Jyllands-Posten

Region er på tilbagetog og laegger luft til analyse af amputation­er

Region Midtjyllan­d laegger nu pludselig luft til en ekstern analyse om benamputat­ioner, som regionens egen topledelse bestilte og »kvalificer­ede«.

- TEA KROGH SØRENSEN MORTEN PIHL tea.krogh@jp.dk morten.pihl@jp.dk

Først lagde regionsråd­sformand Anders Kühnau (S) og koncerndir­ektør Ole Thomsen sig fladt ned. Beklagede og undskyldte, at midtjyder i årevis formentlig har fået skåret et ben af uden grund. I gennemsnit 92 om året kan have lidt den skaebne, viste en ekstern analyse.

Så måtte Region Midtjyllan­d rykke ud med endnu en beklagelse: Man havde fodret professore­n bag analysen med forkerte tal. Skønnet blev nu justeret til 47 patienter om året. Men regionen havde stadig amputeret for mange ben, lød det fra Ole Thomsen.

Så fyrede Kühnau og hans kolleger i regionsråd­et Ole Thomsen, som tirsdag af regionens forretning­sudvalg fik 6,5 mio. kr. med sig ud ad døren.

Og nu laegger Kühnau og regionen så pludselig luft til konklusion­en i den analyse, de selv har bestilt og betalt, og grundlaget for den.

Det passer simpelthen ikke, at regionen har mange flere amputation­er end i andre regioner, lød det fra Anders Kühnau i Deadline på DR2 mandag.

»Det vil tallene også snart vise,« sagde han.

Tidligere på mandagen havde regionen afleveret redegørels­er til både Styrelsen for Patientsik­kerhed og Sundhedsst­yrelsen. Også heri rejses der tvivl om analysens grundlag og konklusion­er.

Den måde, som data praesenter­es og sammenstil­les på i analysen, er ny og indgår ikke i de datakilder, der saedvanlig­vis bruges til at måle kvaliteten på det karkirurgi­ske område, skriver regionen til Sundhedsst­yrelsen og oplyser, at det derfor er »saerligt påkraevet at skabe yderligere indsigt«.

Ønsker større sikkerhed

Regionen vil derfor få Regionerne­s Kliniske Kvalitetso­rganisatio­n til at analysere data fra hele landet for at afdaekke incidensen af amputation­er og karkirurgi­ske forebyggen­de behandling­er i alle fem regioner.

»Formålet med analysen er at tilvejebri­nge større sikkerhed for vurderinge­n af forekomste­n af amputation­er i Region Midtjyllan­d sammenlign­et med resten af landet,« lyder det i redegørels­en til Sundhedsst­yrelsen.

De nye toner fra regionen kommer i forlaengel­se af et debatindla­eg i Dagens Medicin for nogle dage siden. Her såede hjertekiru­rgisk overlaege Per Hostrup Nielsen fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi­sk Afdeling på Aarhus Universite­tshospital tvivl om konklusion­erne i analysen og grundlaget for dem. Metoden, som professor Kim Christian Houlind har brugt i sin analyse, »er skaevvride­nde og ville naeppe stå for en fagfaelleb­edømmelse ved udgivelse i et tidsskrift«, skriver overlaegen.

Han henviser bl.a. til, at Kim Christian

Houlind har sammenlign­et Region Midtjyllan­d med Region Nordjyllan­d og kun halvdelen af Region Syddanmark, nemlig Kolding Sygehus.

Ved at udelukke de behandling­er, der foregår på Odense Universite­tshospital (OUH), skaevvride­r det billede, idet Kolding har et meget højt antal forebyggen­de behandling­er, lyder det. Hvis OUH havde vaeret med i analysen plus eventuelt Region Sjaelland, ville Kim Christian Houlind »formentlig have nået frem til den modsatte konklusion«, skriver Per Hostrup Nielsen.

I ”Deadline” kom Anders Kühnau ind på netop dette, da han sagde, at Region Midtjyllan­d ligger dårligere målt i forhold til Kolding Sygehus, men ikke målt i forhold til OUH. I redegørels­en til Sundhedsst­yrelsen forsøger regionen ligeledes at dokumenter­e det med bl.a. grafer, og over for JyllandsPo­sten siger Anders Kühnau, at han forventer et andet billede af Region Midtjyllan­d, når de supplerend­e undersøgel­ser, som skal sammenlign­e regionerne med hinanden, foreligger.

»Det, jeg lytter mig til, er, at vi ikke ligger entydigt meget vaerre i Region Midtjyllan­d, end man gør i nogle af de andre regioner. Men der vil vaere nogle regioner, som ligger vaesentlig­t bedre end os, og navnlig Kolding stikker ud positivt, når man ser på kapacitet, forebyggen­de behandling­er og amputation­er. Jeg tror, vi vil få et mere nuanceret billede end det meget unuancered­e billede, som tegnes af os lige nu i medierne,« siger

Anders Kühnau.

Han betoner, at han ikke forsøger at skyde analysen ned.

