Men »”Cabaret” er lige så aktuel nu«

»Vi ved jo ikke, hvad folk tager med sig ind i salen. Man ser jo altid teater med den samtid, man er i. Vi oplever igennem os selv, hvor vi er lige nu. Nu kom vi lige ud af pandemien og nåede alle at taenke, at nu skal vi leve livet igen, alle var euforiske, og så kom krigen i Ukraine og lukkede ned for den følelse. For man kan ikke vaere euforisk, når flere millioner mennesker er på flugt i Europa?« spørger han og bliver bakket op af koreografen Signe Fabricius.

»”Cabaret”-showet er en form for eskapisme, som vi selv synes er ret fed at lave og praesentere publikum for. Vi bliver nødt til at kaste noget glimmer på livet. Sally prøver på sin måde bare at køre sit show, for hun ved ikke, hvad hun skal gøre ved verdens problemer,« siger hun.

»Det er det, vi gør – vi laver et show, det er vores eskapisme, at man kan komme herind i teatersalen og glemme verdens problemer.«

»”Cabaret”-showet er en form for eskapisme, som vi selv synes er ret fed at lave og praesentere publikum for. Vi bliver nødt til at kaste noget glimmer på livet.

Kaerlighed og kynisme

Niclas Bendixen vender tilbage til forestillingen og den gennemgående figur Emcee.

»Denne master of ceremonies guider os igennem fortaellingen. Den gentager sig hver dag, og han håber hele tiden, at der kan ske noget anderledes. Han er den eneste, der ved, hvad der sker, og hans drivkraft er at prøve at finde en udvej, så det kan ende anderledes. Hele tiden skal have en tur mere i manegen, og han er lige så traet af det, som du ville vaere, hvis du var fanget i den samme dag resten af dit liv,« mener han.

»Han er altid drevet af håbet om kaerlighed, men han rummer også en kynisme. På den måde er han et godt billede på verden: Han er begge dele, både ond og god.«

Niclas Bendixen har også sin egen helt personlige fortaelling om ”Cabaret”.

»Da hele holdet mødtes for første gang, kom Ulla Henningsen, der spiller fräulein Schneider, til mig og fortalte, at hun havde rollen som Sally Bowles, da den spillede på Aarhus Teater i 1976. ”Og ved du hvad?” sagde hun til mig. ”Det var din far, Gene Nettles, der iscenesatte den dengang.” Er det ikke vildt? Jeg havde det sådan: ”Nej, det siger du ikke”,« griner han.

»Det var en anden tid, de lavede det i. Vores tid er helt anderledes, men det interessante er, at ”Cabaret” er lige så aktuel nu som for 46 år siden, da Ulla og min far lavede den.«