»Jeg er aergerlig over, at jeg skal splittes fra mine venner«

Den 16-årige Mads Skovly Nyeland Pedersen er en af de unge i provinsen, som i år ikke kan komme ind på det gymnasium, han ønsker. Den politiske styring, af hvor danske unge skal gå i gymnasiet, er begyndt. Ifølge en rektor har man ikke fundet den rette lø

De seneste år har unge i de store byer kaempet om at få plads på nogle bestemte populaere gymnasier. Nu er den kamp rykket ud i provinsen, da regionerne i år har pålagt en raekke populaere gymnasier i større byer som bl.a. Kolding og Aalborg et loft over antallet af nye elever efter sommerferien.

På Herning Gymnasium må man i år afvise knap 68 elever, efter gymnasiet selv har lagt loft over antallet af ansøgere, som i stedet bliver tilbudt en plads på f.eks. Vestjysk Gymnasium i Tarm naesten 50 km mod sydvest. I Nordjylland afviser bl.a. Aalborg Katedralskole, Thisted Gymnasium og Hasseris Gymnasium elever, mens bl.a. Fjerritslev Gymnasium og Brønderslev Gymnasium for første gang i mange år har fået tildelt elever, som ikke selv havde søgt dertil.

På Munkensdam Gymnasium i Kolding har man haft et kapacitetsloft på 290 ansøgere, men fået 318 ansøgere, hvilket har betydet, at regionen har måttet fordele 28 unge til andre gymnasier.

Stram styring

Udviklingen sker samtidig med, at regionerne sammen med gymnasierne har taget hånd om en stram styring af gymnasiernes kapacitetsloft frem mod en politisk aftale, som traeder i kraft naeste år og som skal sikre en bedre fordeling af gymnasieelever, så der også i fremtiden er elever nok til, at de små gymnasier i landets mere tyndtbefolkede områder kan blive ved med at eksistere.

Det er stadig langt de fleste unge, der bliver optaget på det almene gymnasium, som de ønsker. På landsplan bliver knap 2.000 unge i år afvist, hvilket svarer til at 93,5 pct. får deres ønske opfyldt. I alt er andelen, der ikke får deres ønske opfyldt kun steget en smule, men lokalt er der sket markante stigninger.

Mads Skovly Nyeland Pedersen fra landsbyen Skarrild sydvest for Herning er en af de unge, som i år ikke er kommet ind på det gymnasium, som de ønsker. Han havde søgt ind på Herning Gymnasium, bl.a. fordi han har gået til kirkekor i byen i syv år, og fra 7.-9. klasse gik på talentskolen Skolen På Sønderager i Herning, hvor han kunne udfolde sin musikalske interesse.

Derfor har han også mange af sine venner i Herning - og han havde regnet med, at gymnasietiden også skulle leves i byen, hvor han havde overvejet at gå på gymnasiets musiklinje.

»Jeg har aldrig hørt om, at der var nogen fra de aeldre årgange i min hjemby, der ikke er kommet ind på gymnasiet i Herning. Jeg troede egentlig, at jeg var sikker på at komme ind,« siger Mads Skovly Nyeland Pedersen, der lige nu går på Vandel Efterskole naer Billund.

Han kender ikke Tarm

Han ved endnu ikke, hvor han i stedet er optaget, men det kan f.eks. blive Vestjysk Gymnasium i Tarm. Hvis det sker, vil han hellere søge en helt anden ungdomsuddannelse, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning, for at tage en HHXuddannelse.

»Jeg har maksimalt vaeret i Tarm en enkelt gang i mit liv, og jeg kender intet til hverken byen eller de mennesker, der bor i den,« siger Mads Skovly Nyeland Pedersen, der peger på at transporttiden i så fald blive en udfordring:

Der er 30 km fra Skarrild til Tarm – og dermed kun lidt laengere end til Herning – men hvis han skal med offentlig transport fra Skarrild til Tarm, skal han først ind til Herning, og det kommer til at tage 1 time og 49 minutter. Turen fra Skarrild til Herning tager 34 minutter.

»Ellers må jeg cykle,« siger han om turen, der vil føre ham ud på 30 kilometers landevej fra Skarrild til Tarm.

Er det ikke okay, at man prøver at holde gang i gymnasierne i udkantsbyerne ved at optage nogen af jer, der bor langt vaek fra for eksempel Herning?

»Jeg kan sagtens forstå, at man gerne vil holde gang i gymnasierne, men jeg er aergerlig over, at jeg skal splittes fra mine venner, der bor taettere på Herning, og som nu skal gå i gymnasiet derinde,« uddyber Mads Skovly Nyeland Pedersen.

