Ruslands lager af praecisionsmissiler skrumper, siger eksperter
Ruslands brug af antiskibskrydsermissiler har styrket mistanken om et svindende missillager.
Den daglige regn af russiske missiler over Ukraine har nu stået på i to og en halv måned. Det har ødelagt ukrainske byer, jernbaneforbindelser, våbendepoter og kostet tusinder af mennesker livet. Men det har også gjort et stort indhug på de russiske lagre af praecisionsvåben, vurderer vestlige myndigheder og militaereksperter.
De russiske våbenproducenter menes ikke at have kapacitet til at følge med efterspørgslen i krigen, som Moskva oprindeligt kun mente ville vare nogle dage. De vestlige sanktioner har også givet problemer med at skaffe de nødvendige varer. Det har angiveligt tvunget det russiske forsvar til at transportere missiler fra andre dele af landet til Ukraine.
Opfattelsen er blevet styrket af, at Rusland er begyndt at bruge flere billigere, men mere farlige såkaldt ”dumme-bomber”. I modsaetning til praecisionsmissiler er de ikke udstyret med mikrochip, sensorer og satellitudstyr. Sandsynligheden for, at de rammer deres tiltaenkte mål, er derfor mindre, mens risikoen for, at de draeber civile, er større.
»Vi tror, at det skyldes de udfordringer, som russerne har med genopfyldning (af sine lagre med praecisionsvåben, red.),« sagde en højtplaceret kilde i det amerikanske forsvarsministerium til journalister i Washington.
Hvor mange praecisionsvåben, Rusland eller andre lande har, er typisk en velbevogtet hemmelighed. Indtil videre har Rusland da heller ikke kommenteret udmeldingerne. I stedet udsendte det russiske forsvarsministerium tirsdag en video af tre Onyx-anti-skibskrydsermissiler, som det haevdede blev brugt mod militaere mål naer den strategisk vigtige sortehavsby Odesa.
Deres buldrende opstigning efterfulgt af missilernes kursskifte hen over himlen havde formentlig til formål at vise styrke. Men i stedet har den styrket spekulationerne om russernes missilreserver. Ifølge Institute for the Study of War, der leverer daglige analyser af krigens udvikling, er det nemlig usaedvanligt at bruge antiskibsmissiler mod mål til lands. Bl.a. fordi den type missiler er dyrere, da de er forsynet med teknologi, der gør dem i stand til at følge et mål i bevaegelse.
Militaereksperten Michael Kofman fra taenketanken CNA er kommet med en lignende vurdering:
»Dette er et dyrt system til at bruge i en mindre rolle. Jeg tolker det som et tegn på, at russerne har for få andre typer langdistancemissiler.«
USA’s forsvarsministerium estimerede tidligere på ugen, at Rusland har affyret 2.125 missiler mod Ukraine, siden invasionens begyndelse den 24. februar. Der er en frygt for, at missilregnen vil tage til hen over weekenden, før Ruslands praesident, Vladimir Putin, den 9. maj markerer årsdagen for Sovjetunionens sejr over Nazityskland, hvor han formentlig ønsker at kunne udstille russiske sejre i Ukraine.
I flere byer har lokale ukrainske myndigheder derfor sendt advarsler ud og indført natlige udgangsforbud. Der er også en voksende bekymring for, at Putin vil bruge den 9. maj til at udvide den »saerlige militaere operation« og erklaere krig med henblik på at mobilisere de russiske reserver. Det har Kreml afvist, men det uafhaengige russiske medie Sota News skriver, at flere statslige virksomheder uden nogen tilsyneladende tilknytning til militaeret i de seneste dage er begyndt at søge efter »mobiliserings- og krigseksperter«.
Offensiv og modoffensiv
Indtil nu har de russiske styrker på jorden i Østukraine ikke vaere i stand til at levere de territoriale fremskridt, som Moskva menes at have håbet opnået på nuvaerende tidspunkt. Bortset fra små bevaegelser står frontlinjen naesten stille som følge af gensidige offensiver og modoffensiver.
I Nordøstukraine ivaerksatte ukrainske styrker f.eks. en offensiv for at drive russerne tilbage fra områder omkring Kharkiv, Ukraines naeststørste by naer graensen til Rusland, samt Izium lidt laengere mod øst.
På Slangeøen – en lille klat land i det vestlige Sortehav, som Ruslands flåde tog i krigens første dage – blev et russisk missilsystem ramt i et ukrainsk droneangreb. Det har igen udstillet, at Rusland ikke har fuld kontrol over farvandet.
Russerne synes til gengaeld at have sat flere kraefter ind ved frontlinjen laengere mod syd i områderne omkring byer som Kramatorsk, Sloviansk og Lyman.
I havnebyen Mariupol gjorde ukrainske myndigheder samtidig et nyt forsøg på at evakuere de omkring 200 civile, som sammen med byens tilbagevaerende ukrainske styrker stadig sidder fanget bag fjendens linjer i de underjordiske gange under stålvaerket Azovstal. Det har heller ikke vaeret muligt at få mange sårede ud, fortalte en af soldaterne til BBC. Putin har opfordret Ukraine til at få styrkerne til at overgive sig, men de ukrainske soldater har ingen tillid til russernes løfter.
Russisk hjerneflugt
Nye tal fra den russiske efterretningstjeneste, FSB, gav fredag også det første officielle indtryk af, hvor mange russere der har forladt Rusland pga. krigen. 3,8 mio. rejste ud af landet i de første tre måneder af 2022. Tallet inkluderer erhvervsrejsende og turister og er i sig selv ikke opsigtsvaekkende. Til tidligere sovjetrepublikker som Georgien og Tadsjikistan var tilstrømningen dog abnorm høj – fem gange så stor som i corona-året 2021. Estland oplevede en firedobling og Armenien og Usbekistan en tredobling i antallet af tilrejsende russere.
»Mange flere ville rejse, hvis de havde råd. Støtten til regimet er overdrevet,« vurderer en eksilrusser i Istanbul.
Hun ønskede ikke at blive citeret ved navn.