Samuel Alitos laekkede dokument splitter det amerikanske samfund

Samuel Alito blev fra sin første dag i USA's højesteret i 2006 beskrevet som aerkekonservativ. Nu er han centrum for den varmeste politiske kartoffel i landet efter et besynderligt laek.

Samuel Alito har i sine 16 år som dommer i USA’s højesteret fået et ry som »aerkekonservativ«, og han har sjaeldent vaeret bange for at ytre sine holdninger, uanset om det gaelder retten til at baere våben, at fastholde kristne traditioner eller aktuelt i spørgsmålet om kvinders konstitutionelle ret til fri abort.

Netop retten til fri abort er for alvor blevet et politisk og saerdeles varmt emne i USA for tiden, der kun er blevet mere polariseret, efter et dokument med højesterettens foreløbige afgørelse i sagen om, hvorvidt der skal vaere fri abort i USA, blev laekket natten til tirsdag i mediet Politico.

Laekket, der har Samuel Alito som forfatter, viste, at et flertal af højesterettens ni dommere på nuvaerende tidspunkt ville stemme for, at hver enkelt delstat frit kan indføre lovgivning, der begraenser retten til fri abort.

Men spørgsmålet om abort har Alito haft interesse for helt tilbage til 1985.

Dengang – da Ronald Reagan var republikansk praesident i USA – var Alito en ung advokat, der var ivrig efter at hjaelpe sin kollega Albert Lauder i en sag fra staten Pennsylvania, hvor han ifølge avisen The Washington Post var med til at skrive en anbefaling om at opretholde en lokal lov i Pennsylvania, der pålagde en raekke abortrestriktioner i delstaten.

Klar afstand til abort

Ifølge avisen var det vigtigt for Alito, at den anbefaling »gjorde det klart, at vi er imod Roe mod Wade«, som i 1973 gav kvinder en landsdaekkende og konstitutionel ret til at få foretaget en abort.

Og mere end nogensinde tidligere er netop Roe mod Wade aktuel, efter at Alitos retsdokument fra højesteret er kommet frem i offentligheden.

Hvis loven fra 1973 aendres og dermed begraenser kvinders ret til fri abort, kan flere stater følge i haelene på stater som Oklahoma og Texas, der inden for den seneste tid har indført statslige lovgivninger, som begraenser muligheden for retten til fri abort.

Og selv om hele spørgsmålet om fri abort i årevis har vaeret centrum for debat i USA, har det laekkede dokument yderligere forstaerket spaendingerne i landet.

Det viste billeder af titusindvis af demonstranter fra en raekke amerikanske storbyer dagen efter laekket tydeligt.

Advokat i det offentlige

Samuel Alito blev født den 1. april 1950 i New Jersey af en italiensk far og amerikansk mor.

Han fik en bachelor i historie og statskundskab fra Princeton University i 1972. Siden gik turen videre til naeste prestigefyldte universitet, da han tog en kandidatuddannelse i jura fra Yale i New Haven, Connecticut, som han faerdiggjorde i 1975. Undervejs var han bl.a. redaktør på Yale Law Journal, der er et anerkendt studenterblad.

Men allerede i tiden på Princeton havde Alito drømme om at blive højesteretsdommer på et tidspunkt.

Det viser et citat fra hans årbog.

Efter endt uddannelse arbejdede Alito sig op ad den juridiske rangstige, hvor han mere eller mindre udelukkende arbejdede som advokat i det offentlige.

I 1990 og 16 år frem var Alito forbundsdommer i hjemstaten New Jersey, indtil hans drøm om at blive højesteretsdommer blev indfriet. Det skete 34 år efter tiden på Princeton, da den davaerende praesident, George Bush, indstillede ham til posten i 2005, og Samuel Alito blev indsat året efter.

»Tog fejl fra begyndelsen«

Da mediet Politico natten til tirsdag dansk tid offentliggjorde det højest usaedvanligt laek fra USA’s højesteret, ryddede samtlige amerikanske medier deres forsider, og de sociale medier eksploderede.

I sit notat skriver Samule Alito bl.a. følgende om den historiske Roe mod Wade-afgørelse.

»Roe mod Wade tog voldsomt fejl lige fra begyndelsen,« som var det et ekko af hans hjaelp i sagen fra Pennsylvania i 1985, da han som ung advokat kaempede mod retten til fri abort.

I det laekkede dokument fortsaetter han:

»Dens begrundelse var usaedvanlig svag, og beslutningen har haft skadelige konsekvenser. Og i stedet for at bibringe en national løsning på abortspørgsmålet har Roe og Casey sat gang i debatten og skabt yderligere splittelse.«

Samuel Alito henviser med »Casey« til endnu en højesteretsdom fra 1992 kendt som Casey mod Planned Parenthood, der igen fastslog retten til fri abort i USA.

Højesteretspraesident

John Roberts bekraeftede dagen efter, at dokumentet var aegte, og omtalte det som »forraederi«, at det var blevet laekket til pressen. Højesterettens officielle dom forventes at falde om ca. to måneder.

Samuel Alito, højesteretsdommer, USA