I Region Midtjylland har 266 ansøgere ikke fået opfyldt deres førsteprioritet.

Momme Mailund, der er rektor på Herning Gymnasium

fortaeller, at man blev opfordret af regionen til at lave et kapacitetsloft på 12 klasser – i alt 336 elever. Bor man taettere end 16,6 km på gymnasiet er man sikret en plads, men den regel giver ikke meget mening, mener Herning-rektoren.

»Du kan ikke afgøre tilknytning til et gymnasium med et kilometertal. Vi bliver nødt til at afvise unge, som har fritidsaktiviteter i Herning og har vaeret på brobygning på gymnasiet,« siger Momme Mailund, som fortaeller, at Herning Gymnasium fik afslag på at oprette en klasse ekstra for at imødekomme efterspørgslen – selv om man har plads til både 13,14 eller 15 klasser i år.

Aftalen om elevfordeling skal fra naeste år vaere med til at holde liv i de tyndtbefolkede områder af landet, men ifølge rektoren får man nu den modsatte effekt.

»Hvis man gerne vil støtte de mindre bysamfund, så er det tåbeligt at sende de unge vaek fra kommunen og på gymnasier andre steder. Det gør det kun mindre attraktivt at bo i de små byer, der ligger laengere vaek fra Herning.«

Rektor aergrer sig

Catarina Kastrup, der er rektor på Vestjysk Gymnasium i Tarm aergrer sig over situationen. Hun peger på, at flere andre unge i lokale medier – på samme måde som Mads Skovly Nyeland Pedersen fra Skarrild – har givet udtryk for, at de hellere vil skifte ungdomsuddannelse til f.eks. HHX i Herning, end de vil gå på det almene gymnasium i Tarm.

»Så ender det jo med, at det ikke er en fordel for nogen. Vi får ikke flere elever, og de unge ender med en helt anden uddannelse, end de havde ønsket sig. Jeg kan godt frygte, at det bliver det mønster, vi vil se i de kommende år.«

Vestjysk Gymnasium havde i år fået tildelt otte elever, som ikke havde gymnasiet i Tarm som deres første prioritet.

Ifølge rektoren overlever man fint uden de otte i det kommende skoleår, da man med 102 ansøgere har ansøgere til fire fulde klasser. Der er således et stykke ned til de 84 elever, der er smertegraensen for at kunne oprette tre klasser hvert år.

»Det giver i høj grad god

Jeg har maksimalt vaeret i Tarm en enkelt gang i mit liv, og jeg kender intet til hverken byen eller de mennesker, der bor i den. MADS SKOVLY NYELAND PEDERSEN, EFTERSKOLEELEV

mening at se på, hvordan man kan sikre mindre udkantsgymnasier som vores, for vi kan se, at ungdomsårgangene i vores område bliver mindre de kommende år. Men måske man bare ikke har fundet den bedste løsning.«

Hvad skal man så gøre?

»Bedre infrastruktur ville gøre en forskel for os – altså blot en busrute. Eller man kunne forhøje grundtilskuddet, så et lille gymnasium som vores ikke er så afhaengig af elevtallet – og så vi kan overleve med faerre elever. Vi optager allerede elever fra et stort område, og man kan spørge, hvor eleverne skal komme fra i de kommende år?«

Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning

på Aalborg Universitet, vurderer, at rektoren fra Vestjysk Gymnasium har ret i sin forudsigelse.

»Unge vaelger ikke kun en uddannelse, de vaelger hvilken ungdom, de ønsker, og hvilen ungdomskultur, som de ønsker at få adgang til. Og her vil bylivet traekke staerkt i mange unge – også selv om det handler om en by som Herning og ikke om København.«

På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesider står der, at man regner med, at andelen af elever, der får deres 1. prioritet opfyldt, stiger i såkaldte afstandszoner som for eksempel Herning, når aftalen er helt implementeret. Ministeriet oplyser dog også, at tallene er forbundet med »betydelig usikkerhed«.

Stephanie Lose (V), naestformand i Danske Regioner, forklarer, at der fra partierne i forligskredsen har vaeret et ønske om, at man i år, der er et overgangsår, indtil aftalen traeder i kraft fra naeste sommer, har lavet en stram styring af gymnasiernes kapacitetsloft.

Hun forstår samtidig, at nogle foraeldre og elever kan vaere aergerlige over, at de ikke kommer på det gymnasium, de ønsker:

»Det er vigtigt at vaere opmaerksom på, at får vi ikke fordelt nogen af dem, som søger bygymnasierne, så risikerer vi, at nogle af landgymnasierne lukker, og så er der unge derudefra, som tilsvarende ikke kan få deres ønsker opfyldt.«