Boris Johnson: En barsk nat for de konservative i London
Partygate-skandalen blev dyr for Boris Johnson i London, men blandede resultater i resten af landet sår tvivl om, hvorvidt valget får konsekvenser for premierministeren.
Før lokalvalget var det store spørgsmål, om Boris Johnson kunne blive siddende som premierminister, hvis hans konservative parti led smertelige nederlag?
Svaret kommer naeppe foreløbig, og det bliver naeppe så klart, som kritikerne af den farverige britiske regeringschef havde håbet på efter torsdagens britiske lokalvalg.
For selv om de konservative led både symbolsk og psykologisk hårde nederlag i London, stod billedet langt mindre skarpt i resten af landet.
Boris Johnson anerkendte over for BBC, at det var en barsk nat.
»Det er midtvejs i valgperioden, og resultatet er bestemt blandet,« sagde han:
»Vi har haft en hård aften i nogle dele af landet, men andre steder går de konservative stadig fremad og opnår ganske bemaerkelsesvaerdige gevinster på steder, der ikke har stemt konservativt i lang tid, hvis nogensinde.«
Nederlag i London
Hans rival i Underhuset, Labour-leder Keir Starmer, fejrede derimod valgdagen som et vendepunkt og sagde, at arbejderpartiet er tilbage på rette kurs til at vinde det naeste parlamentsvalg.
»Vores praestation har sendt et budskab til Johnson om, at Storbritannien fortjener bedre end ham,« sagde Starmer.
Vaerst blev dagen for de konservative i London med en serie nederlag.
Først vandt arbejderpartiet et konservativt flertal i byrådet i forstaden Wandsworth på 35 af 58 mandater. Wandsworth har ellers siden 1978 vaeret en konservativ højborg og er kendt som tidl. premierminister Margaret Thatchers yndlingskreds.
Siden tikkede dårlige tal ind fra andre højborge i hovedstaden. I Westministerkredsen, hvor parlamentet og regeringen holder til, overvandt Labour et konservativt flertal i byrådet på 22 mandater og fik flertal for første gang nogensinde i kredsens naesten 60 år lange eksistens.
De konservative mistede også deres flertal i Londonbydelene Barnet og Southampton, og det gjorde formentlig ondt på regeringschefen, at hans parti også mistede pladser i Hillingdon, hvor han selv er valgt.
Gevinst eller belastning?
Men optaellingen var fredag stadig i fuld gang mange steder, og det var for tidligt at gøre det endelige regnestykke op. Uden for London klarede de konservative sig bedre end forudset i meningsmålingerne, selv om Labour og de liberale demokrater mange steder vandt mandater.
Valgets største sejrherre så ud til at blive de liberale demokrater, der efter optaelling af halvdelen af stemmerne havde vundet flere nye byrådspladser end arbejderpartiet. Også Storbritanniens grønne parti fik et godt valg.
Selv om lokalvalgene ikke har nogen direkte forbindelse med parlamentsvalget eller regeringen i London, blev afstemningen set som en lakmusprøve på Boris Johnsons fremtid.
Er premierministeren en belastning for sit parti, eller er han stadig den vinder, der også kan bringe de konservative til sejr ved naeste parlamentsvalg?
Efter partygate-skandalen, hvor premierministeren har fået en bøde for at bryde sine egne strenge regler om at holde social afstand under pandemien, kan et dårligt valgresultat i de kommende uger øge antallet af konservative parlamentsmedlemmer, der beslutter at støtte oprørernes forsøg på at faelde ham i en mistillidsafstemning.
Adskillige af dem har måske saerlig grund til at vaere bekymret over, at deres parti tabte mest terraen i det sydlige England, hvor flertallet af dem er valgt.
Derimod holdt de konservative stort set skansen og gik endda frem visse steder i det nordlige England. Det giver ikke arbejderpartiet stort håb om at vinde mandater tilbage i det såkaldte Red Wall-baelte i kriseramte industribyer, hvor Johnson ved parlamentsvalget i 2019 sikrede en jordskredssejr over Labour.
Ved lokalvalgene var alle byrådsmedlemmer i Wales, Skotland og London på valg, men kun en del af kredsene i England.
Stemmerne var mange steder endnu ikke talt op fredag eftermiddag. I Skotland holdt oppositionspartier øje med mulige tegn på, om det nationale skotske partis, SNP’s, jerngreb om magten i alle 32 byråd er ved at løsnes, og i Wales rettede opmaerksomheden sig mod en raekke valgkredse i Flintshire, som Boris Johnson vandt fra Labour i 2019.
Rultatet i Nordirland var først ventet sent fredag eller lørdag. Her er alle 90 medlemmer af provinsparlamentet Stormont på valg, og for første gang har det nationalistiske og katolsk dominerede Sinn Fein-parti, den tidligere politiske fløj af undergrundshaeren IRA, vaeret foran i meningsmålingerne.
Det skyldes ikke mindst, at brexit har skabt dyb splittelse blandt de fortrinsvis protestantiske unionistpartier, der er loyale over for regeringen i London.
Risiko for ballade
Vinder Sinn Fein, vil Nordirland få en førsteminister, der vil vaere tilhaenger af en genforening med Irland og en løsrivelse fra Storbritannien. Det kan, frygter lokale iagttagere, føre til et sammenbrud i 1998-fredsaftalens model med magtdeling og styrke kravet til regeringen om at rive brexit-aftalen for Nordirland i stykker.
Unionisternes største parti, DUP, har afvist at svare på, om det vil indgå i den lokale regering, hvis det ikke bliver det største parti. Konsekvensen kan blive ny uro i Belfast og andre store nordirske byer med politiske dønninger i de kommende år i både London og Bruxelles.
Vaelgerne har sendt et budskab til Johnson om, at Storbritannien fortjener bedre end ham. KEIR STARMER, LABOUR-LEDER