Baeredygtighedens regnestykke er komplekst
Virksomheders arbejde med baeredygtighed er udfordrende og kraever balancegang på mange indsatsområder. Det kan gøre det svaert at få regnestykket til at gå op.
Gang på gang har der vaeret eksempler på, at vi som mennesker og virksomheder for sent bliver bevidste om skadevirkningerne af vores ageren, og sidenhen står tilbage med en klima- og miljømaessige restance. Eksempelvis da finansloven 2021 afsatte 630 mio. kr. til at rydde op i kemikalieaffaldet på Høfde 42, der blev gravet ned 1950’erne. Eller da brugen af CFC-gasser udtyndede ozonlaget i sådan en grad, at det ikke laengere blokerede for skadelig UVstråling, hvilket ledte til udfasningen ved Montrealprotokollen fra 1989.
Desvaerre har problematikken om menneskeskabt udledning af CO2 og den dertilhørende opvarmning af kloden også langtraekkende konsekvenser over mange andre områder. Når vi slår jordens økosystem ud af balance, opstår en lang raekke følgevirkninger, som vi knap nok kender omfanget af i dag: Vi står midt i arternes sjette masseuddøen, havenes forsuring, stigning i antallet af naturbrande, forekomst af mikroplastic overalt inklusive i vores egne blodbaner og meget andet. Hvis vores restance overfor klima og miljø blev omsat til økonomiske termer, ville vi vaere oplagte kandidater til at søge om gaeldssanering.
Derfor bliver der arbejdet på højtryk i de lovgivende instanser, hvilket rammer private såvel som virksomhederne med en kaskade af ny lovgivning, målsaetninger, handleplaner, afgifter og mere: Vi skal elektrificere processer, der er afhaengige af fossile braendstoffer, udvide maengden af vedvarende energi, alle venter på en forhåbentligt ambitiøs CO2-afgift, der etableres et faelles sprog for baeredygtige investeringer ud fra et klima og et socialt perspektiv, der er handleplaner på vej for cirkulaer økonomi, biodiversitet og mere.
Denne omkalfatring kommer i høj grad til at påvirke virksomhederne, deres ejere og bestyrelser, der har haft fokus på at øge virksomhedens vaerdi, ved f.eks. øget top- eller bundlinje. De traditionelle greb forbliver relevante, men nye og ubekendte variable indsaettes i den ellers så velkendte ligning, uden at vi nødvendigvis fuldt ud forstår deres afhaengigheder og påvirkning af virksomhedens vaerdi.
Det bør vaere øverst på alle virksomheders agendaer at få identificeret og undersøgt dem. Så hvordan kommer man i gang? I forlaengelse af ligningsmetaforen skal antallet af variabler fastslås, samt deres repraesentation: Hvilke baeredygtighedsområder vil forventeligt påvirke virksomhedens vaerdi i fremtiden?
Et første skridt kunne vaere at lave en vaesentlighedsanalyse (materiality assessment på engelsk), hvor det undersøges, hvad relevante interessenter mener er vaesentligt at forholde sig til i dag, muligvis koblet med et perspektiv på udviklingen indenfor industrien i form af lovgivning og andet, samt hvordan det kan påvirke virksomheden.
Dernaest bør indbyrdes afhaengigheder identificeres og i givet fald, hvordan de haenger sammen. Til tider vil der vaere indsatsområder med modsatrettede fortegn selv om begge bidrager til baeredygtighedsambitionen; f.eks. substituering af et uønsket kemikalie kan lede til et alternativ med en højere CO2-udledning.
Slutteligt bør koefficienterne for de ubekendte variable fastlaegges, om end ikke eksakt så i hele traeskolaengder: Hvor meget vil det påvirke virksomheden hvis ambitionen skal nås? Hvilke initiativer kan igangsaettes for hvert fokusområde og hvordan summerer de sammen?
Dele af initiativerne vil have negativt fortegn: F.eks. anlaegningsinvesteringer og nye driftsomkostninger til at realisere reduktionen. Men andre vil også komme med positive fortegn: Det kan vaere potentielle omkostningsbesparelser i initiativet, f.eks. ved vild natur kontra vedligehold eller på sigt en undveget CO2-afgift. Er der alternativomkostninger, hvis virksomheden ingenting gør? Kan initiativet vaere med til at åbne nye kommercielle muligheder i form af nye markeder eller forbrugersegmenter?
Der er mørke skyer på horisonten, men de ubekendte variable kan vise sig at blive til positive bidrag i det store regnskab om virksomhedens vaerdi.
Området er naturligvis komplekst, og det er svaert at opnå et stade af høj forudsigelighed. Men det er en vigtig proces for at forstå, hvad der vaesentligt, hvilket handlingsrum der findes, og godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Der er mørke skyer på horisonten, men de ubekendte variable kan vise sig at blive til positive bidrag i det store regnskab om virksomhedens vaerdi på den korte og den lange bane.
Store virksomheder kan lave fremtidsstudier af deres industri, som opstiller en raekke scenarier for, hvordan det kan udvikle sig, mens andre må laese sig til relevante perspektiver andetsteds.
Baeredygtighed er komplekst, ligesom det er komplekst at udvikle og drifte en succesfuld virksomhed. Lad de forskellige forretningsområder drive deres egne baeredygtighedsindsatser, men giv dem den korrekte regnemetode og den ligning de skal løse.