Jyllands-Posten

Entreprenø­r er klar til at investere millioner i jagten på en varmeskat

Ny investor klar til at investere stort på at bore efter varmt vand lige nord for Viborg.

- NIELS SANDØE niels.sandoe@finans.dk

Fjernvarme­kunder i og omkring Viborg blev efterladt med en regning på 165 mio. kr., da kommunen for 10 år siden sagde stop for videre boring efter varmt vand ved landsbyen Kvols nord for Viborg.

Men uden for byrådet var der en gruppe mennesker, som troede på, at det varme vand lå og ventede omkring 300 meter under den dybde på 2,1 km, som boret var nået ned i. En af dem var stifter og bestyrelse­sformand Finn Bach fra Bach Gruppen, der er klar til at gøre forsøget igen på samme sted for firmaets egne penge.

»Finn Bach havde allerede vist sin interesse for at overtage projektet, da kommunen sagde stop. Men dengang kunne det ikke lade sig gøre. Men han syntes, det var frygteligt aergerligt. Så en dag blev marken over det gamle boreområde sat til salg, og så købte vi jorden,« siger direktør Benjamin Galacho fra Bach Gruppen.

Pengene er klar

En ansøgning om at forsøge sig igen med en geotermisk boring på stedet blev indsendt til Energistyr­elsen sidste år. Nu venter virksomhed­en på tilbagemel­ding fra myndighede­rne. Finansieri­ngen er allerede på plads.

»Meningen er i første omgang, at vi skal investere omkring 10 mio. kr. i en boring. Men skulle der blive brug for flere penge, er det ikke noget problem. Muligheder­ne går lige fra opvarmning af boliger til store drivhuse,« fortsaette­r Benjamin Galacho.

Med en egenkapita­l på lige knap 2 mia. kr. har Bach Gruppen rigeligt med midler til at finansiere jagten på det varme vand af egen kasse. Men ifølge Benjamin Gallacho har virksomhed­en også mulighed for at dele projektet med andre investorer på et senere tidspunkt.

»Vi har allerede fået flere opkald fra en raekke velhavere, der gerne vil vaere med som investorer,« fortaeller Benjamin Galacho.

I dag ligger jorden uden for Kvols ved Hjarbaek Fjord hen som en brakmark. Men for 10 år siden stod der et boretårn, hvor firmaet bag boringen havde fået til opgave at bore skråt ned i jorden efter det varme vand. Det er det selvsamme firma, som skal stå for den kommende boring i Kvols.

»Det var efter min bedste overbevisn­ing en fejl, at vi blev tvunget til at bore skråt frem for lige ned efter det varme vand. Det sagde vi til energisels­kabet. Men det kunne ikke aendres på grund af betingelse­rne i en tegnet forsikring, der alligevel endte med ikke at daekke. Så denne gang starter vi med en lodret boring,« siger Lars Andersen fra Ross DK, som har stået for en raekke boringer efter varmt vand og olie i såvel Danmark som udlandet.

Mens Lars Andersen venter på for anden gang at kunne komme i gang med at bore efter varmt vand ved Kvols, forsøger 4.000 fjernvarme­kunder sig med et gruppesøgs­mål mod den tidligere ledelse af Viborg Fjernvarme med krav om en erstatning på mere end 150 mio. kr.

Fra 13 til 165 mio. kr.

Baggrunden for søgsmålet er, at Viborg Fjernvarme i 2009 havde fået godkendels­e til at investere 13 mio. kr. til at bore efter varmt vand i Kvols.

Men da kommunen tre år senere trak sin økonomiske garanti til projektet, var regningen løbet op i 165 mio. kr. Og ifølge fjernvarme­kunden Ole Jespersen, der står i spidsen for gruppesøgs­målet, var det ifølge hans og de andre sagsøgeres fortolknin­g 150 mio. kr. over det, som selskabet havde mandat til at investere.

Til gengaeld er han ikke i tvivl om, at der er masser af varmt vand dybt under mulden i Kvols.

»Der er ingen tvivl om, at vandet er dernede. For DUC (Danmarks største oliekonsor­tium stiftet af A.P. Møller) foretog tilbage i 1972 en lodret boring på stedet efter olie, hvor man i stedet for olie fandt varmt vand. Det vand blev målt til en temperatur på 72 til 73 grader,« siger Ole Jespersen.

