Ingen kvinde eller minoritet kan vide sig sikker i USA
Den amerikanske højesteret tager politisk standpunkt imod kvinders rettigheder. Tiden er ikke til at fortvivle, den er til at kaempe – for kvinder, minoriteter og sociale udsatte gruppers rettigheder.
”Hold fingrene fra mit underliv!”, ”Min krop, mit valg!” og ”Abort er en sag mellem en kvinde og hendes laege”, står der på de bannere, demonstranterne baerer. Jeg har de sidste dage fulgt debatten, der har ramt USA som et chok efter at et dokument fra den amerikanske højesteret er blevet laekket. Mit chok stikker dybere end blot en hovedrysten over amerikanernes altid polariserede holdninger til diverse højspaendte emner som våben, politik og abort.
For hadet, løgnene, ønsket om magt og undertrykkelse efterlader mig med en sørgmodig uro og følelse af at vaere blevet både manipuleret og ført bag lyset – også selv om jeg var klar over, at Trumps udnaevnelse af hele tre højesteretsdommere kunne få fatale konsekvenser, lang tid efter han forlod Det Hvide Hus.
For naesten 50 år siden blev en sag afgjort i den amerikanske højesteret, der i korte traek giver en kvinde ret til abort. Loven er kendt som Roe vs. Wade – en kvinde sagsøgte delstaten Texas, fordi delstaten forbød abort, medmindre kvindens liv var på spil. Sagen endte for højesteret, der afgjorde, at den individuelle kvindes ret til at vaelge abort står over en delstats abortlovgivning.
Siden har debatten bølget frem og tilbage. De seneste måneder har flere stater indført lovgivning for abort, der gør det praktisk taget umuligt for en kvinde at opdage, at hun er gravid, inden tidsfristen for at få foretaget en abort er overskredet.
Der er naturligvis mange argumenter på hver side af de råbende menneskemaengder, der demonstrerer med hver deres bannere. Sådan er det i USA, bølgerne går højt, når det drejer sig om vaerdipolitik.
Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor man ikke blot kan vaere imod abort – for sig selv? Og så lade andre kvinder afgøre, hvad der er rigtigt for dem at gøre. Hvorfor man føler, at man i sin selvretfaerdige harme har ret til at dømme et andet menneske, der kan have tusinde grunde for at vaere nødt til at handle, som hun gør. Frihed for alle, som amerikanerne påberåber sig, gaelder åbenbart ikke en kvindes ret til sin egen krop.
For når selvretfaerdige, oftest hvide, ultrareligiøse med privilegier og adgang til sundhedsvaesenet føler sig i deres gode ret til at udbasunere deres antiabortbudskab, så er det helt aerligt til at braekke sig over, hvor stort ønsket om selvhaevdelse og manglen på empati er.
Det her er USA, og her har man ikke som i Danmark adgang til sundhedsvaesenet, når man har brug for det, uden at skulle have pengepungen op af lommen. Det er primaert sorte og latina-kvinder, der har brug for en abort – og det er der mange grunde til.
Måske skulle vi gøre noget ved de strukturelle årsager til, at en omgørelse af abortlovgivningen disproportionalt vil ramme de svageste i samfundet i stedet for at gøre livet svaerere for dem? Hvordan man kan mene, man har ret til at pådutte, chikanere og forfølge andre med sit arrogante, kyniske ståsted om noget, der burde vaere en privatsag mellem en patient og hendes laege, fatter jeg simpelthen ikke.
En af højesteretsdommernes argument for, at Roe vs. Wade aldrig skulle have faldet ud til fordel for den individuelle kvindes ret, er, at grundloven ikke naevner abort. Der er temmelig meget af vores nuvaerende livsførelse, der ikke naevnes i amerikanernes grundlov fra 1788. Hvis argumentet straekkes, hvilke implikationer har det så for homoaegteskaber for bare at naevne ét eksempel?
Flere stater er klar til at indføre lovgivning, der gør det ulovligt at få foretaget en abort. Andre stater har tilkendegivet, at de vil tage imod de kvinder, der ikke kan få foretaget en abort lovligt i deres stat og hjaelpe dem med indgrebet. USA er splittet, som det ikke er set i årtier, og kvinders rettigheder er nu en aktiv del af en større bevaegelse, der deler landet vaerdipolitisk.
At ville kontrollere og undertrykke kvinder er ikke noget nyt, maend har altid villet dominere kvinder og deres ret til at bestemme over deres egen krop. Men hvis du tror, de stopper ved kvinders krop, tager du fejl.
Måske skulle vi gøre noget ved de strukturelle årsager til, at en omgørelse af abortlovgivningen disproportionalt vil ramme de svageste i samfundet i stedet for at gøre livet svaerere for dem?
I et samfund med diversitet i forhold til race, kultur og religion og med en enorm forskel på rig og fattig gaelder det fra et magtliderligt synspunkt om at kontrollere og undertrykke sårbare borgere og mindretal, hvis man vil bevare magten. Tiden er ikke til at fortvivle, den er til at kaempe – for kvinder, minoriteter og sociale udsatte gruppers rettigheder.