Jyllands-Posten

Tempoet er naesten ubaerligt højt, men helt sikkert i børnehøjde

Charmen er skruet højt op, tempoet endnu højere – ”Bad Guys” underholde­r effektivt.

- BAD GUYS FREDERIK ASSCHENFEL­DT VANDRUP

”Bad Guys” er højoktanun­derholdnin­g i direkte børnehøjde; uden skyggen af et roligt øjeblik, men faktisk ganske charmerend­e. Filmvante foraeldre vil notere sig, at historien om en bande af supertyve, der selv stjaeler kaerligt med arme og ben, og de scener, der måtte føles friske for det unge publikum, har naesten alle et forbillede et sted i kupfilmens lange historie.

Isaer ”Ocean’s”-filmene må holde for, da vi også her har en overmåde charmerend­e chef i spidsen for

”Bad Guys”-banden. Hr. Ulv er charmør, så det stråler, og han holder sammen på den umage gruppe af tyve, som har udset sig et nyt mål – Årets Samaritane­rpris, der skal uddeles snart i den by, hvor dyr og mennesker lever umaerkelig­t side om side. Med ham er den altid mugne Sir Slange, vredladne Don Piranha, hackeren Tarantula og store Mister Haj – og mod dem står byens nyvalgte raeve-guvernør, som ellers nok skulle kunne genkende et skurkagtig­t rovdyr, og en manisk politichef, der ikke lader sig stoppe. Og så i øvrigt en apokalypti­sk myriade af marsvin, men dem må man selv opleve.

Humor og fantasi

Plottet komplicere­s, da Hr. Ulv pludselig rammes af tanken om at blive god, og det afføder et par glimrende moraler om fordelen ved at gøre gode gerninger. Skurke og helte er langtfra binaere størrelser, men de bliver heller aldrig unødigt komplekse.

”Bad Guys” skal oprigtigt roses for at stå på nogenlunde egne ben i et meget velkendt genrelands­kab. Animations­stilen er en blanding af mange forskellig­e traek, men den adskiller sig velkomment fra den mere kliniske stil, som praeger visse børneprodu­kter. Humoren er fin og fantasien naesten graenseløs i både kupscener og ikke mindst sidste akts haesblaese­nde jagt på retfaerdig­heden.

ANIMATION/KOMEDIE

Instruktør: Pierre Perifel USA 2022 1 time og 40 minutter

Som voksen savner man det ekstra lag, som genrens bedste besidder, hvor flere generation­er får noget at gå hjem med; i ”Bad Guys” må man nøjes med at gribe godt fat i saedekante­n og følge de sikkert godt opkørte poder gennem haesblaese­nde halvanden time.

 ?? ?? Der er charme, selvtillid og laekker pels på både svaerdog spindeside­n i ”Bad Guys”. Foto: 2022 DreamWorks Animation LLC.
Der er charme, selvtillid og laekker pels på både svaerdog spindeside­n i ”Bad Guys”. Foto: 2022 DreamWorks Animation LLC.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark