»Jeg kunne godt forestille mig en frihed i bare at ligge og flyde med strømmen«

Gnags har skrevet et album, der kan blive det sidste. Til sommer holder bandet det, der skal vaere »en vaerdig afslutning«. Vi har mødt Gnags til en snak om at blive aeldre og om karrierens pinlige øjeblikke.

Det er første gang, jeg bevidst har skrevet et album, der ville vaere smukt, hvis det skulle gå hen og blive det sidste,« siger Peter A.G.

Han sidder ved et langbord i et backstagelokale på spillestedet Portalen i Greve, hvor Gnags lejer sig ind for at øve både nye og gamle sange forud for sommerens mange koncerter.

Guitarist Per Christian Frost saetter kaffe over.

»Første album hed ”På vej”, og det her hedder ”På ryggen af en drøm”. Der er slået en fin sløjfe. Jeg fylder 70 i år, og så kan man ikke tage for givet, at man får lov til at lave mere. Eller at man selv bliver ved med at have lyst,« siger Peter A.G.

Med på “På ryggen af en drøm” udgiver Peter A.G. og Per Christian Frost det tredje album, siden de som duo gendannede

Gnags tilbage i 2015. De ville ikke bare vaere “en jukeboks” fuld af gamle sange. De ville holde kreativiteten i gang og blive ved med at give publikum noget nyt.

Nu, tre album senere, er duoen løbet tør. »Vi har i hvert fald udtømt den måde, hvorpå vi har skrevet sange sammen indtil videre. Hvis vi skal lave mere, så skal vi først finde en helt ny måde at gøre det på,« siger Per Christian Frost.

De to musikere kan godt maerke, at jobbet som musiker bliver hårdere med alderen. Én ting er bandets meget fysiske og energiske optraedener, noget andet er at skrive, indspille, leve livet på landevejen og lede et liveorkester samt en teknisk stab. Og så har de levet et liv, hvor afsavn til familien og afbud til familiesammenkomster har vaeret en del af jobbet.

Alderen har desuden medført visse helt konkrete udfordringer.

»En naturlig nedtrapning«

Peter A.G. går med høreapparat til daglig, men kan ikke have det på under koncerter, hvilket kan give nogle udfordringer. Og så lider han under et maerkeligt faenomen, som betyder, at musikken sommetider begynder at lyde forkert for ham. Tonerne lyder simpelthen ikke rare. Hverken høreapparatet eller de skingre toner påvirker hans evne til at optraede og synge ordentligt, men han frygter, at det med tiden kan påvirke hans egen glaede ved at spille.

På sangen “Hvis jeg fik en chance igen” fra det nye album leger Gnags med tanken om et karrierestop.

»Sangen handler bl.a. om at sidde og stirre ud over havet. Jeg kunne godt forestille mig en frihed i bare at ligge og flyde med strømmen og ikke lave en skid. Det laenges jeg efter. Hvis man går hver dag og siger ”nu gider jeg ikke mere”, så kommer der en dag, hvor man bliver traet af at høre sig selv sige det. Og så stopper man. Men det bliver nok en slags naturlig nedtrapning,« siger Peter A.G.

Per Christian Frost understreger, at han slet ikke er klar til bare at saelge sine guitarer og gå på pension fra den ene dag til den anden. Lysten til musikken er der stadig. Men på et tidspunkt begynder man nok at skrue ned for nogle ting, mens der bliver skruet op for nogle andre.

»Det er da f.eks. ingen hemmelighed, at jeg godt kunne taenke mig at have tid nok naeste år til at have et drivhus,« siger Per Christian Frost.

På samme måde som det nye album er skrevet, som var det det sidste, har Gnags også planlagt sommerens turné, som var det den sidste. De har investeret mange penge i et nyt live-setup, som bl.a. består af en ny storskaerm på scenen, og så får de en mangeårig drøm opfyldt, når de til august åbner Aarhus Festuge og efterfølgende holder en efterfest for venner, bekendte og kolleger fra årenes løb.

»Hvis det så viser sig, at vi ikke kan mere, så har vi i hvert fald holdt en vaerdig afslutning,« siger Peter A.G.

