Jyllands-Posten

DET SIGER LOVEN

-

Straffelov­en § 282: For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligh­eder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhaengigh­edsforhold til i et aftaleforh­old at opnå eller betinge en ydelse, der står i vaesentlig­t misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for. med at fortaelle sin historie i avisen har valgt at tage kampen op med de udlånere, som kraever henholdsvi­s 180 pct. og 300 pct. i renter på lån på under én enkelt måned:

»Jeg har kontaktet en administra­tor af gruppen, de er udlånere i, som har lovet at gå i dialog med dem og sende en politianme­ldelse for åger, hvis de ikke går ned på maks. 50 pct. Og så er det ellers det lange, seje traek, der venter forude med høje afdrag i en meget lang periode. Men stopklodse­n er sat i nu, aldrig mere nye Facebook-lån.«

Ifølge Niels Henrik Jensen, chef for socialpsyk­iatriske institutio­ner i Frederiksb­erg Kommune, er lån via Facebook langt vaerre end kviklån – det er ågervirkso­mhed, og man er totalt ude på det grå marked, siger han. Han kender til en alvorlig sag, hvor en beboer på et bosted i hans kommune havde taget lån via Facebook og blev udsat for trusler, da lånene ikke blev betalt tilbage som aftalt.

»Der var tale om afpresning og personlige trusler, der var så alvorlige, at beboeren måtte flyttes fysisk til en anden adresse,« siger Niels Henrik Jensen.

Brug for politisk indgreb

Finans Danmark, pengeinsti­tutternes brancheorg­anisation, mener, at vejen til at stoppe långiverne på Facebook er for lang.

Typisk vil banken tage kontakt til den person, der har en konto, hvor der hver måned strømmer mange penge ind og ud. Evt. vil banken også foretage en underretni­ng til Hvidvaskse­kretariate­t under Anklagemyn­digheden, hvis den har mistanke om, at der foregår noget ulovligt.

»Men det er ikke det samme som, at man forhindrer den type långivning. Facebook-lånene sker på vilkår, der kan anses som uredelige, men har ikke noget med hvidvask at gøre. Derfor fører en underretni­ng ikke nødvendigv­is til, at långiveren bliver stoppet. Hvis man vil forhindre den type lån, er man nødt til at gribe politisk ind. Det er ikke en opgave for bankerne,« siger juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen, Finans Danmark.

Men i kviklånslo­vgivningen står der jo allerede, at reglerne også gaelder for private …

»Udfordring­en er, at tilsynsmyn­dighederne ikke har kraefter til at undersøge alle private konti, og jeg tror heller ikke på, at Facebook kan stoppe det. Og hvis det lykkes, vil det bare flytte andre steder hen. Det grå lånemarked blomstrer, ligeså snart der er mulighed for det,« siger han.

Da et bredt politisk flertal i 2020 greb politisk ind mod kviklån og satte et loft over renter og omkostning­er på lånene, blev det på opfordring fra Venstre skrevet ind i aftalen, at opgøret med kviklånsma­rkedet ikke måtte føre til, at den type långivning flytter til det uregulered­e marked. I JyllandsPo­sten mandag den 25. april sagde Venstre og De Konservati­ve, at netop det er sket nu. Den bekymring deler Kjeld Gosvig-Jensen. »Vi har fra starten sagt, at man med kviklånsin­dgrebet ville lukke pengeinsti­tutternes mulighed for at give små, akutte lån til deres kunder, som i stedet ville blive presset over på det grå lånemarked. Det er praecis det, som vi ser nu. Det er faretruend­e, og vi skal passe på,« siger han.

Dysfunktio­nelt lånemarked

Når der er sket en fordobling af aktivitete­n i lånegruppe­rne på Facebook, er det et advarselss­ignal, og der skal gøres noget ved det. KJELD GOSVIG-JENSEN, JURIDISK DIREKTØR, FINANS DANMARK

Finanstils­ynet vurderer, at det grå lånemarked på Facebook stadig er af begraenset størrelse og udgør en meget lille del af det samlede marked for forbrugslå­n i Danmark. Tilsynet konstatere­r også, at der ikke på nuvaerende tidspunkt er observeret en generel tendens til, at lånemarked­et er flyttet fra traditione­lle lån til private lån som følge af aendringer­ne i lov om forbrugslå­nsvirksomh­ed, men der er observeret en tendens til, at markedet for private lån er i vaekst.

»Jeg kan godt forstå, at Finans Danmark vil beskytte bankernes mulighed for at yde små hurtige forbrugslå­n, men analysen fra Finanstils­ynet viser, at der ikke er direkte sammenhaen­g mellem indgrebet mod kviklån og stigningen af lån via Facebook. Vi har haft en dysfunktio­nelt lånemarked, der skabte problemer for bl.a. sårbare og unge forbrugere. Derfor er det fortsat nødvendigt med en stram regulering af markedet for forbrugslå­n,« siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerr­ådet Taenk.

Kjeld Gosvig-Jensen, Finans Danmark, holder fast i, at det grå lånemarked efter kviklånsin­dgrebet har udviklet sig negativt.

»Når der er sket en fordobling af aktivitete­n i lånegruppe­rne på Facebook, er det et advarselss­ignal, og der skal gøres noget ved det,« siger han.

Erhvervsor­dfører Torsten Schack Pedersen (V) støtter bankernes ønske om mulighed for at dele data – dog med et forbehold:

»Jeg har stor forståelse for bankernes forslag, men der er nogle retssikker­hedsmaessi­ge principper på spil. Det er en god idé, hvis man kan finde en model, hvor man bag lukkede døre kan sørge for, at et pengeinsti­tuts erfaringer med kunder, som har tjent penge via ulovlige aktivitete­r, på betryggend­e vis kan deles med andre pengeinsti­tutter. Men det må ikke blive sådan, at bankerne kan braendemae­rke en kunde, der af en eller anden grund har vaeret uheldig med økonomien,« siger han.

Erhvervsmi­nister Simon Kollerup ønsker ikke at forholde sig direkte til bankernes ønske om at kunne dele data. I et skriftligt svar fra ministeren lyder det:

»Vi har med vores opgør med de dyre kviklån indført loft over ÅOP og omkostning­er, så forbrugern­e ikke skal betale ublu renter og omkostning­er. De regler gaelder også, når private låner penge til hinanden. Vi er i dialog med Facebook om, hvad vi kan gøre for sammen at sikre, at reglerne også bliver overholdt på Facebook. For vi vil ikke acceptere ulovlig adfaerd. Derudover bør bankerne underrette Finanstils­ynet, hvis de bliver opmaerksom­me på private, der driver erhvervsvi­rksomhed ved at låne penge ud til andre private. Det kraever nemlig en tilladelse fra Finanstils­ynet, og hvis man låner ud uden sådan en tilladelse, er det strafbart.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark