”Frihed, lighed og laks” er ultralokalt teater
I en lokal kontekst fortaeller Himmerlands Teater med ”Frihed, lighed og laks” historien om kampen for kvinders rettigheder og vigtigheden af at vaere tro mod sig selv.
Højt oppe under de rå bjaelker i det kølige, højloftede rum i Det Røde Pakhus på havnekajen i Hobro er ophaengt lamper, som forvandler det gamle pakhus til en midlertidig teatersal. Langs to sider er publikum placeret på stoleraekker, mens en enkel traescene udgør Nick Pedersens scenografi i lokalets modsatte hjørne. Stine Fumz’ lysdesign sender flimrende mønstre op på bagvaeggen, som sollys genspejlet i vand. Således udspiller størstedelen af forestillingens fortaelling sig rent faktisk netop på dette sted, hvor vi befinder os denne forårsaften.
Brian Wind-Hansens ”Frihed, lighed og laks” giver et lille indblik ind i en saerlig epoke i danmarkshistorien, nemlig kvindernes kamp for lighed mellem kønnene, fortalt i det helt naere perspektiv med udgangspunkt i to unge mennesker fra to vidt forskellige verdener: Hedvig fra Hobro og Jørgen fra Hadsund.
Kaja Kamuk er yndig, men viljefast, som den dannede, unge Hedvig, der har en stålsat tro på, at hun kan fange en laks i Mariager fjord, selv om alle fortaeller hende, at det er umuligt. I en aerbar, mintgrøn kjole og med de krøllede lokker haengende ned over ryggen ligner hun den paene pige fra det bedre borgerskab, som hun portraetterer. Hendes mor, Susanne Sangilds sortklaedte enkefrue, er inkarneret medlem af Indre Mission og ønsker sin datter gift med den velhavende Herman Schwein, der er søn af formanden for byens afholdsforening – i øvrigt underholdende spillet af Erik Viinberg.
På havnekajen i Hobro møder Hedvig Sune C. Abels Jørgen. Han er søn af den fordrukne faergemand fra Hadsund og har hele sit liv måttet passe på sin far. Han falder for Hedvigs atypiske holdninger og hendes gå påmod – både når det kommer til hendes drømme i livet og hendes frygtløse indblanding i slåskampe. Kvindekampen spirer frem over hele landet, og Dansk Kvindesamfund har rundet 10.000 medlemmer, hvilket efter sigende må vaere »et forbigående onde«.
»Så laenge manden beskytter kvinden, bliver hun aldrig selvsikker,« siger den storrygende, pelsklaedte Thit Jensen (ligeledes spillet af Susanne Sangild) til foredraget i Hobro, hvor afholdsforeningens formand havde håbet, at hun ville fortaelle mere om »sin spaendende og bemaerkelsesvaerdige bror«, Johannes V. Jensen.
Hedvig derimod finder sin livsvej via Thit Jensens ord, og et opgør med alt, hun hidtil har kendt, virker uundgåeligt.
Susanne Sangilds iscenesaettelse, hvor seks professionelle skuespillere har selskab af en stor flok lokale amatørskuespillere og sangere, fungerer virkelig fint. Det giver dynamik og autenticitet til fortaellingen, at ensemblet udgøres af børn, unge og aeldre mellem hinanden, og de lokale medvirkende understreger den lokale forankring i hele iscenesaettelsen.
SKUESPIL
HIMMERLANDS TEATER Tekst: Brian Wind-Hansen Iscenesaettelse: Susanne Sangild Scenografi: Nick Pedersen Varighed: 1 time og 45 minutter Spiller i Det Røde Pakhus i Hobro til 21. maj 2022.
TRINE WØLDICHE
Det giver dynamik og autenticitet til fortaellingen, at ensemblet udgøres af børn, unge og aeldre mellem hinanden.