»Fri og lige adgang til behandling. Det skal også gaelde for aeldre«

Der er stor forskel fra kommune til kommune på, om en aeldre kan få behandling af en sygeplejerske, og det bekymrer både AEldre Sagen og en ekspert. Problemet vokser fremover, når kommunerne skal overtage flere opgaver fra sygehusene.

»Goddag, fru Jensen, jeg er sygeplejerske og kommer for at se til dig.«

Den hilsen lyder langt oftere hos de aeldre i nogle kommuner end andre, for en ny analyse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed afdaekker store forskelle på antallet af ansatte sygeplejersker i kommunerne.

I de 10 kommuner, hvor der er laengst mellem sygeplejerskerne, er der ansat 4,4 pr. 1.000 aeldre borgere over 65 år, mens de 10 kommuner med flest kan mønstre 10,5 sygeplejersker pr. 1. 000 aeldre.

Sundhedsprofessor Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet, kalder forskellene meget bekymrende, og han traekker samtidig linjerne til en fremtid med langt flere aeldre og en kommende sundhedsreform, hvor kommunerne skal håndtere langt flere sundhedsopgaver.

»Det er meget uheldigt og bekymrende, at sygeplejedaekningen er tyndest i områder, hvor der bor mange aeldre, og hvor der er en høj andel af mennesker med psyko-sociale udfordringer,« siger han og peger på, at der ifølge analysen er laengst mellem sygeplejersker i Region Sjaelland.

»Samtidig kan vi se, at kommuner med få sygeplejersker ikke har fyldt op med socialog sundhedsassistenter,« tilføjer han.

Der findes ikke umiddelbart data, som kobler omfanget af sundhedspersonale til kvaliteten i aeldreplejen, men sundhedsprofessoren er ikke i tvivl:

»Det har jo sandsynligheden for sig, at jo flere kompetencer du råder over i aeldreplejen, jo bedre behandling får borgeren. Og omvendt.«

Kjeld Møller Petersen ser netop faglighed og kompetencer som omdrejningspunktet i sundhedsreformen, og også her er bekymringen i højsaedet.

»Det er dystre udsigter, for der bliver brug for flere både sosu-assistenter og sygeplejersker i kommunerne, og nu har man nedsat en kommission for at se på personalesituationen. Men den kan jo ikke stampe det personale, som ikke er der, op,« siger han og peger på, at det vil sikre en vis ensartethed, hvis der som led i sundhedsreformen kommer nationale retningslinjer for, hvad kommunerne skal kunne levere i aeldreplejen.

AEldre Sagen kalder forskellen »meget bekymrende og naermest skraemmende« og peger på, at betydeligt flere sundhedsopgaver er –og vil blive – flyttet ud i kommunerne. Derfor er det helt nødvendigt, at der laves nationale, ensartede standarder for, hvilken pleje og behandling de aeldre tilog bydes ude i kommunerne, lyder det fra direktør Bjarne Hastrup:

»Det er helt nødvendigt at staekke det kommunale selvstyre på dette område. Fri og lige adgang til behandling. Det skal også gaelde for aeldre,« siger han.

Vanskeligt at tiltraekke

Ifølge den nye analyse er der en geografisk tendens til, at kommunerne i Jylland har flere sygeplejersker, mens kommunerne øst for Storebaelt har faerre. Forskellene kan skyldes vanskeligheder med at tiltraekke sygeplejersker, lyder det. Også når det gaelder sosu-assistenter, varierer antallet af ansatte i kommunerne meget.

Generelt er antallet af kommunale sygeplejersker steget i perioden 2013-2021 med 13 pct., og for social- og sundhedsassistenter er stigningen mere afdaempet med 6 pct. Der er dog de seneste par år sket et fald i antallet af både sygeplejersker og sosu’er.

Der er ikke nagelfaste graenser for, hvordan man fordeler arbejdet mellem sygeplejersker og sosu-assistenter i den enkelte kommune, men analysen viser, at sygeplejersker isaer tager sig af sårbehandling, anlaeggelse og pleje af kateter og arbejdet med at måle og undersøge forskellige vaerdier hos borgere i eget hjem.

Den nye analyse får AEldre Sagen til at kraeve, at sundhedsminister Magnus Heunicke sikrer klare og ensartede krav til kommunernes sygepleje og sundhedsydelser. Det er helt nødvendigt, i takt med at kommunerne skal overtage flere sygeplejeopgaver fra sygehusene, lyder det.

»På hospitalerne skal de levere ydelser med en bestemt og ensartet klinisk kvalitet, når man nu flytter mange af sygehusenes opgaver ud i kommunerne, bliver man selvfølgelig nødt til også at fastsaette standarder for den behandling, der foregår i kommunerne,« siger Bjarne Hastrup.

Ifølge rapporten er det i mange kommuner svaert at rekruttere og fastholde sygeplejersker og sosu-assistenter. Det bekraeftes bl.a. af den seneste opgørelse over mislykkede rekrutteringsforsøg fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor ca. 40 pct. af det seneste halve års opslåede sygeplejerskejob ikke blev besat. Også når det gaelder sosu-assistenter er rekruttering meget ofte forgaeves.

»Derfor er det også afgørende, at man gør alt for at undgå indlaeggelser og genindlaeggelser blandt de aeldre. Mange af indlaeggelserne og genindlaeggelserne skyldes jo, at de aeldre får blaerebetaendelse, dehydrering, forstoppelse, tryksår og knoglebrud. Den slags kan man jo netop forebygge ude i kommunerne, så det er utroligt vigtigt, at der er tilstraekkeligt mange sygeplejersker i kommunernes hjemmepleje og på plejehjemmene,« siger Bjarne Hastrup.

Også hos Dansk Sygeplejeråd vaekker analysen bekymring, og naestformand Dorthe Boe Danbjørg tilslutter sig kravet om nationale regler og kvalitetskrav til kommunerne.

Opspore infektion i tide

Endnu er der ikke data, der viser sammenhaeng mellem antal sygeplejersker i kommunernes aeldrepleje og antal indlaeggelser og genindlaeggelser blandt de aeldre.

»Men det er oplagt, at tilstraekkeligt med sygeplejersker vil kunne afvaerge nogle indlaeggelser blandt de aeldre. Hvis man f.eks.

6,8 4,2

9,1

6,1

10,6 7,0

8

6,4 4,4 7,7 7,1

7,0 5,5

6,5

5,3 5,5

8,0

7,1 4,7