I advokatbranchens hierarki
Ingen ved, hvor meget de medejende partnere tjener i de store advokatfirmaer, men en raekke kilder anslår, at partnerkredsen i de største advokatfirmaer i gennemsnit får 8-12 mio. kr. om året.
De dygtigste og mest eftertragtede partnere og specialister kan hente en årsløn i naerheden af 20 mio. kr.
Den høje løn er sammensat af medejernes andel af overskuddet og en varierende grad af bonus eller lignende for de opgaver, partneren selv hiver til huse.
Nogle firmaer deler overskuddet nogenlunde ligeligt, sådan at advokatens andel af overskuddet primaert afspejler vedkommendes erfaring.
I den anden ende af spektret er det ultimative ”eat what you kill”-koncept, hvor den partner, der hiver en lukrativ ordre til huse, får broderparten af indtjeningen.
Andre firmaer ligger mellem de to yderpunkter.
Men i de senere år er der kommet betydeligt flere partnere ind i advokathusene, som ikke er medejere.
Desuden er der i det hele taget kommet flere forskellige titler – og ikke kun fuldmaegtig, advokat og partner, men også associeret partner, senioradvokat, juniorpartner, director m.m.
Talentjagt
Den primaere årsag til den umiddelbare signalforvirring i advokatbranchen er, at det så at sige er noget, de unge vil have.
Det forklarer advokatfirmaerne selv.
»Det er ikke for at undgå at optage flere partnere som medejere,« siger Anders Stubbe Arndal, managing partner i Kromann Reumert.
»Det vil vi meget gerne, når matchet er der. Det er snarere at tilbyde en yderligere karrierevej til dem, der af den ene eller anden grund ikke er interesseret i at opfylde de krav, der er til medejerne,« siger han. I Kromann Reumert er der 10 partnere, der ikke er medejere.
Fra tid til anden giver firmaer en partnertitel uden at tilbyde medejerskab, fordi man gerne vil »teste dem på et højere niveau«, siger Troels Gjerrild, der er partner og bestyrelsesformand i executive search-virksomheden Odgers Berndtson.
»Klienter vil typisk hellere samarbejde med en partner, eftersom disse per automatik opfattes mere ansvarlige og kan tale på virksomhedens vegne.«
Det motiverer mange at få en ny titel, tilføjer Troels Gjerrild.
»Det kan kompensere for andet, men man skal vaere bevidst om, at indholdet i jobbet ikke nødvendigvis aendrer sig. Nogle steder får man titlen automatisk, og andre steder er det for at anerkende, at personen har fået yderligere kompetencer.«
Kasketforvirring
Ulempen ved, at partnerbegrebet er blevet ”udvandet”, er, at omverdenen har svaert ved at gennemskue, hvor erfaren en medarbejder de bliver rådgivet af.
Det påpeger juraprofessor Frederik Waage fra SDU, som kalder det en »inflation« i partnertitlen.
Det er også grunden til, at nogle vaelger at holde fast i partnertitlen som en indikation af, at det er en medejer.
»Alle partnere i Bruun & Hjejle er equity-partnere (medejere, red.). Vi har bl.a. valgt denne model for at skabe mest mulig transparens for vores klienter,« lyder den skriftlige kommentar fra Andreas Nielsen, managing partner i Bruun & Hjejle.
Man var faktisk på vej samme vej som konkurrenterne, men endte med at vende tilbage til den traditionelle definition af en partner.
»Dog peger den generelle globale udvikling mod, at man i højere grad tilbyder equity-partnerskab og nonequity-partnerskab. Det ser vi hos flere og flere af de amerikanske advokatfirmaer, som vi samarbejder med, så vi kommer nok også til at se mere til den model i den danske advokatbranche,« skriver Bruun & Hjejle.
Ejerkredsen
De store virksomheder, som er klienter hos advokatfirmaerne, kan godt gennemskue de forskellige timetakster og får faktisk ofte et bud på en samlet pris for en konkret opgave.
Men for Kammeradvokaten udgør partnertitlen en saerlig udfordring, for staten betaler helt konkret for, hvilken titel den ansatte hos Kammeradvokaten, der har udført opgaven, har.
Og ifølge Økonomistyrelsen skelner man ikke mellem partnere, der er medejere, og partnere, der blot har titlen.
En løsning på problemet kunne vaere at gøre alle partnere til medejere. Men det vil udvande ejerkredsens indtjening og magt.
»At man ikke gør alle partnere til ejerpartnere, skyldes vel først og fremmest, at der realistisk set er graenser for, hvor mange der kan dele firmaets indtjening og traeffe de afgørende økonomiske beslutninger,« siger Frederik Waage.