Biden i farligt vand efter markant skifte i amerikansk udenrigspolitik

USA’s praesidents, Joe Bidens, mere massive støtte til Ukraine markerer et markant skifte i amerikansk udenrigspolitik. Men der er farer i horisonten, advarer eksperter.

De massive våbenleverancer og løftet om endnu flere milliarder kroner fra USA til Ukraine skal ses i et langt bredere perspektiv end blot at få russerne til at tabe i den nu krigshaergede tidligere sovjetrepublik.

Faktisk skal det ses som en advarsel til diktatorer verden over om, at de ikke skal begive sig ud i lignende krigseventyr som det, Putin netop har gjort i Ukraine. Det skrev avisen Wall Street Journal i sidste uge og satte dermed atter fokus på det markante skifte, der lige nu foregår i amerikansk udenrigspolitik som følge af krigen i Ukraine.

Det er ikke første gang, at de amerikanske aviser og udenrigspolitiske kommentatorer saetter fokus på USA’s praesident, Joe Biden, og hans linje i den amerikanske sikkerhedspolitik. Men denne gang har eksperterne fået mere hold i deres beskrivelser af det markante skifte, der de seneste uger er sket i Det Hvide Hus, i takt med at Ukraine effektivt har formået at holde de russiske tropper fra døren i flere af det krigshaergede lands store byer som eksempelvis Kyiv og Kharkiv.

Og det er sejre som disse, der ifølge flere eksperter med kendskab til USA’s udenrigspolitik har givet Det Hvide Hus blod på tanden til at engagere sig dybere i krigen i Ukraine, lyder det nu.

Bredere perspektiv

For nylig udtalte den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, under et overraskelsesbesøg i Kyiv, at meningen med USA’s støtte skal ses i et langt bredere strategisk perspektiv end kun krigen i Ukraine.

»Vi vil se Rusland svaekket i sådan en grad, at det ikke kan gøre sådanne ting mere, som det har gjort ved at invadere Ukraine,« udtalte han.

Og det er ifølge Wall Street Journal i det samme lys, man skal se den massive støttepakke til Ukraine på godt 234 mia. kr., som USA’s praesident, Joe Biden, for nylig annoncerede. Med pakken følger flere og tungere våben til den ukrainske kamp mod den russiske overmagt. Herunder f.eks. de vestligt fremstillede langtraekkende Howitzer-missiler, der kraever vestlig traening at bruge.

Det er også kommet frem, at

USA har vaeret involveret i krigen ved at give ukrainerne efterretninger, så de f.eks. har kunnet flytte deres missilsystemer, inden de blev bombet af russerne. Ifølge avisen New York Times har Ukraine også brugt amerikanske efterretninger til at slå russiske generaler ihjel. Ja, faktisk er amerikanerne begyndt at blive saerdeles åbne om deres mere og mere taette samarbejde med Ukraine.

Allerede i sidste måned afslørede CIA-chefen, William Burns, under en kongreshøring, hvordan USA, siden han selv i januar besøgte den ukrainske praesident, Volodymyr Zelenskij, har fodret ukrainerne med vaerdifulde efterretninger om det russiske militaer.

Her sagde han, at USA delte efterretninger med Ukraine »på daglig basis«.

Markant skifte

Den tidligere amerikanske ambassadør i Polen og chef for europaeiske anliggender i USA’s udenrigsministerium Daniel Fried fra taenketanken Atlantic Council i Washington siger til Jyllands-Posten, at det markante skifte i USA’s tilgang til Ukraine er sket, efter at det langsomt er gået op for Det Hvide Hus, at det ukrainske militaer rent faktisk har en chance for at vinde krigen i Ukraine:

»Det tog et stykke tid for den amerikanske regering at nå til den konklusion, og nogle vil måske også sige for lang tid,« siger han og fortsaetter:

»Men efterhånden som det begyndte at gå op for Biden og hans folk, at det var sådan, realiteterne var på jorden, skiftede man strategi til at involvere sig i langt højere grad, end det tidligere har vaeret meningen.«

Det samme gaelder for flere andre lande i Nato, siger han.

Et afgørende besøg i Polen

Ifølge Daniel Fried, der er kendt for sine taette forbindelser til det amerikanske udenrigsministerium, var det saerligt praesidentens besøg i Polen i slutningen af marts, der gjorde udslaget:

»I Polen mødte Biden selv de mange flygtninge fra Ukraine, og det gjorde forskellen,« siger han.

USA’s tidligere ambassadør i Georgien og Kasakhstan William Courtney, der i dag arbejder for taenketanken Rand i Washington, er enig:

»Lige nu handler det om at afskraekke russerne fra at gå ind i andre lande. Saerligt også i forhold til Belarus (Hviderusland, red.). Derfor traekkerr USA og resten af Nato nu en streg i sandet,« siger han og pointerer, at det samme også gaelder i en mere abstrakt form over for Kina.

Selv har den russiske regering dog ikke lagt skjul på, at den har atomvåben, og at de vil kunne anvendes i tilfaelde af, at USA og andre Natolande bliver ved med at fodre Ukraine med våben.

Og det er bestemt en trussel, som Nato skal tage alvorligt, siger William Courtney:

»Men det er et sted, USA har vaeret før. F.eks. under Den Kolde Krig. Derfor er jeg sikker på, at de, der sidder lige nu og laegger vores politik, godt ved, hvad vi er oppe imod,« siger han.

Selv erkendte USA’s praesident i sidste uge under en tale i Det Hvide Hus, at det rekordstore bidrag til Ukraine bestemt ikke er billigt:

»Men at give efter for aggressioner vil vaere endnu dyrere,« sagde han.

I Polen mødte Biden selv de mange flygtninge fra Ukraine, og det gjorde forskellen. DANIEL FRIED, TIDLIGERE AMERIKANSK TOPDIPLOMAT OG AMBASSADØR I POLEN