Vi skal styrke vaernepligten markant
Gennem de seneste 30 år er forsvaret af dansk territorium systematisk blevet afviklet.
Den beslutning var i bund og grund forkert. For verden er desvaerre ikke så god, så man for tid og evighed kunne regne med, at der aldrig igen ville opstå en militaer trussel imod dansk territorium. Og et effektivt forsvar tager mange år at bygge op, men kun kort tid at bryde ned.
Den russiske invasion i Ukraine har med ét slag gjort det klart, at der også i fremtiden vil kunne opstå militaere trusler i Europa, og selv om de ikke på den korte bane er rettet imod Danmark, så er det på høje tid at styrke vores forsvar imod fremtidige trusler.
Indtil videre er der fuld enighed om den aftale om de økonomiske rammer for dansk forsvar, som Folketingets fem gamle partier indgik den 6. marts, og som over de naeste 10 år – langt om laenge – bringer det danske forsvarsbudget op på de 2 pct. af bnp, som vi laenge har lovet vores Nato-partnere at anvende.
Nu kommer så inden laenge den mere komplicerede diskussion om, hvad de mange ekstra penge – omkring 18 mia. kr. – som vi i fremtiden skal anvende ekstra på vores forsvar, egentlig skal bruges til.
Det gaeldende forsvarsforlig udløber i princippet først med udgangen af 2023, men forberedelserne til det naeste er nu blevet fremskyndet, og de mange analyser, der skal danne grundlag for investeringer i materiel, personale og bygninger, er ved at blive igangsat.
Forsvaret mangler stort set alt for at kunne fungere bare nogenlunde effektivt. Vi mangler personel, fly, skibe, tanks, ammunition, køretøjer og meget andet.
Når pengene skal prioriteres, vil der med meget stor sikkerhed opstå mange diskussioner mellem de partier, som indtil videre synes så enige. For der er uden tvivl stor forskel på, hvilket forsvar man gerne vil have, afhaengig af om man er folkesocialist, radikal eller konservativ.
Et oplagt stridspunkt bliver spørgsmålet om vaernepligtens rolle i fremtidens forsvar. Et forsvar, som i stort omfang bygger på vaernepligt, er ikke nødvendigvis det mest effektive sammenlignet med en rent professionel haer. Men den folkelige forståelse for forsvaret og de nationale vaerdier, som ofte følger med at have tjent sit land som vaernepligtig, har stor betydning for forsvarsviljen.
Vaernepligten var tidligere med til at sikre, at en stor del af en årgang af unge maend havde et personligt og som oftest meget positivt forhold til forsvaret, hvor de havde mødt jaevnaldrende på tvaers af sociale og geografiske forskelle.
Tidligere var det i de fleste familier almindeligt at have vaernepligtige og derigennem få forståelse for, hvad et forsvar egentlig er for en størrelse. Men også ofte at kunne se et måske lidt rodløst utilpasset ungt menneske blive til en mand med pligt- og ansvarsfølelse, selvtillid og sunde vaner.
Og så er der den rent lavpraktiske ting, at Forsvaret på linje med store dele af resten af den offentlige sektor mangler personale, og Forsvaret gør det i udtalt grad, fordi det i så mange år reelt har vaeret en afviklingsforretning, som ikke så ud til at rumme interessante karriere- og fremtidsperspektiver.
Også det problem kan vaernepligten vaere med til at afhjaelpe.
Vaernepligten er i dag i stort omfang reelt afviklet. Der indkaldes under 5.000 vaernepligtige årligt, som naesten alle har meldt sig frivillig. Tjenestetiden er helt nede på fire måneder, hvilket uden for enhver tvivl er for lidt til, at man kan få en ordentlig militaer uddannelse, og genindkaldelser sker kun i meget beskeden grad. Som led i genopbygningen af dansk forsvar bør antallet af vaernepligtige saettes betragteligt op og også meget gerne udvides til at omfatte kvinder.
Tjenestetiden bør forlaenges til 12 måneder, som den var før 2004, og der bør ske genindkaldelser med jaevne mellemrum, så de vaernepligtige kan få genopfrisket de basale militaere faerdigheder. Vaernepligten bør igen vaere en bred forpligtelse til at bidrage til vores faelles sikkerhed, og den bør vaere et baerende element i de kommende års genopbygning af dansk forsvar.
Forsvaret mangler stort set alt for at kunne fungere bare nogenlunde effektivt. Vi mangler personel, fly, skibe, tanks, ammunition, køretøjer og meget andet.