Putin har kun ...
Der var i Putins tale mandag ingen tegn på, at Moskva er i faerd med at drosle sin militaere indsats ned – faktisk naevnte praesidenten ikke forløbet af krigen (der i Rusland fortsat benaevnes ”en militaer specialaktion”) med et eneste ord.
Rusland, der siden 2014 har haft kontrol over ikke bare halvøen Krim, men også i praksis de østlige dele af Donbas-området, har under krigen taget yderligere terraen i det sydlige Ukraine, herunder storbyen Kherson.
Nogle analytikere vurderede derfor før talen, at Putin kunne benytte lejligheden mandag til at reducere Ruslands mål i konflikten eller endda erklaere en form for sejr. Det skete ikke.
Putins hårdkogte retorik, der identificerer Ukraines demokratisk valgte regering og dets vaebnede styrker som »bødler, mordere og nazister«, efterlader fortsat ikke meget diplomatisk manøvrerum, og talen var – som forventet – kemisk renset for fredsfølere.
Til gengaeld var der heller ingen klare tegn på en eskalering af de russiske positioner.
En raekke iagttagere havde advaret om, at
Putin i talen mandag kunne bekendtgøre en generel mobilisering af de russiske reserver eller meddele, at Moskva går i gang med at annektere dele af det østlige og sydlige Ukraine – som man gjorde det med Krim i 2014.
Hverken denne forventning eller frygten for, at Putin igen ville rasle med Ruslands righoldige arsenal af atomvåben, blev dog indfriet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at disse overvejelser er lagt endeligt på hylden, men det antyder, at Kreml ikke har udstukket en klar strategi for krigens videre forløb.
Den forsvundne generalstabschef
Der var mandag mange små, men tydelige tegn på, at ikke alt går efter Kremls plan.
Putin indrømmede det således indirekte i sin tale, da han kom ind på de tab, russiske styrker har lidt i Ukraine.
»Hver eneste døde blandt vores soldater og officerer er en sorg for os alle og et uerstatteligt tab for slaegtninge og venner,« sagde Putin, der meddelte, at han har underskrevet et dekret om hjaelp til de efterladte. »Vi vil sikre saerlig støtte til børn af de døde og sårede kammerater,« sagde han.
Omfanget af de russiske tab er uvist, men vestlige analytikere skønner, at over 10.000 soldater er draebt, og at Rusland med sikkerhed har mistet mindst 3.000 stykker materiel. Rusland har også draebt tusinder af ukrainske soldater og civile under de seneste måneders krig.
Landets noget beklemt udseende forsvarsminister, Sergej Sjojgu, der siden invasionens første dage har vaeret omgivet af rygter om sygdom og bitter kritik fra Putins side, inspicerede paraden.
Men Ruslands naestmaegtigste militaermand, generalstabschef Valerij Gerasimov, var ikke at se på podiet på Den Røde Plads, hvor ellers alt, hvad der kan krybe og gå i den russiske ledelse, var på plads.
Ifølge ubekraeftede meldinger fra sidste uge er Gerasimov blevet såret under en inspektionstur til Ukraine, men der verserer også historier om, at han skulle vaere faldet i unåde grundet den svage eksekvering af felttoget.
Det var ikke kun Gerasimov, som var forsvundet på noget mystisk facon. Den ventede opvisning af fly og helikoptere, der som regel udgør en effektfuld afslutning på paraden, udeblev i år i Moskva – angiveligt på grund af »dårligt vejr«.
Men den blå himmel over Kreml mandag, og den samtidige aflysning af tilsvarende opvisninger i Skt. Petersborg og mindst fem andre russiske storbyer har vakt mistanke om, at alt Ruslands disponible flyvende materiel kan vaere travlt beskaeftiget i krigen.
Kremls mange dilemmaer
Fra Kyiv sendte Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, på video en effektiv stikpille til Putin: »Vi er stolte over vores forfaedre, der sammen med andre nationer i koalitio
nen mod Hitler besejrede nazismen, og vi vil ikke lade nogen annektere denne sejr.«
»Dette er ikke en kamp mellem to haere, men mellem to verdensopfattelser,« lød det videre fra Zelenskyj, der i videoen ses spadsere på Kyivs hovedstrøg, boulevarden Khresjatik. Det var her, at Rusland kunne have gennemført en sejrsparade mandag, hvis planerne fra krigens begyndelse vel at maerke var blevet realiseret.
I stedet tyder meget på en langvarig udmattelseskrig, hvor Rusland ikke er garanteret succes mod de velbevaebnede og højt motiverede ukrainere. Det skaber en raekke dilemmaer for Vladimir Putin.
Hidtil har Kreml ikke villet indrømme omfanget af krigen over for det hjemlige publikum, men hvis der skal kaempes over store dele af Øst- og Sydukraine i måneder og måske år, kan det blive meget vanskeligt at opretholde denne fiktion.
Ved at kalde en spade en spade og erklaere krig mod Ukraine vil Putin kunne opnå visse gevinster, f.eks. ville det give mulighed for at mobilisere reservister og omlaegge den russiske økonomi og effektivisere krigsindsatsen. Til gengaeld forhøjer det den politiske indsats voldsomt – for er der tale om krig, vil forventningen i befolkningen vaere, at modstanderen helt og holdent skal besejres, f.eks. ved at Rusland indtager Kyiv eller besaetter hele Ukraine.
Spørgsmålet om fremtiden for de besatte dele af Ukraine er også fyldt med faldgruber for Moskva. Siden 2014 har man med noget held stukket blår i øjnene på både sin egen befolkning og verdenssamfundet ved at haevde, at to såkaldte folkerepublikker i Donetsk og Luhansk var styret af lokale oprørere – selv om Moskva åbenlyst har haft hånd i hanke med udviklingen.
Det er svaert at forestille sig, at Rusland kan gentage dette nummer, hvis man skal styre vaesentligt større områder erobret fra Ukraine. Det vil kraeve en permanent vaebnet tilstedevaerelse – og en gigantisk økonomisk indsats, hvis det ødelagte skal genopbygges. Et sådant løft vil selv i bedste fald blive meget tungt for et Rusland, som økonomer mener er på vej ind i en dyb recession.
Mandagens parade understregede, at nok er Vladimir Putin klar til at fortsaette krigen, men han har stadig meget lang vej til sejr.