Sanktioner mod russisk olie vil også ramme det danske erhvervsliv

Erhvervsorganisationen DI er bekymret for den samlede situation med tårnhøje energipriser, men glaeder sig over, at virksomhederne har seks måneder til at finde alternative leverandører af olie.

Mens danske virksomheder kaemper med tårnhøje energipriser, vil EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, stoppe importen af russisk olie inden for de naeste seks måneder. Alligevel tager man onsdagens udmeldingen fra kommissionsformanden forholdsvis roligt i erhvervsorganisationen DI.

»Vi er i en energipriskrise, som gør ondt i mange virksomheder, men heldigvis er der alternativer til den russiske olie, og der er seks måneder, til sanktionerne traeder i kraft, hvilket giver mulighed for handlerum. Det er også derfor, at markedet reagerer afdaempet på dagens udmelding,« siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

I løbet af formiddagen var prisen på råolie steget med ca. 3 pct. Det kan man godt maerke isaer i transportsektoren. Isaer fordi prisen på råolie i forvejen er skruet op på over 100 dollars per tønde.

Ifølge Reuters står Rusland for 26 pct. af EU’s samlede olieimport. Det er dog ikke Danmark der er storkunde hos de russiske olieselskaber.

»I Danmark er det saerlig transportsektoren, der maerker prisstigningerne, og olien er blevet dyr. Men på selve importdelen er der lande i EU, som er meget mere afhaengige af olieimporten end Danmark. Det er lande som Ungarn og Slovakiet, som står i en vanskeligere situation,« siger Troels Ranis.

»Vi er bekymrer os over den samlede situation på energiområdet. TROELS RANIS, BRANCHEDIREKTØR I DI ENERGI

Intet alternativ til gas

Mens sanktionerne mod russisk olie måske ikke i sig selv er alarmerende for danske virksomheder, kommer de uundgåeligt til at presse energimarkedet yderligere på et kritisk tidspunkt.

»Vi er bekymrer os over den samlede situation på energiområdet. Priserne er steget voldsomt og ligger højt. Det er nok noget, vi kommer til at vaenne os til,« siger Troels Ranis.

Mens oliesanktionerne er noget, EU-landene selv beslutter, truer Putin med at lukke for den russiske gas, som udgør 40 pct. af den europaeiske gasimport, og som er betydelig svaerere at erstatte end olien.

Putin har allerede lukket for gassen til Polen og Bulgarien, fordi landenes energiselskaber ikke vil betale i rubler. Over de kommende uger vil det vise sig, om han gør alvor af truslen om også at lukke for gassen til andre europaeiske lande, herunder også Danmark.

Troels Ranis vil ikke rangere olie og gas på en bekymringsskala, men fastslår, at et stop for gassen vil få direkte konsekvenser.

»Hvis gasimporten fra Rusland stopper øjeblikkeligt, så har vi ikke et direkte alternativ. Derfor vil det få direkte konsekvenser for europaeiske og danske virksomheder med risiko for delvis eller fuld nedlukning af produktion,« siger Troels Ranis.

Gradvis udfasning

Forslaget om at stoppe for den russiske olie er en del af EU-Kommissionen sjette sanktionspakke.

»Putin skal betale en høj pris for sin aggression i Ukraine,« sagde Ursula von der Leyen i en tale til EUParlamentet i Strasbourg onsdag.

Ifølge forslaget skal import af råolie fra Rusland stoppes inden for seks måneder, mens raffinerede produkter udfases med udgangen af året.

Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskij, har laenge opfordret til, at EU indfører et totalforbud mod køb af russisk energi. Han mener, at EU-landene med deres milliardstore energiindkøb hjaelper Putin med at finansiere krigen i Ukraine.

Men så langt går Kommissionen ikke. Kommissionen tager dermed hensyn til energiafhaengige lande som Tyskland, der har talt for en gradvis udfasning for at kunne finde alternativer til russisk energi.