Aktionaerers klage over selskabets
Ved en afgørelse offentliggjort den 7. april 2022 afviste Landsskatteretten en klage vedrørende beskatningen af et anpartsselskab, som selskabet havde indgivet, før selskabet gik konkurs. Kurator for konkursboet ønskede ikke at fastholde klagen, og selska
I skattelovgivningen er fastsat detaljerede regler om og krav til fremgangsmåden, hvor skattemyndighederne finder grundlag for at aendre en skatteyders selvangivne indkomst og dermed skattetilsvar. Reglerne tager i første raekke sigte på de tilfaelde, hvor skattemyndighedernes afgørelse indebaerer en forhøjelse af skatteyderens skatteansaettelse og dermed i sidste ende en forhøjelse af skattekravet for det pågaeldende år.
Er skatteyderen ikke tilfreds med skattemyndighedernes afgørelse, kan skatteyderen klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen inden tre måneder.
Efter loven kan en klage således indgives af enhver, der har en vaesentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Har Skattestyrelsen truffet en afgørelse vedrørende en skatteyders skatteansaettelse – dvs. en afgørelse om opgørelsen af denne skatteyders skattepligtige indkomst og dermed i sidste ende om den skat, som skatteyderen skal betale – er betingelsen om en vaesentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen utvivlsomt opfyldt.
Afgørelsen involverer flere skatteydere
I nogle tilfaelde involverer skattemyndighedernes afgørelse flere skatteydere. Et klassisk eksempel er fastlaeggelsen af de skattemaessige konsekvenser ved overdragelse af en fast ejendom fra foraeldre til børn eller fra selskab til aktionaer. Her vil en afgørelse om en aendret vaerdiansaettelse af ejendommen berøre både saelger og køber.
Har selskabet f.eks. solgt selskabets ejendom til aktionaeren til underpris, vil selskabet som udgangspunkt blive avancebeskattet med udgangspunkt i ejendommens (højere) handelsvaerdi. Aktionaeren vil som udgangspunkt endvidere blive udbyttebeskattet af differencen mellem på den en side den aftalte (under)pris for ejendommen og på den anden side ejendommens handelsvaerdi.
I sådanne tilfaelde, hvor skattemyndighedernes afgørelse berører både saelger og køber, traeffer skattemyndighederne dels en afgørelse vedrørende saelgeren og dels en afgørelse vedrørende køberen. Begge parter kan herefter klage over den afgørelse, som skattemyndighederne har truffet vedrørende den pågaeldende part i overdragelsen.
Også i denne situation opfylder saelger henholdsvis køber betingelsen for at klage over den afgørelse, som Skattestyrelsen har truffet vedrørende den pågaeldende parts forhold, nemlig at parten har en vaesentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen vedrørende denne part.
En sådan klageproces med to sideløbende klager om samme problemstilling, men for forskellige parter, henholdsvis saelger og køber, er almindeligt forekommende.
Formueinteresser i selskabet
Aktionaerens interesse i selskabets skattemaessige forhold er dog almindeligvis ikke begraenset til tilfaelde, hvor skattemyndighederne har truffet konkrete afgørelser vedrørende henholdsvis selskabet og aktionaeren.
Også i tilfaelde, hvor skattemyndighedernes afgørelse kun berører selskabet, vil aktionaeren kunne have en interesse i selskabets beskatning – helt på linje med andre situationer, hvor en fremmed rejser et krav mod selskabet.
Aktionaerens interesse drejer sig i denne situation i første raekke om at sikre selskabets formue og dermed vaerdien af hans aktier i selskabet.
I praksis vil der som oftest ikke opstå noget problem, idet en aktionaer med bestemmende indflydelse i selskabet blot kan traeffe beslutning om, at en forhøjelse af selskabets indkomst skal påklages af selskabet.
Klage for konkursramt selskab
Men som det vil fremgå nedenfor, anses en aktionaer i den sidstnaevnte situation ikke at have en sådan interesse i selskabets forhold, at aktionaeren kan klage over skattemyndighedernes afgørelse vedrørende selskabet.
Senest har Landsskatteretten ved en afgørelse af 21. januar 2022 afvist at faerdigbehandle en allerede indgivet klage over skattemyndighedernes afgørelse om et anpartsselskabs skatteforhold, da eneanpartshaveren ikke kunne anses for klageberettiget vedrørende skattemyndighedernes afgørelse om selskabets forhold.
