Minister inddrages i plan om klapning i Aarhus

Efter kritik og sagen om Lynetteholm vil Radikale have transportministeren ind i sagen om klapning ved Aarhus Havn. Sagen om Lynetteholm influerer ikke på Aarhus Havns sag, lyder det fra Trafikstyrelsen.

Den omdiskuterede plan om en udvidelse af Aarhus Havn bliver nu også en sag for transportminister Trine Bramsen.

Det radikale byrådsmedlem Metin Aydin og det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Susan Kronborg har skrevet direkte til ministeren og bedt hende gå ind i sagen.

Baggrunden er to rapporter fra hhv. taenketanken Geohav og konsulentfirmaet Geoscandic, der begge rejser kritik af Cowis miljøundersøgelser af en mulig klapning – altså en dumpning af slam. Derudover er afsaettet også sagen om Lynetteholm, hvor transportministeren har sat klapning af slam ved Køge Bugt på pause efter kritik af mangelfulde miljøundersøgelser.

»Der er rejst voldsom kritik af det grundlag, som Cowis miljørapport bygger på, og derfor bør planerne om klapning i Aarhus saettes på pause og undersøges naermere, inden vi går videre,« siger Metin Aydin.

På spørgsmål om en status sender Transportministeriet forespørgslen videre til Trafikstyrelsen, der har følgende skriftlige svar:

»Aarhus Kommune og Trafikstyrelsen er i gang med at gennemgå høringssvarene, og Trafikstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at Aarhus Kommune som ejer og planmyndighed for havnen har igangsat en større borgerinddragelsesproces, der kan føre til projektaendringer. Reglerne for klapning af havbundsmateriale er foreløbigt uaendrede, og beslutningen vedrørende Lynetteholm influerer dermed ikke på Trafikstyrelsens sagsbehandling, men vi noterer os, at der pågår en debat om hele klapningsområdet.«

Cowi henviser spørgsmål til Aarhus Havn, og her oplyser afdelingsleder Kim Meilstrup følgende:

»I miljøkonsekvensrapporten, som Aarhus Kommune og Trafikstyrelsen er myndigheder på, er der også sket en belysning af klapning, men blot for at give det fulde billede.

Svaert at sammenligne

Derudover skal vi indsende en saerskilt ansøgning om klap-tilladelse til Miljøstyrelsen, og vi indsendte en revideret ansøgning den 15. marts, så bolden ligger nu hos Miljøstyrelsen,« siger han, der har svaert ved at sammenligne Lynetteholm og Aarhus Havn:

»Det er svaert at sammenligne. Lynetteholm har noget slam, som er tungt forurenet og skal fjernes, og det har vi ikke noget af i Aarhus. Alt vores materiale har miljøparametre, der ligger under øvre aktionsniveau, og langt de fleste ligger under det, der hedder nedre aktionsniveau, eller de er ikke-målelige. Derfor er vores materiale betegnet som klapnings-egnet,« siger han.

Miljøstyrelsen oplyser, at der ikke bliver truffet en afgørelse i forhold til havnens reviderede ansøgning på »den her side af sommerferien«.

Mikkel Martin, operativ chef ved den uafhaengige taenketank Geohav, er ikke i tvivl om, hvad ministerens traekken i bremsen i forhold til klapning ved Lynetteholmprojektet skal betyde for havneudvidelsen i Aarhus.

»Det bør have den konsekvens, at man indstiller klapningen i Aarhus,« siger han.

Mikkel Martin argumenterer for, at Aarhus-projektet, ifølge ham, har undladt at inddrage materiale fra Lynetteholmen, fordi graensevaerdierne var overskredet. Desuden anfører han, at den rådgivende ingeniør i begge projekter er Cowi A/S.

»Det vil sige, at de to sager overlapper direkte hinanden,« konstaterer Mikkel Martin.

Skjult til kendt

Geohav politianmeldte i marts Aarhus Havn og Cowi for bedrageri med en påstand om, at der bevidst er benyttet aeldre tal i stedet for nyere tilgaengelige tal for havvandsprøver for at skønmale konsekvenserne ved såkaldt klapning ved en havneudvidelse.

Østjyllands Politi standsede efterforskningen af sagen, hvilket Geohav har klaget over til statsadvokaten.

Niels Aagaard, formand for den grønne organisation Det Faelles Bedste, mener ligeledes, at transportminister Trine Bramsens indstilling af klapning i forbindelse med Lynetteholmprojektet bør overføres til Aarhus Havn.

»Vi skal selvfølgelig gøre det samme. Af tre grunde: de rekreative vaerdier, gift ude i havet og øget havdød som følge af slam,« understreger han og tilføjer:

»Der er jo en grund til, at ministeren siger stop til det her.«

Han vurderer, at det skyldes protester fra den svenske regering, borgernes indvendinger og oplysninger, der er kommet frem.

»Pludselig er slam blevet noget, man kender til. Tidligere var det bare noget skjult,« konstaterer formanden, som vil bruge oplysningerne fra Lynetteholmsprojektet i en debat med partierne i Aarhus Byråd.