Anders Eggert er faerdig som spiller, men er åben for ét opkald

Han vil gerne vaere med i tv-programmet ”Løvens Hule” og er aergerlig over saerligt én ting i karrieren. Den tidligere traefsikre venstrefløj Anders Eggert svarer på 10 påstande om sig selv og sin karriere.

Han kan ikke lide at blive aeldre. Han bliver nostalgisk og drømmer sig tilbage til dengang, hvor han var 20 år og endnu havde hele livet og karrieren foran sig. Alligevel savner han ikke sit liv som professionel håndboldspiller.

I Anders Eggerts 10 saesoner i Flensburg-Handewitt stod den ofte på lange busture og hotelovernatninger vaek fra familien. I dag kører han sine tre piger i vuggestue og skole om morgenen og henter dem igen klokken 15. Dagene bruger han på lidt arbejde i de tre virksomheder, han er medejer af, og hvis dagen skal blive ekstragod, sniger han en padelkamp ind.

Den tidligere landsholdsfløj fylder 40 år, og i den anledning har vi praesenteret ham for 10 påstande om hans liv og karriere. »Nej, det gør jeg ikke. Jeg gad godt vaere 20 og skulle gøre det hele forfra. Men jeg synes, at jeg laver rigtig mange sjove ting. Jeg glaeder mig over, at jeg har tid til en masse andre ting, som jeg savnede i slutningen af min karriere. Jeg spiller padel og golf, og så har jeg mit eget firma og mere tid til mine børn og min familie. Mange af de ting, som jeg havde glaedet mig til, har vaeret lige så gode, som jeg havde forestillet mig. Så nej, jeg savner det faktisk ikke så tit.« »Ha, ha. Ja, det kan du måske have ret i. Jeg synes, det var nogle fantastiske år. Det var fedt at have en drøm om noget, leve i det og vaere engageret. Tingene gav sig selv, og det var en skidesjov tid.

Nu, hvor jeg bliver 40, kommer jeg til at kigge tilbage på alle de fede ting. Jeg havde fornemmelsen af at vaere på toppen af alting, vaere fit og have drømme om, hvad der skulle ske i fremtiden. Det kan godt vaere lidt vemodigt, for jeg kigger virkelig tilbage på nogle fede år. Samtidig er jeg også nødt til at nyde, at det har vaeret så godt.« »Nej. Det har jeg egentlig aldrig rigtig taenkt over. Jeg ville gerne have haft nogle ekstra centimeter, for så kunne jeg have vaeret bagspiller. Mest fordi de rørte bolden oftere, end jeg gjorde ude på min fløj. Men nej, det har aldrig generet mig.«

»Jeg tror, ”sur” er et forkert ord. Men aergerlig. Der er ingen tvivl om, at den står som en af dem, jeg er rigtig traet af. Den ville jeg virkelig gerne have haft. Det står stadig som et af de vaerste nederlag i min karriere, da vi tabte kvartfinalen ved OL i 2012 til Sverige. Og det samme med OL i 2016 – det er en af de ting i min karriere, jeg er mest aergerlig over, at jeg ikke fik med.« »Jeg ønsker mig, at de bliver glade og finder den hylde, hvor de passer ind. Jeg vil anbefale alle at blive professionel håndboldspiller, hvis man har det drive, der skal til. Så hvis de har lyst til det, er det bestemt ikke en af dem, jeg vil stå i vejen for. Jeg synes, det har vaeret et fedt liv, og jeg tror, de ville få det sjovt. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at jeg ville synes, det var sjovt at komme med rundt på sidelinjen.«

»Jeg bruger den til noget, bare ikke til det, den var beregnet til. På ingeniørstudiet laerte vi en masse om både økonomi, planlaegning og firmadrift, som jeg har kunnet bruge til en masse andet. Men selve ingeniørdelen, den bruger jeg ikke til noget. Der er mange, der joker med, at hvis jeg en dag laver beregninger til en bro, så skal jeg lige huske at saette et skilt, så man kan køre udenom.« »Ja! Jeg kan godt lide ivaerksaetteri, og jeg kan godt lide at opfinde ting, så der er tit nogen, der har spurgt mig, om jeg ikke skal vaere med. Men så bliver det altså som løve. Ivaerksaettere, der braender for deres ting, inspirerer mig. Det er også noget af det, der er sjovt i de firmaer, jeg selv er med i. Konkurrencen i, hvordan man får det skubbet videre og laver noget, der er stort – det er fedt.« »Jeg synes, det var sjovt. Han har jo alle rekorder, men han nåede ikke at overhale mig. Men det var kun den dag, han stoppede, vi havde det sjovt med det. Jeg har ikke skaenket det en tanke siden.« »Nej, det ville jeg ikke. Jeg er faerdig. Men hvis nogen har brug for en til DM-finalen, så ringer de bare. Jeg er stadig i god form, og jeg er sikker på, at jeg stadig kan score nogle mål – isaer på straffe. Men en saeson mere, det kommer jeg ikke til at spille.«

»Måske. Det ville jeg gerne. Som spiller har jeg forsøgt at saette et lille praeg, men at stå i spidsen for et helt hold, det gad jeg godt. Men vi må se, hvordan kortene bliver fordelt. Hvis det skulle vaere lige nu, ville det kraeve, at jeg lagde mange af de andre ting vaek.«