Alvorlig tørke i Europa er mere braende på bålet
Det er ikke kun Ukraine, der står i en kornkrise. Tørke flere steder i Europa ventes at få konsekvenser for høsten.
Det er knastørt flere steder i Europa. Så tørt, at jorden er begyndt at krakelere, fordi den tørster efter vand.
Og med udsigter til ringe hjaelp fra vejrguderne – samt vandreservoirer, der flere steder i forvejen er i bund – advarer flere europaeiske lande nu om, at udbyttet af afgrøder, herunder saerligt korn, risikerer at falde, nogle steder drastisk.
Det, at advarslerne kommer netop nu, er som at kaste braende på et i forvejen stort flammende bål.
Tørken i Europa og dens afledte konsekvenser for landbruget og dermed fødevareproduktionen rammer, netop som en stor fødevarekrise er ved at udspille sig som følge af krigen i Ukraine.
Det krigshaergede land er kendt som Europas brødkurv, da det er et af de mest frugtbare landbrugsområder på kloden, og eksporterer tonsvis af korn til Europa og resten af verden.
Ukraine har gentagne gange anklaget Rusland for bevidst at forpurre den ukrainske landbrugssektor ved at stjaele korn og landbrugsmaskiner fra besatte områder i det østlige og sydlige Ukraine og fragte det til russisk territorium. Samtidig har Rusland blokeret flere ukrainske havne, hvilket gør det umuligt for Ukraine at sejle ellers planlagte kornleverancer ud til omverdenen.
Lande som Spanien og Italien frygter, at den manglende nedbør og tørre landbrugsjord får betydning får årets høst af diverse afgrøder.
I et land som Frankrig, der er EU’s største producent af korn, er bekymringerne også taget kraftigt til.
»Ingen region er skånet«
»Tørke i Frankrig: På vej mod et rekordår i 2022?« lød overskriften forleden i en artikel fra det regionale dagblad Sud Ouest (Sydvest, red.), mens også landsdaekkende dagblade, tv- og radiostationer daekker udviklingen intenst for tiden.
Både vinteren og foråret har i Frankrig og i andre lande budt på mildere temperaturer og mindre nedbør end normalt, og den tørre jord er nu for alvor begyndt at bekymre landmaend over hele det franske territorium.
Den store franske sammenslutning af lokale og regionale landbrugsorganisationer, Fnsea, sagde forleden, at »ingen region er skånet«:
»Hver eneste dag, der går, ser vi jord, der revner (…) Hvis det fortsaetter sådan her, vil dem, som har mulighed for at vande, klare sig, de andre vil få dramatiske fald i udbyttet,« lød det fra Fnsea’s formand, Christiane Lambert, ifølge avisen Sud Ouest.
Frankrigs landbrugsministerium venter også, at de tørre vejrforhold vil få indflydelse på årets kornproduktion, men ønsker endnu ikke at udtale sig mere konkret herom. Den franske regering afsatte i april 100 mio. euro (ca. 744 mio. kr) til landets vandmyndigheder, som forsøger at mindske konsekvenserne af tørken.
Også tørt i Danmark
Jens Lindskjold, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, forklarer, at det vestlige Europa helt generelt har set et vejrmønster i den seneste tid, som har gjort det tørrere, end det plejer at vaere.
Det gaelder også for Danmark, hvor tørkeindekset på det seneste nogle steder har sneget sig op på det maksimale 10 – det højeste for denne årstid i knap 20 år.
Mens der i et land som Danmark ikke skal meget regn til, før tørkeindekset hurtigt falder igen, er det anderledes for flere sydeuropaeiske lande, hvor det i forvejen er varmere og mere tørt.
»Det er kritisk for landbrugsjorden, fordi der ikke har vaeret det her forår med jaevn regn, og nu går vi ind i en periode, hvor vi heller ikke skal forvente, det kommer. Der ventes at komme lidt mere regn i den kommende tid i Danmark og også i Frankrig, Spanien og Italien, men det er slet ikke nok til at indhente manglen på vand,« siger Jens Lindskjold.