Der er sten på vejen

I et brev til regeringen kritiserer borgmestre fra 45 kommuner en nylig udmelding fra Landbrugsstyrelsen om, at der ikke laengere kan opnås tilskud til at udtage naturarealer i forbindelse med lavbundsprojekter.

Det er et budskab, som alle med et hjerte, der banker lidt for vores natur, må tilslutte sig.

Som bekendt har regeringen i sin landbrugsaftale bebudet udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord, hvilket er et helt rigtigt skridt i retning af bedre natur i vores ådale, men også i vandløb, fjorde og hav.

Det er det, fordi lavbundsjordene kan holde på en masse naeringsstoffer, så de ikke når ud i vandmiljøet – men kun, hvis man lader arealerne få fred.

Vi får ikke nogen god effekt af udtagningen af arealerne, hvis ikke de får fred i lang tid. Kun på den måde kan den rige og varierede natur indfinde sig, og kun ved lang tids ro opnår vi de naturlige kemiske processer, som hindrer isaer kvaelstof i at blive vasket ud i vandmiljøet.

Lige praecis de beskyttede naturområder er allerede nået langt i forhold til en rig natur og naturlige kemiske processer.

Når man nu vil standse støtten til udtagning af de områder, så er det et tillidsbrud i forhold til landmaend, som har skabt natur på deres ejendom i forventning om en forudsigelig økonomi.

Men på laengere sigt bliver konsekvensen, at landmanden ikke laengere har råd til at have arealerne liggende som naturområder.

Det indebaerer en åbenlys risiko for, at de igen kommer under plov og dermed er ødelagte på blot én saeson.

I stedet for at standse støtten til at friholde naturområder for dyrkning er der brug for redskaber, som sikrer, at områderne permanent kan komme ud af drift og dermed blive til egentlige naturområder til glaede for befolkningen.

I tilgift vil arealerne år efter år levere vaesentlige bidrag til at standse naeringsstofforureningen af fjorde og hav.