Derfor spiser vi varme hveder dagen før store bededag
Traditionen tro byder mange bagere torsdag på friskbagte hveder. Men hvorfor er det nu, at vi spiser varme hveder før store bededag?
Varme hveder er oprindeligt ikke nogen religiøs tradition. Det er naermere en praktisk foranstaltning, og hvederne burde først varmes og nydes på selve store bededag – hvis traditionen skulle følges.
Skikken med varme hveder stammer nemlig fra den tid, da store bededag var arbejdsfri bede- og bodsdag.
Når kirkernes klokker ringede, betød det, at alle skulle holde fri, og al handel skulle ophøre. Samtidig skulle alle afholde sig fra arbejde, rejser, leg og spil. Også bagerne skulle holde fri og kunne derfor ikke bage brød. I stedet bagte de hvedetvebakker dagen før, så folk kunne købe dem dagen inden store bededag og varme dem på selve dagen.
Gangdage
I dag er store bededag primaert kendt som en fridag for alle, som indledes ved at spise varme hveder aftenen før. Oprindeligt var store bededag blot en ud af mange dage, hvor fromme borgere fastede og praester praedikede.
Dagen blev lovfaestet i 1686 af kong Christian V og indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde. De slog flere helligdage sammen til en stor bedeog bodsdag, der faldt den fjerde fredag efter påske. Før 1686 blev der holdt en raekke fester, hvor man drog rundt i sognet med et kors. Det er disse såkaldte ”gangdage”, der siden er blevet aendret til store bededag.
I 1686, da store bededag blev lovfaestet, var der mange andre helligdage, blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, sankthansdag samt Mortensog Mikkelsdag.
Ved en stor reform i 1770 blev alle disse og flere afskaffet på opfordring af kong Christian VII’s livlaege Struense. Selv om halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet, overlevede store bededag dog og bliver den dag i dag stadig fejret med gudstjenester rundt om i landets kirker. Det er også en stor konfirmationsdag.
Arkivfoto: Gorm Olesen
I 1686, da store bededag blev lovfaestet, var der mange andre helligdage, blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, sankthansdag samt Mortens- og Mikkelsdag.