Emmerys tjener penge efter år med massive tab
På fem år har bagerkaeden Emmerys tabt naesten 50 mio. kr.
I flere år har bagerkaeden Emmerys med i alt 31 forretninger i Aarhus og København kaempet med økonomien.
Milliontab på milliontab har tynget det danske selskab og udhulet egenkapitalen så meget, at det ad flere omgange har vaeret nødvendigt at tilføre frisk kapital for at holde forretningen oven vande.
De mørke tider ser dog ud til at vaere ovre. Et nyt regnskab viser, at Emmerys for første gang i mere end seks år er lykkedes med at skabe overskud og tjene penge på kaedens kager, brød og frokostsandwich. Faktisk er det gået »vaesentligt« bedre end forventet.
»På trods af svaere markedsbetingelser grundet begraenset cafésalg (pga. coronapandemien, red.) samt frekventering af turister har selskabet vaeret i stand til at drive en stabil og rentabel drift,« skriver ledelsen i regnskabet.
Emmerys tjente sidste år 8,9 mio. kr. efter skat. Det er det bedste resultat i nyere tid for bagerkaeden.
De seneste år har Emmerys fokuseret på at skaere ned på unødvendige arbejdsgange og -opgaver, og siden 2019 har kaeden vaeret i gang med en større strategiomlaegning, som skulle vaere med til at vende den negative udvikling og sikre en forbedret indtjening.
Venter yderligere vaekst
»Vi har effektiviseret alt fra forskellige funktioner på hovedkontoret til butikkerne og produktionen. Vi har vaeret inde og se på, hvad der er nice to have, og hvad der er need to have. Vi kunne godt have vendt udviklingen hurtigere, hvis vi havde skåret helt ind til benet, men det har ikke vaeret planen, for vi ønsker at have en baeredygtig forretning,« har adm. direktør Shahriar Bakhspour tidligere udtalt.
Som en del af strategiomlaegningen har bagerkaeden fokuseret på kvalitet, kundeservice og baeredygtighed.
Emmerys forventer i de kommende år yderligere vaekst i driftsindtjeningen. Samtidig vil kaeden investere i både nye butikker og renovering af de eksisterende butikker i Aarhus og København.
Kaeden er ejet af baron Johan Wedell-Wedellsborg, der købte 20 pct. af selskabet for år tilbage. De resterende 80 pct. ejes af Hans Henrik Preisler, der trådte til, da kaeden gik i betalingsstandsning i 2011.