Jyllands-Posten

Russisk tyveri af korn og landbrugsm­askiner tager til, siger Ukraine

FN kalder det samtidig »en naesten grotesk situation«, at knap 25 mio. tons korn er strandet i Ukraine.

- MARIE LOUISE ALBERS Internatio­nal korrespond­ent marie.l.albers@jp.dk

Tyveriet skulle ifølge Ukraine vaere taget til i de seneste uger. Og det vaerste af det hele er, at det rammer lige i hjertet af Ukraines landbrugss­ektor og på et meget kritisk tidspunkt.

Det er frem til nu lykkedes russiske styrker at stjaele intet mindre end 400.000 tons korn fra besatte områder i det østlige og sydlige Ukraine, oplyste Ukraines myndighede­r torsdag. Det svarer til ca. en tredjedel af størrelsen på Ukraines kornlager, før krigen brød ud.

Dertil kommer rovet af alt fra traktorer, mejetaersk­ere og andet udstyr, som ukrainske landmaend bruger til at så og høste, mens også et ukendt antal kornsiloer ifølge Ukraine har vaeret direkte mål for russiske bombardeme­nter og missilangr­eb.

»Vi kan se, at besaettern­e i saerdelesh­ed opfører sig som ransmaend,« siger Denys Martjuk fra det ukrainske landbrugsr­åd til avisen The Times.

»Vi kan se på dem som fødevarete­rrorister, der ved at stjaele fra andre forsøger at saelge deres produkter til hele verden og sikre deres eget lands egne behov. Vi bliver formentlig nødt til at rejse spørgsmåle­t om et kornembarg­o i tillaeg til en embargo på olie,« siger Martjuk.

Ukrainske myndighede­r har betegnet de målrettede angreb mod landbruget som decideret »fødevarete­rrorisme«. De beskylder Rusland for at forsøge at skabe en ny stor hungersnød, der vaekker mindelser om de grusomme begivenhed­er under sovjettide­n, hvor lederen Stalin brugte sult som et politisk våben.

Perioden mellem 1931 og 1934 er i Ukraine kendt under navnet Holodomor (sultudrydd­else) og skønnes at have kostet 5 mio. mennesker livet, heraf knap 4 mio. ukrainere.

Såning og høst forpurres

Netop nu burde de ukrainske landbrug vaere i faerd med at så afgrøder og forberede høsten, men krigshandl­ingerne har på alle mulige måder gjort arbejdet naermest umuligt at gennemføre.

Mens markerne i syd og øst er under russisk kontrol og udsaettes for tyveri, er problemern­e i nord, hvor russiske styrker har trukket sig tilbage, anderledes udfordret af f.eks. efterladte miner eller russiske faelder. Dertil kommer også, at mange landmaend er blevet en del af Ukraines vaebnede styrker og dermed ikke er hjemme på deres gårde til at tage sig af jorden.

Manglen på dyremedici­n og dyrefoder er også et stigende problem.

Set med russiske briller er plyndringe­rne dog heller ikke forløbet helt problemfri­t. Der florerer historier om, at russiske styrker har stjålet topmoderne høstmaskin­er fra den besatte by Melitopol i det sydøstlige Ukraine og fragtet dem videre til Krim og Tjetjenien for blot at finde ud af, at køretøjern­e er blevet låst af deres ukrainske ejere på afstand.

Borgmester i Melitopol, Ivan Fedorov, kalder omfanget af plyndringe­rne i sin by for »overvaelde­nde«:

»Tjetjenske soldater, som kaemper for Rusland, opfører sig som kriminelle i 1990’erne. Først tilbyder de dig at købe korn for latterligt lave priser. Men hvis du ikke går med til det, så tager de alligevel alt fra dig,« fortaeller han til CNN.

Ukraine er kendt som Europas brødkurv, da det er et af de mest frugtbare landbrugso­mråder i hele verden og eksportere­r tonsvis af korn kloden rundt. Det er netop i det sydlige og østlige Ukraine – hvor kamphandli­ngerne er store – at Ukraines hvedeprodu­ktion er størst.

Ifølge FN er knap 25 mio. tons korn lige nu strandet i Ukraine og kan ikke komme ud af landet på grund af udfordring­er med infrastruk­tur og blokerede havne i Sortehavet. Det skriver Reuters fredag.

»Det er en naesten grotesk situation,« siger Josef Schmidhube­r, vicedirekt­ør i FN’s Fødevare- og Landbrugso­rganisatio­n, FAO.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark