EU-embargo sender oliepriserne op
Rusland vil tjene store penge på olien i år, men derefter kommer det til at gøre ondt.
Fra årsskiftet er Ruslands tid som olieleverandør til EU et overstået kapitel.
Konkret skal al import af råolie ophøre senest om seks måneder, mens importen af olieprodukter skal vaere ophørt ved årets udgang.
EU-Kommissionens anbefaling er ikke overraskende, da EU’s stats- og regeringschefer har truffet principbeslutning om at indstille alle køb af fossile braendsler fra Rusland, men også måttet erkende, at det vil tage tid at finde andre leverandører.
Oliebørsen i London har reageret med prisstigninger på 4 pct. til 109,35 dollars pr. tønde, da EU-landene nu kommer i direkte konkurrence med andre om at købe råolie og olieprodukter fra USA,
Vest- og Nordafrika samt Mellemøsten.
Forudsaetningen for, at det kan ske uden prisstigninger, er, at andre vil købe olie fra Rusland i samme omfang, som EU-landene hidtil har gjort. I så fald kan der blive tale om et nulsumsspil, men i oliemarkedet anser man ikke denne udgang for sandsynlig.
Siden invasionen den 24. februar har EU-landene arbejdet på at mindske importen af russisk olie.
I Tyskland, Europas største økonomi, svarer olie fra Rusland nu kun for 12 pct. af importen, hvor andelen var oppe i 35 pct. før invasionen. I samme tidsrum har Tyskland mindsket importandelen af russisk naturgas fra 55 til 35 pct.
Distancerabatter
Indien har aftaget laster af olie fra Rusland, men det er sket med ganske anselige rabatter.
I oliemarkedet tales om 30 dollars pr. tønde, der først og fremmest skal daekke de øgede omkostninger ved at transportere olie fra Rusland til Indien.
Som oftest saelges olie FOB eller Free on Board. Det vil sige, at køberen skal sørge for fragt, finansiering og forsikring fra den havn, hvor saelgeren kan pumpe olien om bord i tankskibet.
En last råolie fra den saudiarabiske udskibningshavn Ras Tanura i Den Persiske Golf til Mumbai i Indien skal tilbagelaegge 2.600 km, hvilket tager fem døgn.
Hvis den samme last skal afskibes fra Primorsk i Finske Bugt, skal der tilbagelaegges naesten 14.000 km, hvilket tager godt 26 døgn. Fra Novorrossijsk ved Sortehavet skal der sejles naesten 8.000 km, hvilket varer 15 døgn.
Et tankskib kan således nå to dobbeltrejser mellem Ras Tanura og Mumbai på samme tid, som det tager at sejle fra Primorsk til Mumbai, og det afspejler sig i fragtraterne samt finansierings- og forsikringsomkostningerne.
Set fra en indisk køber af russisk olie skal prisen ned, så den samlet set kan konkurrere med råolie fra Den Persiske Golf.
Kina, der er verdens største importør af olie, har holdt sig på afstand af den ledige russiske olie; isaer har statsejede olieselskaber forholdt sig i ro af frygt for at blive ramt af sanktioner, der vil umuliggøre betaling for olien i dollars. 13 12 11 10
Anderledes med privatejede raffinaderiselskaber, der via internationale oliehandelsselskaber går sammen, så de kan fylde en supertanker og fragte olien fra Europa til Asien.
Angiveligt er seks supertankere blevet chartret til denne opgave. De placeres på strategiske positioner, hvor mindre tankskibe kan bringe olien fra Rusland via Østersøen og Sortehavet og pumpe den over i supertankerne, der så sejler lasten på ca. 2 mio. tdr. til modtagerne i Asien.
Fra Novorrossijsk til Shanghai er distancen 15.750 km, og rejsen tager 30 døgn.
På grund af nedlukningerne som følge af covid-19smittebølgen er olieefterspørgslen i Kina svaekket, men har raffinaderiselskaberne lagerkapacitet, kan det give mening at købe den russiske olie.
Der er tale om marginale handler, der understreger, hvor svaert det kan blive for Rusland at finde købere til den olie, der nu rammes af den europaeiske embargo.
Indtaegtsboom
Effekten af EU’s olieembargo bliver antageligt først synlig naeste år, men indtil da vil Rusland tjene endog meget store penge, der kan anvendes til at finansiere den fortsatte krig mod Ukraine.
»Selv om olieproduktionen er alvorligt ramt, vil Rusland i år hente mere end 1.300 mia.
kr. i skatteindtaegter som følge af de høje oliepriser. Det er 45 pct. mere end i fjor og 180 pct. mere end i 2020. Da kulbrintebeskatningen i Rusland er progressiv, stiger den russiske stats indtaegter forholdsmaessigt mere, jo højere oliepriserne bliver,« forklarer Daria Melnik, senioranalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy.
I den indledende fase af olieembargoen vil Rusland ikke opleve det indtaegtsfald, som mange måtte ønske, men da det europaeiske fravalg af russisk olie må forventes at vaere af permanent karakter, vil det betyde, at den russiske olieindustri skal søge sine købere i Asien.
Hertil kommer, at de tre store råvaremaeglerhuse Vitol, Glencore og Trafigura har meddelt, at de ikke laengere vil beskaeftige sig med russisk olie.
»Olierelationerne mellem Rusland og EU er opbygget over årtier, men hvor EU inden for få måneder kan frigøre sig fra dette forhold, vil
Rusland skulle foretage massive infrastrukturinvesteringer for permanent at kunne betjene kunder i andre dele af verden. På mellemlangt sigt vil det resultere i et brat fald i Ruslands olieproduktion og -indtaegter,« understreger Daria Melnik.
Et andet aspekt af sanktionerne er, at de internationale olieserviceselskaber også har forladt Rusland, og dermed vil den russiske olieindustri de facto vaere afskåret fra den nyeste produktionsteknologi, hvilket ikke blot rammer produktionen, men også etableringen af nye oliefelter, hvilket på sigt vil elimere den ledige produktionskapacitet.
Skiferolievaekst
Den olie, som EU vil komme til at mangle, kan bl.a. komme fra USA, hvor aktivitetsniveauet er stigende.
Til dato ligger olieproduktionen i verdens største økonomi fortsat 1,3 mio. tdr. i døgnet under niveauet før coronakrisen, men råoliepriser på 100 dollars pr. tønde har øget antallet af borerigge i arbejde, hvilket alt andet lige vil betyde en stigende produktion – isaer fra skiferoliefelter.
På trods af øgede omkostninger forventer Rystad Energy, at skiferolieselskaberne vil kunne løfte indtjeningen med op til 20 pct.
Det er ikke kun fossile braendsler, der rammes af sanktioner.
Nye data fra Statistisches Bundesamt viser, at Tysklands eksport til Rusland i marts faldt 62,3 pct., hvilket førte til et fald i den samlede eksport på 3,3 pct. Faldet skyldes ikke kun sanktioner, men i høj grad også tyske virksomheders exit fra det russiske marked.
»Med en høj risiko for, at krigen forvaerres, vil de-globaliseringstrenden samt højere energi- og råvarepriser i lang tid fremover betyde, at den tyske eksportsektor vil møde betydelig modvind,« siger Carsten Brzeski, global cheføkonom i hollandske ING.