Den moderne Keld Heick ved, at haederen er forbeholdt »en indie-artist, der spiller på en død måge i Berlin«
Tirsdag aften er Danmark med i første semifinale i Eurovision Song Contest, og nok engang er Chief 1 manden bag landets bidrag. Men den store succes for ham i konkurrencen lader stadig vente på sig.
Det har haft et blakket ry i mange år.
Hvis man er noget stort i Danmark, har man holdt sig vaek, har det lydt blandt kredsens fineste.
Men alligevel kan Chief 1, med det borgerlige navn Lars Pedersen, ikke sige sig fri for at vaere blevet synonym med melodigrandprix. Han giver ikke noget for den kritik, der hersker i den etablerede musikbranche.
Godt nok starter Chief 1 med at understrege, at det altså kun en en brøkdel af hans arbejde, som vises frem på tv i landets største musikkonkurrence. For de syv sange, han har haft med i grandprixet, har han sendt 400 andre sange ud på normal vis som enten sangskriver, producer eller sanger, og yderligere 600 ligger på skrivebordet, anslår han.
I år vandt han for fjerde gang som sangskriver bag kvindebandet Reddi, som tirsdag aften skal forsøge at synge Danmark i finalen til Eurovision Song Contest. De mange sejre har fået nogle til at kalde ham for »den moderne Keld Heick«.
Hvordan har du det med at blive kaldt det?
»Det er en haeder. Keld Heick er en af de mest hårdtarbejdende og aerlige popmusikere gennem tiderne i Danmark, og han står ved sine ting, hvilket jeg kun kan respektere. Det er sjovt, så det har jeg bestemt ikke noget imod,« siger Chief 1.
Keld Heick er i dansk grandprix-forstand lidt af en legende med sine ni sejre som sangskriver og 31 sange. Det er ham, der står bag hit som ”Hip hurra det’ min fødselsdag”, ”Vi maler byen rød” og ”Under stjernerne på himlen”.
Hvad drager dig til grandprix?
»Jeg er med, når jeg synes, jeg har en sang, der er sjov at sende ind. Det fylder kun 5 pct. af min karriere, men det giver et afbraek fra det andet, jeg laver. Det er efterhånden sjaeldent, at man kan komme på tv og få folks opmaerksom i tre minutter med en helt ny sang. Måneskin, der vandt Eurovision sidste år, er en af grundene til, at jeg altid har vaeret med. De har gjort det, Abba gjorde – at bruge momentum til at bygge en international karriere. De laver reklamer for Gucci og er nogle af de mest afspillede på Spotify.«
Det drømmer du også om?
»Det drømmer vi alle sammen om, når vi er med i noget, om det er Eurovision eller en pladeudgivelse. Det er derfor, vi laver musik, men også fordi det er mit hjerteblod.«
Matematik og tandlaege
Hvor meget betyder konkurrenceelementet i grandprix for dig?
»Jeg hader det på selve aftenen, hvor jeg er ved at kaste op og skide grønne grise. Jeg forbander mig selv over, at jeg sagde ja til at gøre det igen. Det svarer til fem matematiktimer og et tandlaegebesøg tilbage i sjette klasse.
Men det kan noget alligevel, for det er verdens mest befriende følelse, når det lykkes. Jeg elsker, når popmusik rammer en faelles nerve, for der er ufatteligt svaert i lige praecis den slags musik.«
Man snakker om, at den etablerede musikbranche har en skraek over for melodigrandprix. Hvorfor har du ikke det?
»Når folk har sagt, at man ikke skulle gøre noget, har jeg gjort det alligevel. Jeg har sejlet min egen sø. Jeg ved godt, det ikke får stor anerkendelse at lave popmusik. Hvis man vil have haeder, skal man helst vaere en indieartist, der spiller på en død måge i Berlin.«
Forstår du skepsissen?
»Jeg synes, det er aergerligt. Det må stå for kritikernes regning at vaere snobbet i forhold til grandprix, men så laver de sikkert en reklame for en telefon i stedet for. For mig er grandprix blot endnu en af mange muligheder. Man skal bare skrive en sang, man kan stå inde for.«
Din bedste placering med en sang i Eurovision er nr. 16 i 1997 med Kølig Kaj. Hvordan kan det vaere, at du aldrig er endt højere?
»Det er gået ad helvede til i udlandet. Nogle gange har jeg sendt sange, hvor selv danske grandprix-klubber har brokket sig over, at nummeret ikke egnede sig til grandprix. Danmark har nogle gange haft svaert ved at forstå, at det handler om at vaere nutidig. Jeg skriver sange til en konkurrence. Nogle gange føles grandprix som en landskamp, for hvis man laver noget lort, hader alle dig, men hvis man laver noget godt, elsker alle dig. Det vaerste, man kan, er at vaere bange for, hvad andre siger, for så kommer man ingen vegne.«
»Hvis jeg kendte grunden til, at jeg ikke har fået en topplacering i Eurovision endnu, havde jeg købt en stor sydhavsø og flyttet dertil, for så havde jeg tjent mange millioner. Jeg ved ikke, hvad grunden er. Nogle år vinder en jazzballade, andre år en heavyrock-sang efterfulgt af en eurodance-sang. Man kan ikke regne den ud. Jeg har nok ikke ramt en faelles-europaeisk følelse, men det betyder ikke, at jeg skal lade vaere. Jeg anser det ikke for en fiasko, blot at jeg ikke har nået målet endnu.«
Jeg ved godt, det ikke får stor anerkendelse at lave popmusik. Hvis man vil have haeder, skal man helst vaere en indie-artist, der spiller på en død måge i Berlin. CHIEF 1, SANGSKRIVER, PRODUCER OG SANGER
Hvad forventer du af Reddi i år?
»Vi vil rigtig gerne videre fra semfinalen i år, og efter det står hele konkurrencen åben. Selvfølgelig vil man gerne ende højt, men jeg har aldrig sunket så lavt som at sige, at vi helt sikkert vil vinde. Jeg er sikker på, at de fire kvinder nok skal komme med en fed energi, som nok skal smitte i de europaeiske stuer. De er rollemodeller. Min drøm har laenge vaeret at søsaette et girlpower-band, og det ser ud til at lykkes nu.«