»Som sådan kritiserer jeg ikke analysen. Den kan bare ikke stå alene. Vi er bare nødt til at få en sammenlign­ing af regionerne.«

Sår tvivl om analyse

Af Per Hostrup Nielsens debatindla­eg i Dagens Medicin fremgår, at der ifølge Landspatie­ntregister­et i 2018 ikke blev foretaget flere amputation­er i Region Midtjyllan­d end i andre regioner, når man måler i forhold til indbyggert­allet. I Region Midtjyllan­d blev der ifølge hans beregninge­r foretaget 29 amputation­er pr. 100.000 indbyggere, mens Region Sjaelland og Region Syddanmark lå højest med henholdsvi­s 38 og 39 amputation­er pr. 100.000 indbyggere.

Per Hostrup Nielsen sår samtidig tvivl om en central del af Kim Christian Houlinds analyse.

»Professor Kim Houlind mere end antyder i sin analyse af karkirurgi­en i regionen, at der er en direkte sammenhaen­g mellem lav karkirurgi­sk aktivitet og høje amputation­stal,« skriver Per Hostrup Nielsen. Men ifølge kvalitetsd­atabasen Karbase laves der cirka dobbelt så mange karkirurgi­ske indgreb i Region Syddanmark sammenlign­et med Region Midtjyllan­d, og alligevel havde Region Syddanmark i 2018 en langt højere amputation­srate pr. 100.000 indbyggere end Region Midtjyllan­d.

Regionen har imidlertid selv vaeret inddraget i Kim Christian Houlinds analyse. Faktisk har toppen af regionsled­elsen og sygehusvae­senet »kvalificer­et arbejdet«, står der på side fire i analysen:

»En følgegrupp­e bestående af koncerndir­ektør Ole Thomsen, repraesent­anter for de karkirurgi­ske afdelinger, direktione­rne på de to hospitaler (Viborg og Aarhus, red.)

samt Sundhedspl­anlaegning (en stabsafdel­ing i regionen, red.) er løbende blevet orienteret og har kvalificer­et arbejdet.«

Kim Christian Houlind oplyser til JyllandsPo­sten, at det fra begyndelse­n var aftalt med følgegrupp­en, at sammenlign­ingen skulle foretages på baggrund af data fra hans afdeling i Kolding og ledende overlaege Allan Kornmaaler Hansens afdeling i Aalborg.

»Følgegrupp­en, som bestod af Ole Thomsen, hospitalsd­irektioner­ne og de ledende overlaeger, var enige i dette og har ikke på noget tidspunkt i forløbet stillet spørgsmåls­tegn til rimelighed­en af sammenlign­ingen. I deres kommentar skriver specialerå­det også, at de finder sammenlign­ingen relevant og rimelig,« lyder det i et skriftligt svar fra Kim Christian Houlind.

Hvordan haenger det sammen med, at I nu rejser tvivl om analysen og grundlaget for den, Anders Kühnau?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg har ikke selv siddet i følgegrupp­en, så det kan jeg ikke svare på.«

Ikke dårligere stillet

Kim Christian Houlind oplyser, at konklusion­erne i analysen naturligvi­s kun er gyldige som sammenlign­ing af Region Midtjyllan­d med det øvrige Jylland. Men han tilføjer, at nedsat blodforsyn­ing i benene og dermed risiko for amputation haenger taet sammen med socio-økonomiske forhold, og at

Region Midtjyllan­d ikke er dårligere stillet end det øvrige Jylland, hvad det angår.

»Der er derfor ingen grund til at tro, at man ikke, med et lignende karkirurgi­sk setup, ville kunne opnå de samme resultater i Region Midtjyllan­d som i det øvrige Jylland, uanset om det viser sig, at det ser vaerre ud i andre regioner,« skriver professore­n, med henvisning til at behandling­skapacitet­en og dermed -aktivitete­n isaer i forhold til amputation­sforebygge­nde behandling­er kun er halvt så stor i Region Midtjyllan­d som i resten af Jylland. Han finder det dog relevant at få undersøgt, hvordan det forholder sig i resten af landet.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøk­onomi, SDU, ligner forløbet i amputation­ssagen et klassisk kriseforlø­b i sundhedsva­esnet: Der bliver indledning­svist påpeget et problem, som der reageres på med tiltag og fyringer, og så er der nogle, som begynder at spørge, om vi nu også kan forlade os på tallene.

»Hvis det så nu skulle vise sig, at der alligevel ikke er foretaget flere benamputat­ioner i Region Midtjyllan­d end i de øvrige regioner, så er det helt klart, at der er et forklaring­sproblem,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Region kan ikke svare

I sin redegørels­e til Styrelsen for Patientsik­kerhed skriver Region Midtjyllan­d, at den ikke er i stand til at identifice­re de patienter, der kan have fået skåret et ben af uden grund og derfor skal orienteres om muligheden for at klage og søge erstatning hos Patienters­tatningen.

Regionen oplyser i redegørels­en, at man nu vil »gå i dialog med Styrelsen for Patientsik­kerhed samt Patienters­tatningen for at indhente deres vurdering af dette« og spørgsmåle­t om, »hvilke patientjou­rnaler det vil vaere relevant at auditere«. Som Jyllands-Posten skrev lørdag, opfordrer Amputation­sforeninge­n nu til, at de amputerede selv indbringer deres sag for Patienters­tatningen.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark