»Hvis det var mine foraeldre, der blev buret inde, havde jeg flået døren op«
Tidligere aeldreminister Thyra Frank bliver nu selv en del af aldersgruppe, som hun altid har interesseret sig for. Og hun er fortsat ikke imponeret af aeldreplejen.
Et knus til de gamle og et godt glas rødvin til maden.
Det var hverdag på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, og plejehjemmets tidligere leder Thyra Frank blev så landskendt og berømmet for sin medmenneskelige omsorg på det praktiske plan, at det førte til et saede i Folketinget for Liberal Alliance i 2011.
Ved valget i 2015 opnåede hun ikke genvalg, men fik i stedet i 2016, da LA blev en del af Lars Løkke Rasmussens (V) regering, posten som aeldreminister.
Nu runder du 70 år. Hvordan har du det med at vaere en del af den målgruppe – de aeldre – du altid har interesseret dig for?
»Jeg er da glad for at blive 70 år – alternativet ville da vaere langt kedeligere. Jeg har godt nok på det seneste fået nogle helbredsmaessige skavanker – gigt og en slem omgang corona – men bortset fra det, har alder aldrig bekymret mig. Jeg har ikke vaeret ked af at blive gråhåret eller få rynker, og selv om min store fødselsdagsfest ikke bliver til noget, får jeg – som altid – stegt flaesk og persillesovs på min fødselsdag.«
Er udsigten til en god og vaerdig alderdom med plads til individuelle ønsker bedre i dag end for 10-20 år siden?
»Naeh, det synes jeg aerligt talt ikke. Der er selvfølgelig nogle steder, hvor det fungerer godt, men der er virkelig også nogle mangler. Der er alt for meget papir og bureaukrati i aeldreplejen, og jeg synes heller ikke, der er tilstraekkelig respekt for aeldre. Taenk bare på, at man i coronatiden forbød pårørende at besøge deres gamle på plejehjem, selv om vi i årevis har praediket, at det er deres egen, private bolig. Hvis det var mine foraeldre, der blev buret inde på den måde, ville jeg have flået døren op. Alligevel formåede man ikke at passe på de aeldre, for mange er døde af corona – også her i 2022. Og så angreb man mig i sin tid som minister, fordi en aeldre ikke havde fået skiftet ble.«
Er du selv bange for at blive gammel på en måde, hvor du har behov for andres hjaelp?
»Nej, for jeg håber, at jeg har et staerkt netvaerk, som vil kaempe min sag. Desvaerre har jeg ikke selv børn,