»Vi kommer til at spille hver koncert, som om det er den sidste. I en eller anden forstand har vi nok altid gjort sådan. Men det kommer vi i saerdeleshed til at gøre fra nu af,« siger Per Christian Frost.

For gamle til P4

“På Ryggen Af En Drøm” blev til under coronapandemien. Peter A.G. sad ved vestkysten, mens Per Christian Frost sad i Risskov ved Aarhus, og sangene er altså skrevet, ved at de to har siddet og sendt idéer og lydfiler frem og tilbage mellem hinanden.

Albummet er lavet på det, som Per Christian Frost kalder Gnags’ »saedvanlige bastard-måde« med masser af inspiration og elementer fra mange forskellige musikalske genrer.

»Alt for mange efter min mening,« konstaterer Peter A.G. med et glimt i øjet.

Helt klassisk for Gnags indeholder albummet både sange, der kommenterer tidens tendenser, f.eks. “Selvoptown” om tidens selvoptagethed og lyst til at debattere naermest hvad som helst, og den slags sange, man kan kalde “danmarkssange”. F.eks. “På Ryggen Af En Drøm”, der har lagt navn til albummet og handler om at ride på historien og forfaedrenes skuldre.

På nogle punkter er det anderledes at skrive sange om en tidsånd eller en nation, når man kommer op i årene.

»Den verden, vi er vokset op i og har som referenceramme, den forsvinder lige så stille,« ler Per Christian Frost.

»Men lige netop derfor skal folk jo høre på os,« tilføjer Peter A.G. og fortsaetter:

»Vi rider alle på vores forfaedres skuldre, og i dag er der mange, der ridder på Gnags’ skuldre. Derfor skal de selvfølgelig høre, hvad vi har at sige. De skal høre om den verden, der en dag ikke er laengere.«

Men selv om duoen føler, at dens sange er lige så relevante som altid, så har den også måttet sande, at omverdenen ikke altid er enig. Da Gnags drømte om at lave en 50-årsjubilaeumskoncert på Roskilde Festival i 2016, fik de at vide, at det desvaerre ikke var relevant.

Også på radioen må de konstatere, at de bliver kategoriseret som nogle af de gamle.

»Vi er åbenbart blevet for gamle til P4. De spiller én Gnags-sang på P4, og det er ”Safari”. Det er da drønaergerligt, for mange af vores numre er lavet lige netop til P4’s lyttere. Også på den nye plade,« siger Peter A.G. Per Christian Frost er enig.

»Skal der virkelig kun vaere unge drengestemmer i radioen? Mange af Gnags’ sange er jo en form for børnesange for voksne.

Man kan vaerdsaette dem, ligegyldigt hvor gammel man er,« siger han.

Per Christian Frost rejser sig for at ryge en hurtig cigaret ud ad vinduet. I mellemtiden finder Peter A.G. sin mobil frem fra lommen og bladrer rundt på skaermen for at finde noget.

»Prøv at se, hvad mit barnebarn sendte til mig i går,« udbryder han og holder mobilskaermen frem foran sig.

»Hun går i 2. klasse på AErø, og de var til sådan noget børnediskotek,« siger han.

Videoen går i gang. En lille pige får stukket en mikrofon i hånden af en dj.

»Den her er til dig, morfar,« siger hun, og i samme øjeblik begynder “Mr. Swing King” at brage ud fra højttalerne.

Peter A.G. kigger op fra skaermen.

»Det er en helt ny generation, og de spiller altså også “Mr. Swing King”, når de skal have gang i den,« siger han.

De største pinligheder

Når duoen en skønne dag sidder og skuer ud over havet som pensionister og taenker tilbage på karrieren, så vil der vaere mange højdepunkter at se tilbage på. Det mest betydningsfulde vil dog hverken vaere koncerterne på Roskilde Festival, koncerter i udlandet eller karrierens klimaks omkring “Mr. Swing King”-albummet i 1989.

»Det dejligste er, at når jeg her på mine gamle dage går rundt udenfor, så møder jeg folk, der siger ”tak for musikken!”. Man

Vi har altid sagt, at Gnags er noget, vi har sammen med publikum. PETER A.G.