Den handler om 1930’ernes Berlin,

”Cabaret” er en lejlighed til at forstå vores fremtid gennem vores fortid, men også tiden lige nu med krigen i Ukraine bliver sat i perspektiv med musicalen, mener instruktør Niclas Bendixen.

Man kan blive helt svedt, selv om man sidder tilbagelaenet i den bløde stol på publikumsraekkerne i Aarhus Teaters største sal og bare ser på, hvad der er i gang på scenen.

Det er ikke så lidt.

For der er kabaret som i ”Cabaret” – med energiske bensving, inciterende sange, flotte kostumer og liv og glade dag. En teaterforestilling med en lang og celeber historie, som ikke mindst Liza Minnelli gjorde udødelig med filmen af samme navn fra 1972.

Det dakedente Tyskland

Den finder sted i en natklub, Kit Kat Club, i Berlins forlystelseskvarter i starten af 1930’erne – en metafor for den dekadente verden i Tyskland i årene inden Hitler. Den unge amerikanske forfatter Cliff Bradshaw besøger natklubben, hvor den tvekønnede ceremonimester Emcee byder alle velkommen med ordene: »willkommen, bienvenue, welcome«.

Stjernen på natklubben er den engelske sanger og danser Sally Bowles – amerikaneren og englaenderen får øje for hinanden, men da han skal af sted igen og gerne vil have hende med, afslår hun. På vej vaek i toget begynder Cliff Bradshaw at skrive sin roman om folk i Berlin, der synger og danser sig hen mod Det Tredje Rige.

»En potent historie«

»Det er en utroligt potent historie om menneskeheden, fortalt i en spaendende tid i verdenshistorien: Berlin, dengang nazismen viste sig for første gang, sat i scene i en lille natklub, mens alt, i hvert fald på overfladen, stadig var fryd og gammen,« mener Niclas Bendixen, der er instruktør på forestillingen, som har premiere torsdag og spiller til den 18. juni.

»”Cabaret” finder sted i en af de mest frigjorte byer, hvor kunsten, dekadencen og frigjortheden blomstrede – alt det, som vi straeber efter nu. Selvfølgelig var der en kaempe vrangside med inflation, fattigdom, overgreb, men man havde et pulserende liv i skaerende kontrast til, hvordan normerne ellers var på det tidspunkt.«

”Cabaret” er efter hans mening en af de bedste musicaler overhovedet, fordi den både har showelementet og samtidig rummer en historisk periode, »hvor verden eksploderer i ondskab«.

»Nu er den fortaelling blev meget praesent igen set i lyset af, hvad der sker i verden i dag. Det var det, John Kander og Fred Ebb sagde, da de skrev den: Denne er til fremtiden, så historien ikke skal gentage sig,« siger han, med henvisning til at komponisten John Kander i 2016 sagde, at »så laenge folk tyr til had og vrede, vil ”Cabaret” altid vaere relevant«, og fortsatte:

»Ville det ikke vaere dejligt, hvis du så ”Cabaret” og sagde:

”Jeg forstår den ikke, sådan er verden jo ikke laengere.” Men verden er stadig sådan! Jeg synes, det er lidt ironisk. Musicalens popularitet er en dom over den verden, vi lever i.«

Kan man vaere euforisk?

Niclas Bendixen slår ud med armene:

»Nu er der krig i Europa igen. Vi har folkemasser, der strømmer over graenserne, demokratiet står for skud, linjerne bliver trukket hårdt op, og dialogen udebliver. Enten synes du det samme som mig, eller også er jeg imod dig. Det deler verden i to, og det minder mere og mere om noget, vi har set før.«

Samtidig vil han gerne invitere ind i en teatersal, hvor man kan lade verden udenfor passe sig selv et øjeblik.