Så kom monster-renteforhøjelsen
USA’s centralbank går hårdt til finansmarkederne for tiden med de stejle renteforhøjelser. Det er ikke nemt for investorerne at søge ly, men der findes muligheder.
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank (Fed), har siden august sidste år flere gange overrasket finansmarkedet. Hver gang har det vaeret med udsigten til yderligere pengepolitiske stramninger, som er gået videre end de tiltag, der tidligere var blevet annonceret.
Overraskelserne har fremprovokeret et negativt afkast for de fleste investorer indtil videre i år. Men jeg vil stadig give Fed så meget ros, at tabene hos investorerne kunne have vaeret meget vaerre. Fed har trods alt formået at kommunikere planen om rentestigningerne til finansmarkederne på en måde, så overraskelserne er kommet i tilpas små bider – og i god tid.
Selv den historisk store renteforhøjelse på 0,50 pct.point onsdag den 4. maj evnede Fed at forberede investorerne på. Det var første gang i 20 år, at centralbanken gennemførte så stor en renteaendring, og Wall Street sluttede endda med at stige 2-3 pct. den dag. Det ligner en reaktion, der skulle komme, når det vaerste er overstået, men sådan opfatter jeg desvaerre ikke udsigterne for de kommende måneder.
Ja, min samlede konklusion er, at risikoniveauet fortsat er stigende i de globale finansmarkeder, hvis man betragter det fra helikopterperspektivet. Med risikoniveauet mener jeg den akkumulerede pakke af alt lige fra en eskalation af krigen i Ukraine til, at fortsat stigende renter udfordrer de fleste investeringsporteføljer, og herunder alle de risikokomponenter der måtte vaere mellem de to poler.
Det betyder også, at selv om Fed kom med sin monster-renteforhøjelse, så hører jeg ikke til fraktionen, der vurderer, at nu er alle ulyksaligheder indregnet i kurserne, og at man blot skal vente lidt, inden de bedre tider vender tilbage.
Egentlig mener jeg, at selv en renteforhøjelse af historisk størrelse aendrer utroligt lidt ved udsigterne. Jeg laeser heller ikke kommentarerne fra Fed som om, at centralbanken er ved aendre kursen tilbage i retning faerre renteforhøjelser. Mit bedste bud er fortsat en finansiel verden i en form for ubalance på alle fronter.
Nu da Fed’s renteforhøjelse stadig er aktuel, kan USA jo bruges som et udmaerket eksempel. Grafikken nedenfor tv. viser den årlige aendring i producentpriserne, der også indikerer en høj inflation en rum tid endnu, da det tager tid, før de højere producentpriser slår igennem i forbrugerpriserne.
Noget så klassisk som handelsbalancen bekraefter også den tiltagende ubalance. Nogen vil nok argumentere for, at så laenge betalingsbalancen stemmer (altså, at et land kan låne tilstraekkeligt), så er handelsbalancen ligegyldig. Her er jeg ikke helt enig, da et stigende underskud på handelsbalancen kan vaere en indikation af, at valutakursen skal korrigeres. Og sådan vokser de mange ubalancer hele tiden her og der, det er bekymrende.
Der vil altid vaere muligheder for investorer, hvilket jeg fik chancen for at grunde mere over for et par dage siden. Da havde jeg fornøjelsen af at tilbringe en dag sammen med en raekke ret store investorer og en del internationale kapitalforvaltere. Mit indtryk af investorerne er, at de er realistiske om de løbende udfordringer fremover. Mest føles det, som om der er en generel bekymring for, at risiciene stadig stiger, og denne overordnede overvejelse tager simpelthen det meste af opmaerksomheden. Fokus på nye investeringsmuligheder er begraenset, men dog ikke helt opgivet.
Hvad sker der, hvis man får serveret alt uden selv at skulle arbejde for det? Der er en risiko for, at der udvikler sig en form for magelighed. Siden afslutningen på den globale finanskrise har der vaeret mange år med gode afkast til investorerne, og mange kapitalforvaltere har eventuelt haft en lidt for let tilvaerelse i et årti eller deromkring.
Nu da markedsudsvingene er blevet decideret rå, er investorerne mere ramte, hvilket kraever en anden form for opmaerksomhed og handling. Det kraever en ekstraordinaer indsats at filtrere muligheder og undersøge de få investeringsovervejelser ekstraordinaert.
Jeg er ikke sikker på, om magelighed eller aegte frygt for risiko er det, der holder investorerne vaek fra nye investeringsbeslutninger. Det er en naturlig investorreaktion at blive mere stille, når tabene vokser, men i øjeblikket opfatter jeg problemet som mindre fantasi, eller vilje til at arbejde med den evigt skiftende verden, isaer blandt kapitalforvaltere.
Det er sandsynligt, at verden er i gang med at aendre sig meget efter covid-19perioden, og den høje inflation bidrager til yderligere forandringer. For at forberede en investeringsportefølje til fremtiden er investorer tvunget til at reagere mere på aendringerne i økonomierne og finansmarkederne end det, som jeg umiddelbart observerer sker for tiden. Marginale investeringer går en svaer tid i møde, men det er absolut stadigt vaerd at arbejde med de mere sandsynlige udviklinger.
Alternative investeringer har vaeret en voksende aktivklasse i mange år, og den omfatter mange former for unoterede investeringer. En slags alternative investeringer, som jeg giver mere opmaerksomhed lige nu, er investeringer, der giver et fast udbytte, der er over gennemsnittet, da jeg tror, at et stigende antal investorer vil søge i den retning.
Men den største kapitalbevaegelse, som jeg kan pege på, er fortsat den enorme kapitalstrøm, der vil bevaege sig ind i alle slags ”grønne” investeringer. Disse kapitalstrømme vil komme fra mange kilder i de kommende år – det er mit bedste bud på en trend, der varer ved, også uanset hvor meget Fed haever renterne, og hvor meget aktiemarkederne fortsaetter med at falde.