CO2-afgift bør øge jagten på grønne forretningsmuligheder

Regeringens forslag til en grøn skattereform vil saette endnu mere skub i den grønne omstilling. Det er positivt og et udspil, erhvervslivet laenge har efterspurgt.

I midten af april fremlagde regeringen den laenge ventede skattereform og praesenterede en mere ensartet CO2afgift, der skal vaere med til at sikre de nødvendige reduktioner til at nå klimamålet i 2030.

For erhvervslivet er det positivt, at der kommer større klarhed om praecis de vilkår, toplederne skal navigere efter.

På tvaers af industrier og brancher er der en omfattende grøn omstilling undervejs, som, for at lykkes, kraever klare, tydelige mål fra såvel politisk side, fra bestyrelsesniveauet og andre stakeholders.

Samtidig er der brug for, at beslutningstagere i erhvervslivet kender den specifikke spilleplade, de skal agere indenfor.

Baeredygtighed skal vaerdiansaettes, og det samme skal omkostningerne ved passivitet, og heri spiller CO2afgifterne en central rolle.

Ved hjaelp af moderne evalueringsmodeller stiger transparensen, og ledere kan i langt højere grad se og måle effekten af grønne initiativer eller manglen på samme.

Disse indsigter bør give anledning til at accelerere transformationen, indarbejde baeredygtighed i alle hjørner af organisationen samt forfølge de muligheder omstillingen indeholder. For ambitionerne må ikke stoppe ved en simpel justering af et enkelt produkt, hvor delkomponenter udskiftes med et mindre CO2-udledende alternativ.

Visionen bør vaere større. Målet bør vaere at indlejre baeredygtighed i alle strategiske beslutninger og i den daglige drift.

CO2-reduktion bør vaere et lige så vigtigt parameter for virksomheden som omkostningsreduktion eller kvalitetssikring.

Ikke blot for planetens skyld, men for at gribe de forretningsmuligheder og vaekstpotentialer, en langtidsholdbar, baeredygtig forretningsmodel besidder.

Dette er naturligvis ikke nogen smal sag.

Det kraever modige topledere, som tør foretage investeringer i dag, som vi måske ikke ser effekterne af i en rum tid.

Det kraever formelle og uformelle partnerskaber og vaesentligt mere samarbejde – både på tvaers af den enkelte virksomhed, med leverandører, med helt nye stakeholders, med den offentlige sektor, og måske endda med konkurrenter.

Det kraever nye produkter, ydelser og teknologier. Det kraever nye økosystemer, forretningsmodeller og strategier.

Dette er lettere i nogle sektorer end i andre, og snittet bør derfor laegges dér, hvor afgifter, skatter og baeredygtig transformation går hånd i hånd med konkurrencekraft, vaekst og attraktive eksportmuligheder.

Ikke desto mindre arbejder danske virksomheder over en bred kam målrettet på at saette strøm til de baeredygtige ambitionerne. For mens vi alle venter på morgendagens teknologier, kan det, der allerede er tilgaengeligt, nemlig bringe os ganske langt.