Jyllands-Posten

Mikrobager­iet David Breadhead åbner café i Ny Munkegade

David Milberg har så stor succes med sit mikrobager­i, Breadhead, at han har åbnet større bageri i Ny Munkegade. Til juni åbner han også en café ved siden af.

- MARIE DUEDAHL jpaarhus@jp.dk

David Milberg har arbejdet som kok og tjener i flere år, men under corona begyndte han at eksperimen­tere med surdej, og det sendte hans arbejdsliv i en helt ny retning. Han oprettede en side på Instagram med navnet David Breadhead. Her viste han sit bagvaerk, og det skabte en efterspørg­sel fra folk, der gerne ville smage det laekre brød.

I begyndelse­n cyklede David Milberg selv rundt i Aarhus for at levere brødet, men i september 2020 var efterspørg­slen stor nok til, at han kunne åbne et mikrobager­i i J. M. Mørks Gade. Folk strømmede til det lille kaelderbag­eri, og i september sidste år flyttede han bageriet til en baggård i Ny Munkegade. Fire bagere blev ansat, så det nye bageri kan levere fem gange så meget brød som i J. M. Mørks Gade.

Til juni åbner David Milberg en café i lokalet ved siden af bageriet. Samtidig er lokalet i J. M. Mørks Gade lavet om til et brødudsalg og en café, som det nye bageri leverer til.

»Det har vaeret en vild rejse, og det har vaeret hårdt. Vi har 12 ansatte og syv mere på vej, så der er nok at se til. Nu glaeder jeg mig til at åbne caféen, så hverdagen bliver lidt mere stabil,« siger David Milberg.

Café åbner i juni

Bageriet i Ny Munkegade har solgt brød i døren, men brødsalget flyttes nu over i caféen, der åbner i begyndelse­n af juni. Her bliver åbent fra klokken 7.15 til klokken 18, så der står ikke kun brød og kager på menuen, men også små madretter.

Caféen vil også saelge specialmae­rker inden for øl, naturvin, cider og limonade.

»Hvis vi får en alkoholbev­illing, vil vi holde åbent om aftenen også,« siger David Milberg.

David Breadhead har over 11.000 følgere på Instagram, hvor isaer bageriets kager får mange likes. Det gaelder blandt andet brunsviger­croissante­rne, spandauern­e med miso-karamel, havtorn, vanilje og pistacie og kardemomme­snurrerne med citronsiru­p.

»Vi opdaterer både de gamle klassikere med gode råvarer og udvikler helt nye kager,« siger David Milberg. Han har selv travlt med at drive firmaet, så han har kun tid til at stå i bageriet en gang om ugen og hver tredje weekend.

Kig ind til bagerne

Muren mellem bageriet og caféen vil blive brudt ned og erstattes af en glasvaeg.

»Vi vil gerne vaere et jordnaert sted, hvor alle kan følge med i bagernes arbejde og spørge ind til processen,« siger David Milberg.

Han har også haft en café på Aarhus Ø, i livsstilsb­utikken Otaku, men den har han opsagt her i foråret for at koncentrer­e sig om Ny Munkegade.

»Nu kan vi få lige den indretning af caféen, som vi drømmer om. Vi skaber vores eget miljø ud fra vores brandident­itet,« siger David Milberg. Breadhead vil dog stadig levere brød til Otaku, ligesom de også leverer til restaurant­en St. Pauls Apothek i Jaegergård­sgade.

»Men vi prøver at holde så meget salg inhouse som muligt, så vi selv kan fortaelle om bagvaerket,« siger David Milberg.

Caféen får plads til omkring 20 gaester indenfor, og så er der to gårdhaver, hvor gaesterne også kan sidde. Bageriet og den nye café ligger i et baggårdshu­s – i en gade, hvor der ellers primaert er beboelse.

»Jeg bor selv i Ø-gaderne og savner lidt mere liv her, lidt som der er på Frederiksb­jerg. Det har altid vaeret en del af vores identitet, at man skal lede lidt efter os – for at finde en perle. Når folk går forbi ude på gaden, kan de kigge ind til det liv, som vi vil skabe i baggården,« siger David Milberg.

Mad- og vinbaren Capo er lige åbnet i forhuset. Bag den står folk fra naturvinsb­utikken Reduktivt i Borggade og Restaurant Haervaerk i Frederiks Allé. Faktisk var det David Milberg, der henledte Capo-folkenes opmaerksom­hed på stedet, og nu leverer Breadhead alt brød hertil, ligesom de to steder vil skabe liv i gårdhaven sammen.

Har fået partner med

David Milberg har fået sin gode ven Rune Revsbaek med som partner i firmaet. Han er mest med som sleeping partner, men er med ind over de store beslutning­er, isaer angående branding. Sammen har de udviklet konceptet for

Breadheads eget kaffemaerk­e, Jubi Coffee Roasters, der blev grundlagt for en måned siden.

»Kaffen er blevet en større del af vores forretning, og det har givet os en stor interesse for kaffe. Vi laver comfort kaffe, der er til at betale både i cafeen og hjemme hos folk. Vi har mange forskellig­e smage, lige fra den syrlige til den mere dybe smag af chokolade,« fortaeller David Milberg.

Kaffen bliver ristet hos Nordic Coffee House i Kolding. Navnet Jubi er lidt for sjov.

»Hver gang Rune og jeg taler i telefon sammen, starter og afslutter vi altid med at sige jubi. Navnet må meget gerne give et smil på laeben. Jeg savner selv, at andre brands er mere ned på jorden,« siger David Milberg.

Breadhead afholder to kurser om måneden, hvor deltagerne laver deres egen dej og bager brød og croissante­r til at tage med hjem.

»Interessen for surdej under corona er ikke vaek, folk bager bare ikke selv så meget selv mere, men de har fået øjnene op for godt bagvaerk,« siger David Milberg.

Det har altid vaeret en del af vores identitet, at man skal lede lidt efter os – for at finde en perle. DAVID MILBERG, GRUNDLAEGG­ER AF DAVID BREADHEAD

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark