Valgdagen naermer sig, og der mangler stadig mange frivillige

I Aarhus Kommune er man i fuld gang med at sikre, at valghandlingen den 1. juni kommer til at foregå uproblematisk. »Det er os som borgere, der er med til at sikre, at der ikke foregår snyd,« siger valglederen i Aarhus Kommune, der opfordrer flere til at

Onsdag d. 1. juni skal danskerne til stemmeurnerne for at tage stilling til forsvarsforbeholdet, som Danmark har i EU.

Skal det ophaeves?

I Aarhus Kommune er man i fuld gang med at få styr på alt det praktiske – ikke mindst søgningen efter frivillige kraefter:

»I Danmark har vi den rollefordeling, at det faktisk er helt almindelige borgere, bevares eller der afvikler valgene på selve valgdagen. Og i lokalområderne på de 49 valgsteder, vi har i Aarhus Kommune, mangler vi stadigvaek frivillige, der vil bidrage til demokratiet,« fortaeller chefen for Aarhus Kommunes valgsekretariat, Lene Hartig Danielsen, og tilføjer:

»Indtil videre har vi omkring 600 frivillige. Vi skal gerne nå op på cirka 1300.«

Forsvarsforbeholdet

Det danske forsvarsforbehold betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvad angår forsvarsområdet. Danmark deltager heller ikke i EU’s militaere operationer, vi finansierer dem ikke eller stiller soldater og militaert isenkram til rådighed til EUledede indsatser i konfliktområder.

Dog deltager Danmark i civile missioner, som indtil videre har udgjort størstedelen af EU’s missioner.

Generelt er der flertal i Folketinget for at afskaffe forsvarsforbeholdet – kun Enhedslisten, DF og Nye Borgerlige ønsker at bevare det.

Argumenterne for og imod forsvarsforbeholdet er mange. Derfor har Lokalavisen Aarhus spurgt Rasmus Brun Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, om bud på de vigtigste.

»De staerke argumenter fra ja-siden er, at vi står over for nogle eksterne trusler, og en måde at reagere på dem på er at gøre det i faellesskab,« siger Rasmus Brun Pedersen og fortsaetter:

»Det er helt reelt, at vi risikerer at stå uden for indflydelse og miste mulighed for at påvirke den udvikling, der går i en retning, som også er i danskernes interesse. Og hvis vi ikke er med til det, vil det koste på det danske renommé og omdømme i international sammenhaeng.«

Som det er nu, fortaeller Rasmus Brun Pedersen, er det et frivilligt samarbejde i EU, som danskerne lige nu står uden for grundet forbeholdet.

»I hvert fald formelt set. Det kan godt vaere, hvis vi går med, at vi formelt set har vetoret til at stemme nej til forskellige ting. Men i praksis, kan man sige, ville vi ikke kunne holde til det, da der kan vaere massivt pres (fra de andre medlemslande, red.),« forklarer han.

Derudover laegger Rasmus Brun Pedersen vaegt på, at vi ikke helt ved, hvad et ja reelt betyder, da udviklingen i verden rykker sig dag for dag.

»Nej-siden har glidebaneargumentet, hvor vi ikke ved, hvad er sker i morgen. Der er en masse stater, der gerne vil meget mere på det her område i forhold til internationalt samarbejde, så hvis vi siger ja til noget nu, ved vi ikke, hvad vi får, fordi vi siger ja til en udvikling, hvor vi ikke ved, hvad slutresultatet er.«

Borgernes valg

Som frivillig på valgdagen hjaelper man til på afstemningsstedet med at udlevere stemmesedler, krydse vaelgerne af i valglisterne, sikre stemmesedlerne i valgurnerne og optaelle stemmer, når valget er slut.

Opgaverne varierer, men grundlaeggende drejer det sig om at få dagen til at glide i faellesskab og gøre en forskel for sine medborgere og demokratiet.

»Jeg synes – måske isaer i den her tid – det er naevnevaerdigt, at vi har mulighed for som helt almindelige borgere at sikre valghandlinger; at vores demokrati går ordentligt for sig. Det er os som borgere, der er med til at sikre, at der ikke foregår snyd,« siger valglederen.

Samtidig er det også et spaendende maskineri at få et indblik i, mener Lene Hartig Danielsen:

»Vi har selvfølgelig stemmehemmelighed i Danmark, men det er gennemsigtigt for borgerne, hvordan selve valghandlingen foregår. Som medvirkende på en valgdag har man en fantastisk mulighed for at sikre den institution og tradition, som en valgdag er. Og få indsigt i den. De fleste borgere kender jo kun valghandlingen som vaelger, hvor man går ind og saetter sit kryds og går ud igen.«

Jeg synes – måske isaer i den her tid – det er naevnevaerdigt, at vi har mulighed for som helt almindelige borgere at sikre valghandlinger; at vores demokrati går ordentligt for sig. Det er os som borgere, der er med til at sikre, at der ikke foregår snyd. LENE HARTIG DANIELSEN, VALGLEDER, AARHUS KOMMUNE

Enkelte krav

For at deltage som frivillig på valgdagen i Aarhus kraeves det, at man er myndig, bor i Aarhus kommune og er ved godt helbred, da dagen er lang og til tider hård.

Som frivillig får man fuld forplejning hele dagen og 880 kr. i skattepligtige diaeter. Men ifølge valgleder Lene Hartig Danielsen er det ikke pengene, der er afgørende for mange af de frivillige.

»Det er ikke for pengene eller maden, borgerne melder sig. Det er samfundssindet. Det siger et overvaeldende flertal i evalueringerne, som vi sender ud efter hver valgdag. Det er, fordi man gerne vil gøre en forskel i det samfund, man bor i.«

Hvis man overvejer at melde sig som frivillig, kan det stadig nås.