Banker vil have bedre vaerktøjer til at stoppe ublu Facebook-udlånere
Undgå personer, som bor på forsorgshjem eller går på produktionsskoler. Undgå folk, du ikke selv vil ringe på døren hos. Undgå fodboldfans. Du kan se rigtig meget ud af en Facebookprofil. Undgå små drenge med ”gangster”profiler. Undgå profiler med oddsopslag osv. Rigtig mange ludomaner kommer desvaerre vores vej og kan vaere svaere at spotte.«
Sådan lyder det i en manual, som Jyllands-Posten er i besiddelse af. Manualen er en guide til, hvordan man som privatperson etablerer en forretning med udlån af penge via Facebook. Den er blevet delt via grupper på Facebook.
Jyllands-Posten har i flere artikler sat fokus på det grå lånemarked i lukkede grupper på Facebook – med skyhøje renter, dummebøder, ulovlig registrering af dårlige betalere og ubehagelige beskeder til dem, der ikke afdrager til tiden. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at låneaktiviteten på Facebook er omtrent fordoblet – efter at et bredt politisk flertal i 2020 greb ind mod kviklån.
Manualen for nye långivere er minimum to-tre år gammel, for i manualen er Lunarway naevnt som »din nye forretningskonto«.
I dag hedder Lunarway ikke laengere Lunarway, men Lunar. Det er en bank, hvor det hele foregår online. Lunar-direktør Anders Hartlev er aergerlig over, at banken bliver naevnt i manualen som et godt sted at have en konto.
Han bekraefter, at man i banken oplever kunder, der låner penge ud til andre via Facebook, men han kan ikke genkende, at der er sket en fordobling. Fra 2021 til 2022 er der tale om en mindre stigning, siger han.
»Vi er selvfølgelig kede af, at Lunarway er naevnt i manualen, for ingen vil udnyttes af kriminelle. Og jeg mener også, at vi er et andet sted end for to-tre år siden, da vi ikke var en selvstaendig bank, men var en ny bank med en samarbejdsbank. Hvis vores alarmer opfanger mange overførsler, der kunne tyde på erhvervsaktivitet, og personen bag ikke kan forklare hvorfor, opsiger vi i sidste ende kontoen. Vi indberetter sagerne, hvis vi har mistanke om ulovlig aktivitet,« siger han.
»Og vi indberetter hellere én for meget end én for lidt. Myndighederne får voldsomt mange indberetninger, så hvis der skal slås ned på de brodne kar, skal der vaere ressourcer til det,« siger han.
Svaert at stoppe seriekriminelle
Ifølge långivere, som Jyllands-Posten har talt med, kan en større privat udlåner godt låne 100.000-150.000 kr. ud hver måned og få et endnu større beløb ind på sin konto. Spørgsmålet er, om bankerne har et ansvar for, at Mobilepay og privatkonti ikke bliver misbrugt til formidling af ågerlån.
En af långiverne fortaeller, at den eneste reelle fjende, som långiverne på Facebook har, er bankerne, som med deres hvidvaskkontrol bør reagere på ind- og udgående overførsler i større stil. Men han siger også, at der skal en del til, før alarmklokkerne ringer. Han kender dog til eksempler på, at banker har frosset en konto og har kraevet en forklaring på indgående transaktioner.
»Men konsekvensen er typisk, at banken beder udlåneren tage udlånsforretningen et andet sted hen. Nogle udlånere forsøger sig med diverse betalingstjenester, men lånerne vil have pengene via Mobilepay. Så de fleste udlån foregår via Mobilepay, hertil kan så tilkobles enten et dansk eller udenlandsk kreditkort,« siger han.
Han tilføjer, at loftet over årlige Mobilepay-transaktioner også er en barriere, som får långiverne til at benytte andre muligheder, bl.a. Paypal og udenlandske betalingstjenester som f.eks. tyske N26.
Direktør Anders Hartlev fra Lunar siger, at en kunde, der bliver afsløret i at drive en udlånsforretning via sin private bankkonto, blot kan skifte til en anden bank. Banker må ikke dele data om kunderne, og det er en udfordring, mener han.
»Konsekvensen af, at vi smider en kunde ud, er, at kunden dukker op i anden bank ugen efter. Så laenge vi ikke må dele data mellem bankerne, har vi svaert ved at stoppe de seriekriminelle. Vi efterspørger derfor vaerktøjer til, at vi inden for persondatalovens rammer har mulighed for at dele data, så folk ikke kan snyde igen og igen. Der er klart et hensyn at tage til sikkerhed for persondata og etik, men vi mener, at det er vejen frem at kunne dele oplysninger med hinanden for at kunne reagere hurtigere,« siger han.
En rigtig uheldig situation
Mads Skovlund Pedersen, direktør for danske privatkunder i Nordea, siger, at private lån via Facebook desvaerre er et problem, som han genkender fra bankens indsats mod finansiel kriminalitet – dog stadigt i et relativt begraenset omfang.
»På den ene side står de personer, der låner penge ud til andre private via eksempelvis lukkede grupper på Facebook. Når vi bliver opmaerksomme på adfaerd af denne karakter, vil vi typisk tage en snak med den pågaeldende kunde og bede dem redegøre
for de enkelte transaktioner og på den baggrund vurdere, om yderligere tiltag er nødvendige. I sidste ende kan det lede til en indberetning til Hvidvasksekretariatet, og at vi beder kunden om at finde en anden bank,« siger han og fortsaetter:
»På den anden side står de kunder, der optager denne type lån. Når vi bliver opmaerksomme på, at det er tilfaeldet, vil vi typisk tage en snak med kunden for at forstå situationen og sikre os, at alt er ok. Vi anbefaler dog altid, at man søger rådgivning hos f.eks. banken, hvis man har behov for at låne penge eller står med gaeld, der skal afbetales, da denne måde at låne penge på potentielt kan saette låntager i en rigtig uheldig situation.«
Anita Nedergaard, ansvarlig for bekaempelse af finansiel kriminalitet i Nordea Danmark, peger på, at det, som reglerne er i dag, ikke er muligt for en kundes nuvaerende bank at oplyse kundens nye bank om årsagen til skiftet.
»Dermed er det muligt for dem, som låner penge ud på denne måde at skifte bank og fortsaette den ulovlige aktivitet. Det er en klar udfordring for indsatsen mod finansiel kriminalitet,« siger hun.
»Aldrig mere nye Facebook-lån«
Jyllands-Posten har talt med en raekke långivere og lånere – bl.a. to kvinder, som har lånt penge ad flere omgange og nu har mistet overblikket over deres økonomi.
Den ene fortaeller, at hun pga. processen