Nye tider på den gamle skole
Det er på graensen til faktuelt hykleri, hvis man er overrasket over, at der foregår ting på kostskolen Herlufsholm, som der ikke burde ske – slet ikke i 2022. For det er mildest talt ikke en nyhed, at overgreb, fysiske såvel som seksuelle, foregår på skolen, der har et naermest mytisk omdømme som skolen for de rige og privilegerede. For sagerne har vaeret der – også efter, at den saerpraegede afart af revselsesret forsvandt fra resten af samfundet.
Og selv om skolens ledelse nu efter TV 2-dokumentaren torsdag aften bedyrer, at der skal gøres op med traditioner – som f.eks. organiserede slåskampe og et anerkendt hierarki, hvor 3. g’erne har ret til at udøve magt over de yngre elever – så er det et åbent spørgsmål, om det er nok.
Skolens rektor, Mikkel Kjellberg, bedyrede i dokumentaren, at han ikke har haft kendskab til de episoder, som 50 tidligere elever har fortalt til holdet bag programmet. Med et blik som et dådyr, der er fanget i en lyskegle, fremstod det mildest talt alt andet end overbevisende. Kjellberg har ganske vist kun vaeret leder på Herlufsholm siden 2019, men har vaeret ansat i 22 år – og at han skulle vaere uvidende om den mørkere del af skolens hverdag, forekommer omtrent så sandsynligt, som da ledelsen på TV 2 i sin tid mente, at de ikke havde noget kendskab til de MeToo-sager, der foregik på stationen i årevis.
Det handler først og fremmest om kultur – det noget diffuse begreb, der er et tveaegget svaerd at have i haende. For ligesom at en virksomheds – eller skoles – kultur kan vaere en positiv hjørnesten i fundamentet og skabe en faellesskabsfølelse, så kan kultur også saette råd i samme fundament. Og kulturbaererne er i Herlufsholms tilfaelde ikke kun laerere og elever. Det er også en bestyrelse og en kreds af foraeldre, der tillader, at forholdene er, som de er. Det fremgik bl.a. af udsendelsen, at foraeldre til en dreng, der var blevet bortvist pga. overgreb på en anden elev, skrev tilbage til rektor Kjellberg, at kulturen nu engang var sådan på Herlufsholm, at den slags var noget, man måtte forvente. Underforstået – dem, der slår, har jo selv smagt mosten. Så hvorfor skulle de så ikke måtte give igen, når det blev deres tur?
Den øje for øje-attitude hører ikke hjemme i 2022 – det er menneskelig tonedøvhed i saerklasse, at man mener sig haevet over resten af samfundets normer, bare fordi ”sådan har det altid vaeret”. Og givet, at en del af skolens elever rekrutteres blandt de mere velhavende dele af befolkningen, kan det meget let få et billede af privilegieblindhed til at brede sig blandt alle os andre. Bevares, det kunne Herlufsholm vaere ophøjet ligeglad med – og har vaeret det langt henad vejen indtil nu, hvor en kollektiv lukkethed har vaeret konsensus.
Noget tyder på, at tidsmaskinen på den sydsjaellandske kostskole nødtvungent er ved at synkronisere sig med det omgivne samfund. Blandt andet fordi kronprinsparret reagerer. Deres aeldste søn går der allerede, og i naeste skoleår følger prinsesse Isabella efter. Efter planen.
Men Frederik og Mary forventer, at der sker »vaesentlige aendringer« på skolen – og det er mildest talt på sin plads. Ikke mindst, fordi kronprinsessen med Maryfonden har gjort sig til markant talsmand for kampen mod mobning.
Og lytter skolen ikke nu – en bebudet advokatundersøgelse er ikke nødvendigvis et tilstraekkeligt staerkt signal – så kunne det blive dens redning, hvis kronprinsparret valgte Herlufsholm fra. Så kan de laere det. Måske.