Ledelse blev advaret om amputationer, men tog det ikke »som et rigtigt opråb«

Fredag bebudede Region Midtjylland, at man omgående ivaerksaetter en firepunktsplan og bl.a. øger antallet af ballonoperationer.

Mens Region Midtjylland nu varsler en omgående styrkelse af karkirurgien og en ny ekstern undersøgelse af hele forløbet om de unødvendige benamputationer, stiller Morten Freil, direktør i Danske Patienter, et par centrale spørgsmål i sagen:

Hvordan kan kirurger år efter år amputere ben og underben på patienter som følge af mangelfuld forebyggende behandling uden at råbe op om det? Og hvis de har råbt op, hvorfor har ledelsen så ikke handlet på det?

»Man kan undre sig over, at der står kirurger gennem mange år og amputerer det ene ben efter det andet, uden at de har råbt vagt i gevaer. For de må jo vide, at årsagen til amputationen er, at patienten ikke har fået den nødvendige forebyggende behandling i tide,« siger Morten Freil:

»Og hvis man rent faktisk har advaret opad i systemet, hvorfor har man så ikke reageret på det i ledelsen, så man straks fik taget de forebyggende behandlinger i brug, så man undgik unødvendige amputationer?«

Flere hundrede midtjyske borgere må vente flere uger endnu, før de får et brev fra Region Midtjylland med svar på, om de unødvendigt har fået amputeret benet og kan søge erstatning ved Patienterstatningen.

Behandles for sent

Ud over at øge kapaciteten omgående og saette en firepunktsplan i vaerk er regionen i gang med at identificere sagerne ved en gennemgang af tusindvis af journaler fra de seneste 10 år. Baggrunden er den eksterne analyse, som for nylig har vist, at en alvorlig underdimensionering af behandlingskapaciteten i forhold til at daekke behovet for isaer amputationsforebyggende behandlinger kan have kostet i gennemsnit 92 patienter årligt amputation af benet eller underbenet på grund af for sen behandling af blodprop eller åreforkalkning. Kapaciteten er kun halvt så stor som i resten af Jylland. Analysen daekker perioden 2016-2020, men siden 2010 har statistikken vist, at der skete vaesentlig flere amputationer efter en bypass-operation på blodårer i benene i Region Midtjylland end andre steder i landet.

På Aarhus Universitetshospital har man »forsømt« at tage nye ballonbaserede teknikker til sig, hvorfor operationer for dårligt blodomløb i benene ikke blev udviklet, fordi behandlingen »lå i røntgenafdelingen, hvor der ikke var interesse for denne del af faget«, hedder det i analysen.

»Det er dybt alvorligt, at man har teknikker, der kan bruges til at forebygge, og man så ikke bruger dem. Det koster ikke alene patienter førligheden – det er også en fuldstaendig tosset måde at bruge de knappe ressourcer i sundhedsvaesenet på,« siger Morten Freil.

Ifølge internationale beregninger koster hver amputation samfundet 1 mio. kr., fremgår det af analysen.

Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland,

siger, at han ikke er bekendt med, at nogen har slået regulaer alarm over, at man i Region Midtjylland har en meget højere amputationsrate. Han har kigget bagud og har, siger han, fundet ét dokument fra 2019, hvor emnet om større antal amputationer berøres. Det er, siger han, det aeldste dokument, han har kunnet finde.

»Der er tale om et fire sider langt høringssvar fra de tvaerfaglige karkirurgiske specialeråd, i forbindelse med at vi skal lave en ny sundhedsplan. Det handler om vagter, organisering og meget andet, men på side to skriver man i halvanden saetning, at ”antallet af ben-amputationer på grund af åreforkalkning ligger vaesentligt højere i Region Midt end i for eksempel Region Syddanmark”,« siger Ole Thomsen:

»Resultatet af det brev er desvaerre, at vi kommer til at opfatte det som noget, der er en tålmodighed om, fordi de til sidst kommer med en stilfaerdig udgangsreplik om, at de håber, at deres input vil komme i betragtning i forbindelse med en ny sundhedsog hospitalsplan. En sundhedsplan er et stort, politiskstrategisk dokument med en levetid på 5-10 år, og den korte saetning, de skriver om, at antallet af ben-amputationer er vaesentligt højere end i f.eks. Region Syddanmark, kommer vi ikke til at tage som et rigtigt opråb. Det er det eneste vink, vi får, og det har den svaghed, at det er pakket ind i en stor, bureaukratisk planproces.«

Som tidligere omtalt kom der senere i 2019 også advarsler fra Dansk Karkirurgisk Selskab og Jes Sandermann, tidligere overlaege og leder af karkirurgisk afsnit på Regionshospitalet Viborg, i forbindelse med en spareplan, som trådte i kraft den 1. april 2019. Her advarede man om, at den kunne få negative konsekvenser for patienterne »med øget risiko for mistet liv«, som det laegefaglige selskab skrev.

»Den røg under radaren«

Regionen afviste kritikken, og Ole Thomsen understreger, at det først er med den eksterne analyse, som nu er lavet, at han har fået dokumentation for og kendskab til, at i gennemsnit 92 patienter årligt kan have fået amputeret benet uden grund.

»Der er ingen, som har råbt alarm bortset fra den korte saetning på side to i høringssvaret i 2019, og den røg under radaren. Der er ingen, der skriver til os, heller ikke i en henvendelse fra karkirurgerne i 2020, at vi laver alt for mange amputationer og har alt for lidt kapacitet. Det handler alt sammen om organisering, vagter og patientforløb,« siger Ole Thomsen.

Ib Bjerregaard (V), medlem af regionsrådet og hospitalsudvalget, siger, at han sikkert også har set høringssvaret med oplysningen om et højere antal amputationer i regionen, men at »det er ikke noget, vi har opfattet som saerlig alarmerende, for så havde vi reageret«, siger han.

Er der nogen på et lavere ledelsesniveau, som skulle have fanget det?

»Det skal vi have grundigt undersøgt af en ekstern. Hvordan pokker kunne det her ske? Hvorfor reagerede man ikke på forskellige ledelsesniveauer? Og hvorfor reagerede karkirurgerne ikke? Eller er der sendt noget videre i ledelsessystemet, som på et tidspunkt ikke er kommet videre? En undersøgelse kan afdaekke, om nogen på et eller andet niveau har et ansvar,« siger Ib Bjerregaard.