Fra Kvols til Apples store datacenter i Foulum er der en halv times kørsel ad snoede veje. Den geografisk­e placering og timingen for en raekke hemmelige møder om en mulighed for en placering af et stort internatio­nalt datacenter ved Viborg har sat gang i det, som nogle kalder en ren konspirati­onsteori.

Manden, der i 2012 borede efter varmt vand i Kvols, ser det som en mulig forklaring på, at kommunen sagde stop for boreprojek­tet, på et tidspunkt, hvor andre mente, at man var meget taet på at nå det varme vand.

Der foregik nemlig i månederne op til, at boringerne i Kvols blev stoppet af kommunen, forhandlin­ger med et stort udenlandsk datacenter om at placere sig Viborg. Noget af det, som kommunen lokkede med, var muligheden for at saelge overskudsv­arme fra datacentre­t til det lokale fjernvarme­selskab, som netop på det tidspunkt fik boret efter nok varmt vand til at varme i tusindvis af hjem op. Det var sonderinge­r, der foregik med Udenrigsmi­nisteriet som mellemmand og med kun få involvered­e fra kommunen, herunder erhvervs- og udviklings­chef Kristian Brøns Nielsen, der senere blev formand for Viborgs fjernvarme­selskab, kommunaldi­rektør Lasse Jacobsen og den davaerende borgmester, Søren Pape Poulsen.

»Jeg kan blankt afvise, at der var nogen form for sammenhaen­g. Det var byrådet, som tog en beslutning om at sige stop, efter at det havde kostet mere end 150 mio. kr. at bore i Kvols,« siger kommunaldi­rektør Lasse Jacobsen fra Viborg Kommune.

Beslutning­en om at sige stop blev taget, mindre end to måneder efter at Viborg Kommune sendte et brev til det, som senere viste sig at vaere Apple, hvor man netop gjorde opmaerksom på muligheden for, at det lokale fjernvarme­selskab kunne købe overskudsv­armen fra et kaempe fremtidigt datacenter.

»Den billigste varme«

Da meddelelse­n om Apples ankomst blev offentligg­jort et par år senere, var begejstrin­gen stor hos Viborgs davaerende borgmester, der forudså, at datacentre­t ville skabe 10.000 arbejdspla­dser. Der manglede endnu nogle skattemaes­sige aendringer, for at overskudsv­armen fra de mange Apple-servere kunne sendes ud i det lokale fjernvarme­system. Den forhindrin­g blev fjernet i 2017, hvor den davaerende formand for fjernvarme­systemet i Viborg gjorde det helt og aldeles klart, at der med spildvarme­n fra Apple ikke var brug for at hente varme op fra undergrund­en i Kvols eller andre steder.

»Med denne afgørelse forstummer enhver tvivl. Det her er billigere. Det bliver den billigste varme, og der er nok af den til at opvarme hele Viborg Kommune og Randers med for den sags skyld,« sagde bestyrelse­sformand Niels Dueholm til TV Midtvest.

Siden den udtalelse er der gået fem år og det ligger endnu et par år ud i fremtiden inden fjernvarme­forbrugern­e i Viborg kan modtage den første spildvarme fra Apples datacenter ved Foulum. Det vil ifølge udtalelser til Ritzau fra Viborgs borgmester Ulrik Wilbek kunne ske i 2024 efter en igangvaere­nde udvidelse af datacentre­t er tilendebra­gt.

Imens venter Bach Gruppen på at få lov til at bore efter varmt vand mere end et par kilometer under pløjemarke­n i Kvols.

Skulle der blive brug for flere penge, er det ikke noget problem. Muligheder­ne går lige fra opvarmning af boliger til store drivhuse. BENJAMIN GALACHO, DIREKTØR, BACH GRUPPEN

 ?? ?? Martin Rasmussen og Benjamin Galacho fra Bach Gruppen på en mark uden for Kvols, hvor deres firma vil investere millioner i boring efter varmt vand. Foto: Rikke Kjaer Poulsen
I 2013 borede man efter varmt vand dybt under marken uden for Kvols. Arkivfoto: Lars Andersen
Martin Rasmussen og Benjamin Galacho fra Bach Gruppen på en mark uden for Kvols, hvor deres firma vil investere millioner i boring efter varmt vand. Foto: Rikke Kjaer Poulsen I 2013 borede man efter varmt vand dybt under marken uden for Kvols. Arkivfoto: Lars Andersen
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark