Borgere ønsker mere EU, men 13 lande går til kamp mod drømmene
Den danske regering går til kamp for vetoretten i EU, hvilket ifølge en borgerkonference blokerer EU’s muligheder for at levere det, europaeerne ønsker sig af samarbejdet.
Der er brug for langt taettere og mere forpligtende EUsamarbejde om emner som sikkerhed, klima og velfaerd.
Det er bundlinjen efter tusindvis af timers borgermøder, seminarer og plenarforsamlinger i ”Konferencen om Europas Fremtid”, hvor hundredvis af europaeere det seneste år har udviklet deres forslag til fremtidens union.
Mandag blev slutrapporten med 49 forslag og mere end 300 underliggende anbefalinger officielt overdraget til EU’s ledere under en ceremoni i Strasbourg. Det hele ledsaget af taler om at forny og styrke EU-samarbejdet, ikke mindst i lyset af Ruslands angreb på Ukraine.
»Europas fremtid er bundet til Ukraines fremtid. Vi står over for aegte trusler. Og prisen for et svigt vil blive monumental. Det er vores ansvar, hvordan historien kommer til at dømme vores gerninger,« sagde EuropaParlamentets formand, Roberta Metsola, der hyldede EU-samarbejdet for at vaere »måske ikke perfekt, men en stor succes«.
»Ikke desto mindre viser konferencen, at der er afstand mellem, hvad borgerne forventer, og hvad Europa er i stand til at levere,« mente hun.
Konferencen kommer med en raekke forslag om staerkere EU-sikkerhedspolitik, og også på en raekke andre områder foreslås mere EU-styring medlemslandene. Krav om grønne områder ved byggerier. Udvidet forbud mod engangsplastic.
For at sikre sundere mad og bedre helbred skal EU saette minimumsstandarder for fødevarekvalitet og begraense brugen af antibiotika, ligesom borgerne fra en tidlig alder skal laere sunde vaner.
Økonomien skal gøres mere baeredygtig ved at tage større hensyn til klimaet og den sociale dimension.
Der skal udvikles en europaeisk »offentlig sfaere« for at sikre debat om unionens vaerdier. Holdes årlige konferencer om retsstatens tilstand. Investeres i fast, betalbar, sikkert og stabilt internet overalt i EU. Udvikles 6G-netvaerk. Føres kampagner for at få ansat flere ikke-EU-borgere på arbejdsmarkedet og skrues op for lovlig migration. Borgerne skal uddannes i EU-demokrati og historie. En EUinstitution skal koordinere indsatsen mod fake news. Blandt meget andet.
Men det blev forslagene om en mere effektiv EUstemme i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, der løb med den største politiske opmaerksomhed.
Vaebnede styrker
Konferencen foreslår dels, at EU tager flere politiske og økonomiske midler i brug for at fremme sine principper rundt om i verden. Dels at »faelles vaebnede styrker skal bruges til selvforsvar og vaere udelukket fra enhver aggressiv militaerhandling med kapacitet til at støtte i kriser inklusive naturkatastrofer.«
»Uden for europaeiske graenser kan styrken indsaettes under exceptionelle omstaendigheder, helst under mandat fra FN’s Sikkerhedsråd … og uden at konkurrere med eller duplikere Nato,« står der er i teksten.
Dertil kommer så ønsket om at afskaffe kravet om enstemmighed blandt de 27 medlemslande på udenrigsog sikkerhedspolitikken. Der er også anbefalinger om at se på enstemmigheden inden for f.eks. sundheds- og skattepolitikken.
Det skal bane vejen for hurtigere og mere håndfaste beslutninger og aktioner fra EU, hvis man ikke skal have hvert eneste land med om bord før politiske handlinger og sanktioner. Omvendt vil det fjerne det enkelte medlemslands vetoret.
Forslaget vil betyde en procedure for traktataendring, som både kraever grundig forberedelse og til sidst enighed blandt alle landene. Både Europa-Parlamentet og EUKommissionen har foreslået det adskillige gange før og støtter fortsat.
Det samme gjorde Emmanuel Macron, praesident i Frankrig, der har det roterende formandskab for EU, og som er erklaeret tilhaenger af at styrke EU’s slagkraft.
»Vi skal holde sammen, og vi skal ikke ekskludere nogen. Men vi skal heller ikke lade skeptikerne og dem, der tøver mest, holde os tilbage,« sagde han.
Flere beslutninger med kvalificeret flertal kan styrke store lande som Frankrig og Tyskland på bekostning af de mindre landes indflydelse. Der anes da også klar overvaegt af relativt små lande i den faelles skrivelse, som 13 lande mandag udsendte som reaktion på forslagene fra konferencen.
»Vi støtter ikke uovervejede og forhastede forsøg på at lancere en proces mod traktataendringer,« skrev regeringerne fra Danmark, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumaenien, Slovenien og Sverige.
»Vi minder om, at traktataendringer aldrig har vaeret formålet med konferencen. Hvad der betyder noget er, at vi adresserer borgernes idéer og bekymringer,« skriver de og advarer om, at en diskussionen om traktataendringer »indebaerer alvorlig risiko for at traekke politisk energi vaek fra de vigtige opgaver.«
»EU’s håndtering af kriser de seneste år – inklusive covid-19 og Ruslands fortsatte aggression mod Ukraine – har klart vist, hvor meget EU kan levere inden for de nuvaerende traktater. Vi har allerede et Europa, der fungerer,« skriver de.
Forslagene skal nu analyseres af Kommissionen og landene, der til september skal drøfte, hvilke idéer der skal leve, og hvilke skal dø.