Hvor ser jeg et blåt flag smaelde på en blank og vårfrisk dag?

Da Danmarks busser for første gang nogensinde skulle køre med EU-flag på Europadagen den 9. maj, havde Danmark vaeret medlem af EU i 34 år. I 2007 havde Europa-Kommissionen »overtalt trafikselskabet Movia til at udstyre samtlige 1.500 busser med blå flag«, som det fremgik af Avisen.dk.

Movias trafikinspektør, Lars Hven Troelsen, var godt klar over, at de blå flag med gule stjerner ikke ville blive lige vel modtaget overalt, men »flere folkeafstemninger har vel efterhånden vist, at EU er kommet for at blive«, som han formulerede det. Et vist hensyn til nationalfølelsen blev der dog taget. Busserne skulle køre rundt med Dannebrog i venstre side af bussen og EU-flaget i den højre:

»Dannebrog bliver placeret over chaufføren i den side, hvor hjertet sidder, og EU-flaget der, hvor vi stiger ind i bussen,« lød forklaringen fra trafikinspektøren. Bevidst eller ubevidst satte han således ord på mange danskeres forhold til Europa. Hjertet siger Danmark, fornuften siger (måske) Europa.

Det har modstandere af Danmarks medlemskab af EU dygtigt spillet på, når der har vaeret afstemninger om EU. I Den Gamle By i Aarhus vises for tiden en udstilling med danske EU-plakater fra folkeafstemningen om medlemskabet i 1972 og fremad. Tag blot denne fra Junibevaegelsen: »Højt mod nord, helt oppe hvor kontinentet ender, ligger et eneste ukueligt land! Her holder et folk til, der tror på mangfoldighed og naerdemokrati, her holder de uovervindelige, gaeve danere stadig stand mod unionsbidraget imperiets pres,« står der på en plakat, hvor Danmark er tegnet med gule marker og Dannebrog. Et sted i Tyskland er der plantet en nål med en ørn og et EU-flag, og i Polen står der »Europäische Union«. Folkebevaegelsen mod EF har fremstillet EF som en stor, tyk og grådig mand. Enhedslisten har sat Sovjetunionen til at gå straekmarch i takt med EU-figuren baerende på en blå kuffert, hvor 12 gule stjerner omkranser ordene »centralisme, bureaukrati, militarisme, ensretning«. Svaret fra en af de mange vaelgere, som bliver trådt under fode på plakaten: »Jeg benytter lige min demokratiske ret til at løbe hen og pisse på unionen.«

Noget lettere at afkode end den plakat, som Europabevaegelsen har med: »En karakteristisk beslutningsproces i EF« med intet mindre end 16 grafiske elementer og en tekst med, hvornår et forslag fremsaettes, modtages, undersøges, gennemgås, behandles og så videre.

Ved den seneste folkeafstemning om EU i 2015, da der blev stemt om at afskaffe retsforbeholdet, havde ja-sigerne angiveligt laert af modstandernes billedsprog: »Styrk Danmarks politi, stem ja«, står der på en plakat fra Venstre. I forgrunden er der en tegning af en blond kvindelig betjent, baggrunden består af de saedvanlige gule marker og Kronborg med et stort dannebrogsflag. Alligevel blev det et nej.

Det kan muligvis skyldes, at hjertet ikke rigtig er med i hverdagen eller måske rettere på valgdagen, når der er folketingsvalg i Danmark.

Selv på en blank og vårfrisk Europadag skal man spejde laenge for at se et blåt flag smaelde. »Nede i Europa,« som Skousen og Ingemann sang i 1971, har man en noget anderledes tilgang til flaget, som dagligt vajer fra offentlige bygninger side om side med det nationale flag. Selv i Sverige, som vist ikke var »nede i Europa«, findes EU-flaget frem, når statsministeren holder pressemøde i Rosenbad. Hvor tit har det haengt i Spejlsalen i Statsministeriet?

Hjertet siger Danmark, fornuften siger (måske) Europa. Det har modstandere af Danmarks medlemskab af EU dygtigt spillet på, når der har vaeret afstemninger om EU.