G7-landene blev enige om at udfase russisk olie

Ingen tidsramme på ambitionerne om at frigøre G7-landene fra afhaengigheden af russisk energi.

Det vigtigste var at demonstrere fodslag på taersklen til den russiske sejrsparade på Den Røde Plads og dermed signalere, at de syv vestlige lande markerede befrielsesdagen sammen og samtidig tog toppen af festlighederne i Moskva.

I USA havde praesident Bidens administration lagt de pointer klart frem i forbindelse med indkaldelsen til det virtuelle G7-møde i søndags med Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, som saerlig inviteret gaest i det eksklusive forum af verdens tunge industrinationer.

Joe Biden understregede efter mødet, at det vigtigste set fra Washington var at praesentere verden for en samlet front – for Ukraine og mod Rusland:

»Jeg har i dag talt med G7’s ledere og praesident Zelenskyj om vores stålsatte enighed og forpligtelse til fortsat at styrke Ukraine og forstaerke smerten for Putin«, tweetede den amerikanske praesident bagefter.

Den stålsatte enighed udmøntede sig i et faelles løfte om at udfase afhaengigheden af energi fra Rusland, specifikt med fokus på russisk olie. Der blev ikke sat bagkanter på, hvornår det vil ske. De enkelte G7-lande har vidt forskellige behov for olie fra de russiske brønde, så musketereden var vigtigere end praecise deadlines.

USA har for eksempel allerede lukket for importen af russisk olie. Det samme gaelder Storbritannien, der allerede lukkede ned i marts, gav olieselskaber og importører en tidsfrist til at honorere deres kontrakter og satte årets udgang som deadline. Canada er med på en gratis billet: Canada importerer slet ikke olie fra Rusland.

Det store skisma

Men afhaengigheden af de efterhånden rigtigt dyre dråber er det store skisma i sanktionspolitikken for de andre fire. Mange økonomer advarer om, at Europa vil skyde sig selv i foden med oliesanktioner. Ingen tør for alvor tale om gassanktioner, fordi gassen er så vigtig for europaeisk industri, at et stop for tilførslerne vil føre til øjeblikkeligt kaos.

Men samtidig er olie og gas også Ruslands økonomiske livline. Indtaegterne pumper krigskassen op, og paradoksalt nok har de vestlige sanktioner sendt endnu flere penge til Rusland, fordi priserne er steget. Den situation forandrer sig ikke lige med det samme. G7’s udspil er et forsøg på at tage en langsigtet position, som ikke skader de enkelte medlemslande, men langsigtet straffer Rusland.

De store udfordringer ligger hos de tre EU-medlemmer og Japan. Tyskland er EU’s naeststørste importør af russisk olie efter Holland med over 500.000 tønder om dagen. Italien ligger omkring 100.000 og Frankrig 60.000. Isaer den tyske import er svaer at omstille hurtigt. Både Italien og Frankrig har nemmere adgang til alternativer.

For Japan er situationen problematisk. Japans import er måske ikke overvaeldende – 4 pct. af den samlede import kommer fra Rusland. Men japansk industri er dybt involveret i olieudvinding i Rusland. I en kommentar til beslutningen erkendte Japans premierminister, Fumio Kishida, mandag, at det vil tage lang tid, før Japan bliver i stand til at udfase den russiske olie.

»For en nation, der er staerkt afhaengig af energiimport, er det en meget svaer beslutning. Men koordinering i G7 er det vigtigste i tider som disse«, sagde Kishida og tilføjede uden at gå mere i detaljer:

»Vi vil overveje timingen af en reduktion eller et totalt stop, mens vi tager bestik af situationen. Vi vil tage den nødvendige tid til at foretage de skridt, der skal til for en udfasning.«

I 2021 importerede Japan 33 millioner tønder russisk olie, svarende til 4 pct. af den samlede import. På grund af den korte afstand og japanske medejerskab af en raekke produktionsfaciliteter er en omlaegning til for eksempel Mellemøsten ikke bare en ligning, der går op.

Et af Japans stor dilemmaer er, at forrige århundredes satsning på atomkraft blev sat i stå efter tsunamien i 2011. Kun ganske få af de japanske atomkraftvaerker er kommet i gang igen.

Flere lande er imod

For EU’s tre G7-medlemmer falder beslutningen sammen med EU’s egen principbeslutning om at udfase russisk olie inden årets udgang. Den kan ikke umiddelbart effektueres, fordi flere lande er imod. I løbet af weekenden stod det klart, at Ungarn har fået følgeskab af Slovakiet og Bulgarien

i modstanden mod beslutningen. Tjekkiet ventes også at slutte sig til den gruppe.

Med løfterne fra Tyskland, Italien og Frankrig til G7partnerne kan det i sidste ende blive et spørgsmål for EU om at forlaenge udfasningsperioden synkront med G7.

Flere sanktioner

Ud over at signalere enhed og gennemføre en overordnet principbeslutning benyttede USA også G7-mødet til at lancere nye sanktioner mod Rusland. Biden-administrationen gjorde det endnu svaerere for de russiske synspunkter at blive hørt i USA med sanktioner mod tre russiske medier.

USA lagde desuden nye forhindringer i vejen for russiske selskaber, der har brug for ekspertise til at overholde internationale standarder for bogholderi, regnskabsføring og revision. USA forbyder nu amerikanske firmaer at yde den type services til russiske borgere og selskaber. Det rammer eksempelvis kunderne hos de fire store multinationale firmaer i den branche: Ernst & Young, Deloitte, KPMG og PwC.

For en nation, der er staerkt afhaengig af energiimport, er det en meget svaer beslutning. Men koordinering i G7 er det vigtigste i tider som disse. FUMIO KISHIDA, JAPANS PREMIERMINISTER