod, hvorfor selskabet tilsyneladende ikke kom med uddybende oplysninger til hospitalsledelserne, men det har hun ikke svaret på.
I brevet fra november oplyste Anders Kühnau, at regionsrådet i budgettet for 2020 havde afsat midler til karkirurgien i Viborg, så en karkirurgisk vagtdaekning i weekenden kunne genetableres, og at man på Sundhedsstyrelsens foranledning netop havde sikret, at der fra uge 47 ville vaere karkirurgisk vagtdaekning til indlagte patienter i Viborg.
Dermed imødekom regionen en del af den kritik, som Dansk Karkirurgisk Selskab kom med i februar 2019 forud for spareplanen. Her havde selskabet bl.a. påpeget, at weekendlukning i Viborg kunne få negative følger for akutte patienter, fordi de i stedet ville skulle transporteres til Aarhus Universitetshospital, hvor bemandingen ikke var øget.
I advarslen fra februar 2019 skrev det laegefaglige selskab, at man med centraliseringen af centrale indgreb – operationer for udposninger, åreforkalkning og/eller bristet hovedpulsåre i maven – i Aarhus risikerer »forsinket behandling grundet geografiske distancer og dermed øget risiko for mistet liv«. Da sagen om unødvendige amputationer kom frem i sidste uge, sagde koncerndirektør Ole Thomsen til Jyllands-Posten, at fejlbehandlingen ifølge analysen ikke kan tilskrives besparelserne, bl.a. fordi patienter også før besparelserne blev fejlbehandlet.
Vores største bekymring går på patienternes sikkerhed, idet vi allerede nu er bekendte med flere sager med uheldig udgang for patienterne LOTTE KLITFOD, FORMAND FOR DANSK KARKIRURGISK SELSKAB, 2019