Boris Johnson saetter kurs mod at bryde brexit-aftalen med EU

Hvis ikke EU går med til at aendre Nordirlandaftale, så vil briterne gøre det selv. Det kan føre til handelskrig over Kanalen.

Pistolen er ikke lagt på bordet endnu, men den britiske regering har fundet den frem og er ved at lade den.

Det er billedligt talt situationen, efter at Storbritanniens udenrigsminister, Liz Truss, tirsdag tog et trin op ad konflikttrappen med EU.

»Jeg annoncerer vores intention om inden for de kommende uger at fremlaegge lovgivning, der vil føre til aendringer i protokollen,« sagde Truss.

Protokollen er den del af brexit-aftalen med EU, der gaelder for Nordirland. Protokollen

skal sikre, at graensen mellem Irland og Nordirland kan holdes åben, selv om den siden brexit har vaeret EU’s ydre graense. For fortsat at beskytte EU’s indre marked og sikre, at varerne lever op til EU’s krav og standarder, hvis de skulle passere videre til Irland, skal varerne fra Storbritannien til Nordirland kontrolleres.

Utilsigtede problemer

Den sindrige konstruktion med såkaldt »graensekontrol i Det Irske Hav« blev aftalt mellem parterne i 2019, men siden har modellen ifølge den britiske regering skabt utilsigtede problemer for erhvervslivet og saerligt fødevaresektoren, der er underlagt kontrolkrav.

Samtidig har det vaeret et stort politisk ønske både i den britiske regering og hos det nordirske unionistparti DUP at fjerne kontrollen. Den opfattes som en intern barriere i kongeriget, der skubber nordirerne laengere vaek fra unionen og reelt taettere på Irland.

Efter valget i Nordirland i forrige uge har DUP naegtet at medvirke til dannelse af et nyt styrelsesråd, med mindre protokollen aendres. Den situation kan føre til ustabilitet, som den britiske regering også bruger som argument for den nye lov.

Briterne har kraevet aendringer af protokollen siden sidste år, hvilket EU konsekvent har afvist. I stedet har EU-Kommissionen lavet justeringer af kontrollen, der kan gøre det lettere for en stor del af varerne at passere.

Uacceptabelt

Men Storbritannien kraever altså fundamentale aendringer. Truss vil gerne forhandle videre, men hvis EU ikke giver sig og dropper kontrolkravene, vil briterne selv ophaeve dem og i stedet indføre ”grønne baner” for varer, der skal forblive i Nordirland. Samtidig med den lovgivning tilbyder briterne øget dataudveksling med EU, så udviklingen kan overvåges.

Loven vil tage adskillige måneder at få vedtaget, hvilket giver tid til fortsatte forhandlinger.

Hvis briterne ender med at gå hele vejen og spraenge aftalen, kan EU-Kommissionen som modsvar vaelge at suspendere dele af eller hele den øvrige samarbejdsaftale, der er indgået med Storbritannien. Den sikrer bl.a. told- og kvotefri samhandel og relativt fri bevaegelse for briter til kontinentet.

EU-Kommissionens brexitforhandler, Maros Sefcovic, udtrykker »markante bekymringer« over Truss’ annoncering.

»Skulle Storbritannien beslutte at fortsaette med en lovgivning, der afvikler grundlaeggende elementer af protokollen, som annonceret af den britiske regering tirsdag, vil EU vaere nødt

fået et barn med sin kommende hustru.

Rastløsheden og eventyrlysten er stadig en del af Knud Brix’ vaesen, men det betragter han ikke som en ulempe på Ekstra Bladet.

»En del af den flugt, jeg har dyrket hidtil, bliver nok mere en tankeflugt fremover. Når jeg vinterbader eller går på bukkejagt. Jeg kan godt flygte i tanken samtidig med, at jeg omfavner hverdagen med alt, hvad den indebaerer af kaerlighed, slid og kampe.«

Stridbart hjerte

På ét punkt har Knud Brix – som aldrig har vaeret chef før bortset fra en periode som juniortennisleder i Juelsminde, hvor han voksede op – dog haft svaert ved at slå sig til ro i sin nye rolle. Flere gange har han verbalt angrebet kolleger på andre medier og måttet erkende, at han er nødt til at laere at styre sit stridbare hjerte.

»Det er vist rimelig åbenlyst. Mit instinkt er, at hvis nogen slår på mig, min familie eller bladet, så slår jeg igen. Men det er klart, at jeg nu har et kaempeansvar som øverste chefredaktør på Ekstra Bladet med den magt og hammer, der ligger i den titel, så derfor skal jeg selvfølgelig ikke reagere på alle impulser,« siger Knud Brix.

I ”Febertraeet” skider hovedpersonen i bukserne og bryder sammen i lufthavnen på sin vej vaek fra massemorderen og ud af pløret. Den virkelige Knud Brix er udmaerket klar over, at de knap så flatterende beskrivelser af den jagtivrige journalist plaget af tvivl, selvhad og mindrevaerd risikerer at blande sig med offentlighedens opfattelse af chefredaktøren.

»Det har vitterligt vaeret en overvejelse, som jeg har haft med redaktøren og forlaget. Men som forfatter er jeg nødt til at give slip. For det har jeg ingen kontrol over. Dybest set er det op til laeserne, og jeg tror, at de er kloge nok til at forstå skillelinjen mellem journalistik og fiktion – og at der godt kan vaere fiktion, som bygger på virkelige haendelser.«