I den pågaeldende sag havde skattemyndighederne truffet afgørelse om at forhøje anpartsselskabets indkomst for 2015 med
2,8 mio. kr. og for 2016 med 0,7 mio. kr. og at fastsaette selskabets indkomst for 2017 skønsmaessigt til 0,5 mio. kr.
Endvidere havde Skattestyrelsen – efter det oplyste ved samme afgørelse for selskabet – tilkendegivet, at Skattestyrelsen anså et beløb på i alt 7,87 mio. kr. som udbytte til selskabets eneanpartshaver i perioden 20152017.
Selskabet klagede over denne afgørelse vedrørende selskabets forhold til Skatteankestyrelsen i juni 2020.
I januar 2021 blev selskabet imidlertid erklaeret konkurs, og kurator oplyste den 3. juni 2021 Skatteankestyrelsen om, at konkursboet ikke ønskede at indtraede i sagen.
Kort tid herefter, den 15. juni 2021, oplyste kurator videre Skatteankestyrelsen om, at eneanpartshaveren ønskede at videreføre klagesagen vedrørende selskabet for eneanpartshaverens egen regning og risiko. Kurator oplyste samtidig, at han var indstillet på, at eneanpartshaveren videreførte klagesagen for egen regning og risiko, hvis sagen blev videreført på vegne af konkursboet i overensstemmelse med princippet i konkurslovens bestemmelser om fordringshaveres muligheder for at forfølge boets eventuelle tilgodehavender. Det var ifølge kurator en forudsaetning herfor, at sagen blev behandlet på betryggende vis af en advokat.
Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen anmodede Skattestyrelsen eneanpartshaveren om at redegøre for, hvorfor anpartshaveren efter egen opfattelse havde en vaesentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen vedrørende selskabet. Eneanpartshaveren reagerede ikke på denne anmodning.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten tog på dette grundlag stilling til, om eneanpartshaveren var berettiget til at videreføre klagesagen, når kurator havde meddelt, at konkursboet ikke ønskede at indtraede i klagen over Skattestyrelsens afgørelse.
Landsskatteretten nåede her frem til, at eneanpartshaveren ikke kunne anses for klageberettiget vedrørende Skattestyrelsens afgørelse om selskabets forhold.
Som begrundelse henviste Landsskatteretten for det første til, at reglerne i konkursloven om en kreditors adgang til at videreføre en retssag, som konkursboet ikke ønsker at forfølge, ikke finder anvendelse ved en videreførelse af klager over Skattestyrelsens afgørelser.
Videre bemaerkede Landsskatteretten, at den påklagede afgørelse kun vedrørte selskabets forpligtelser, og at eneanpartshaveren på denne baggrund ikke havde godtgjort, at eneanpartshaveren havde en
”vaesentlig, direkte og individuel retlig interesse” i den afgørelse, som der var klaget over. Eneanpartshaverens interesse i sagen måtte således anses som en afledt, indirekte interesse i selskabets sag. Landsskatteretten tog herved tillige i betragtning, at eneanpartshaverens interesse varetages ved indsigelse vedrørende eneanpartshaverens personlige skatteansaettelse, og at eneanpartshaveren ved behandlingen af eventuelle afledte konsekvenser for denne ville have mulighed for at fremkomme med de indsigelser, som eneanpartshaveren havde mod Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets indkomstansaettelse.
Herefter afviste Landsskatteretten klagen vedrørende selskabets skatteansaettelse.
Praksis
Landsskatterettens afgørelse fra januar 2022 ligger i forlaengelse af flere tidligere afgørelser om aktionaerers mulighed for at klage over en afgørelse vedrørende selskabets forhold.
Efter denne praksis er det således ikke muligt for en aktionaer at klage over en afgørelse truffet af Skattestyrelsen vedrørende selskabets forhold, selv om vaerdien af hans aktier kan forsvinde helt eller delvist som følge af Skattestyrelsens krav og i nogle til
faelde videre påvirke aktionaerens eventuelle haeftelse for selskabets gaeld.
Med Landsskatterettens afgørelse fra januar 2022 er endvidere fastslået, at dette gaelder, selv om afgørelsen vedrørende selskabets forhold omfatter klare tilkendegivelser fra Skattestyrelsens side vedrørende også aktionaerens forhold.