Ukraine indstiller den brutale kamp om Mariupol for at redde landets helte
Efter 82 dage har Ukraine officielt indstillet den blodige kamp om Mariupol og har bedt byens sidste forsvarere om at lade sig evakuere til en uvis skaebne som russiske krigsfanger. Målet er senere at hente dem hjem igennem en fangeudveksling.
Natalia Zarytska, en 36-årig landbrugskonsulent, vrider haenderne, og indimellem holder hun en lille pause for at få kontrol over sin grådkvalte stemme.
Hun har ikke set sin mand siden midt i februar – 10 dage før at Rusland invaderede Ukraine – og hun er bange for, at hun aldrig ser ham igen.
Han er soldat i det berygtede Azovregiment, der i naesten tre måneder har holdt stand i den sydøstukrainske havneby Mariupol, som i dag ligger i ruiner efter et af krigens blodigste slag. I de seneste mange uger har den resterende hårde kerne af ukrainske styrker kaempet fra kaeldrene under stålvaerket Azovstal, der er helt omringet af russiske styrker.
Efter intense forhandlinger via Røde Kors og FN gav den ukrainske praesident, Volodymyr
Zelenskyj, sent mandag omsider sine udmattede tropper ordre til at indstille den ulige kamp, og tirsdagen igennem dukkede hundreder af soldater op fra de bombesikre betonkaeldre under resterne af det udbombede stålvaerk.
53 hårdt sårede blev slaebt derfra på bårer, mens resten måtte stille sig i kø til kropsvisitering hos de russiske styrker, som nu kontrollerer Mariupol fuldstaendigt.
De ukrainske soldater er indtil videre krigsfanger hos russerne og er blevet kørt til byer kontrolleret af prorussiske styrker, men de skal efter planen udveksles med tilfangetagne russere. Indtil det sker, er deres skaebne fortsat usikker.
Natalia Zarytska ved ikke, om hendes mand er blandt de evakuerede. Eller om han stadig er i live.
Parret plejer at sende beskeder til hinanden via beskedtjenesten Telegram, som er populaer i Østeuropa. Men det er nu 10 dage siden, at hun sidst har hørt fra ham. Hun ved, at det formentlig skyldes mangel på internetforbindelse, men det er hårdt, ikke at vide besked.
Er i et helvede
»De seneste 80 dage er jeg død lidt hver dag,« siger Natalia Zarytska under et pressemøde i Tyrkiet, hvor hun befinder sig sammen med en gruppe af andre hustruer og foraeldre til soldaterne i Mariupol.
De har forsøgt at skabe et internationalt pres for at få maendene ud, og tirsdagens evakueringer har givet hende nyt håb. Hun havde foretrukket, at de var blevet taget til et neutralt land.
»Men det vigtigste er at få dem ud i live,« siger Natalia Zarytska, hvis mand siden krigens udbrud har tabt sig 20 kg.
Han har også problemer med ørerne pga. russernes brug af klyngebomber og er blevet gul i huden, fortaeller hun.
»Lige nu er de i et helvede. De mangler alt. Også medicin.«
Rusland har omtalt evakueringerne som overgivelser. Ukraine har undladt at bruge det ord, men sagde, at enhederne i Mariupol havde fuldført missionen.
Sammenlagt blev flere end 260 soldater i løbet af tirsdagen hentet ud, og der var samtidig forhandlinger for at få resten med også.
»Vi håber at redde vores drenges liv. Ukraine har brug for sine helte i live. Det kan de fleste mennesker forstå,« sagde Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, i en videomeddelelse.
Det praecise antal ukrainske soldater, der stadig befinder sig i det omfattende netvaerk af kaeldre og tunneller under Azovstal – en industrigrund på mere end 11 kvadratkilometer – er ukendt. Men den totale erobring af stålvaerket er en vigtig milepael for Moskva.
I ugevis har en den sidste lomme af ukrainske soldater forskanset sig på vaerket. Herunder mange fra Azov-regimentet, der er en af Ukraines mest erfarne, men også mest kontroversielle pga. dets rødder i Ukraines ekstreme højrefløj. Det har gjort det til et ideelt fjendebillede i Putins påståede kamp for at befri nabolandet for nynazister, hvilket Natalia Zarytska kalder propaganda.
»Vores maend er patrioter. Rusland forsøger at give dem det maerkat, alene fordi de er ukrainere,« siger hun.
Det blodigste opgør
Overgivelserne synes at markere, at den laengste og mest blodige kamp under krigen har nået sin slutning. Det er russernes største sejr til dato. Det vil give Kreml mulighed for at etablere den laenge ønskede landkorridor fra russisk fastland til den russisk-annekterede, ukrainske halvø Krim. Det vil formentlig også frigøre styrker til russiske offensiver andre steder i Østukraine.
Kampene har lagt Mariupol i ruiner og har ifølge lokale myndigheder kostet flere end 10.000 mennesker livet. Men selv om det er et nederlag for Ukraine, er den opslidende kamp også en sejr. De ukrainske styrker holdt stand i 82 dage mod en både større og staerkere overmagt. Det har givet soldaterne en naesten legendarisk status i Ukraine og har vaeret med til at puste til kampviljen.