Knud Brix skåner ikke sig selv i ny bog, men hvor går graensen mellem fakta og fiktion?
Ekstra Bladets chefredaktør mødtes for tre år siden med en massemorder i Afrika. Det kom der to journalistiske historier ud af. Nu udgiver Knud Brix en autofiktiv rejseberetning om den samme tur.
Det hele flyder sammen for Knud Brix.
Noterne, timerne, blodet, stemmerne.
Han er rejst til Vestafrika for at lave en radiodokumentar om ”General Butt Naked”, der myrdede tusindvis af uskyldige mennesker på makaber vis under borgerkrigen i Liberia, inden oprørslederen for 25 år siden transformerede sig til en kristen pastor og akkurat undgik at blive straffet for sine forbrydelser.
Den historie forsøger hovedpersonen at demaskere i romanen ”Febertraeet”, hvor den tidligere politiske reporter Knud flygter fra sine skilsmisseproblemer hjemme i Danmark for at mødes med den omvendte massemorder Joshua Milton Blahyi.
Efter få dage i det okkerrøde pløre begynder virkeligheden og fantasien imidlertid at flyde sammen for journalisten, der storsveder om natten på et psykedelisk velourtaeppe i et skidengult hotel, svaever mellem søvn og bevidsthed, krummer sig sammen efter en maveforgiftning og må tage et opgør med sine egne løgne midt i bestraebelserne på at fremmane den onde general i den gode evangelist.
Myter og løgne
Undervejs funderer den jagtivrige Knud over, hvorfor han igen og igen benytter sig af historiefortaellerens påskud for at åbne mennesker på klem og slippe vaek fra hverdagen.
»Min rastløshed braendte i blodet, og jeg fik hvert år flettet Afrika-rejser ind som kolorit på den grå tilvaerelse som politisk reporter. Hver gang forsøgte jeg at bilde mig selv og familien ind, at praecis denne tur var vigtig og ikke en flugt,« lyder det i romanen.
I den forstand er det nemt at forveksle hovedpersonen Knud i ”Febertraeet” med bogens forfatter, Knud Brix, der har vaeret journalist på Nyhedsavisen, JyllandsPosten, TV 2, Radio24syv og DR, inden han for nylig blev ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet.
Virkelighedens Knud Brix – der slog sit navn fast i den brede offentlighed som vaert på radioprogrammet ”Genstart” – udgav i 2019 både en podcast og et essay om sine oplevelser i selskab med General Butt Naked, men dengang var der tale om journalistiske bearbejdninger af mødet i Afrika, mens bogen er varedeklareret som en autofiktiv rejseberetning.
Af samme grund er hovedpersonen i den knap 200 sider lange roman blot en gestaltning af den 42-årige forfatter, altså en fiktiv skikkelse designet til fortaellingen, selv om de to versioner af Knud (Brix) punkt for punkt er formet af den samme baggrund.
Forvirret? Det er også meningen på et overordnet plan, forklarer forfatteren.
»Bogen handler et eller andet sted om at gå i stykker som journalist, fordi jeg bliver nedsaenket i en postkonfliktzone, hvor der er så mange myter, løgne og halve sandheder, som jeg aldrig vil kunne dokumentere. Da jeg sad med materialet, blev det derfor klart for mig, at bogen blev nødt til at få praedikatet roman,« siger Knud Brix.
Skrevet i en mørk periode
Valget af den skønlitteraere genre betyder, at han groft sagt har fået mulighed for at skubbe en masse ind i bogen for fortaellingens skyld frem for at måle alting op med en lineal og gengive sine oplevelser i Liberia og Sierra Leone så nøjagtigt som muligt.
»For mig er det ikke så interessant, hvad der er fakta eller fiktion i bogen. Det handler mere om, hvordan historien udvikler sig. Men det er jo ikke sådan, at det ikke repraesenterer mig, for det gør det. Det er skrevet ud fra billeder, noter, hukommelse og en hel bunke af radiodagbøger,« fortaeller Knud Brix.
Han blev skilt fra moren til
Det har vitterligt vaeret en overvejelse, som jeg har haft med redaktøren og forlaget. Men som forfatter er jeg nødt til at give slip. KNUD BRIX, CHEFREDAKTØR, EKSTRA BLADET
sine to drenge få måneder inden turen og landede i pløret med udsigten til også at miste sit job som følge af lukningen af Radio24syv.
»Bogen er skrevet i en mørk periode af mit liv. Jeg har forsøgt ikke at skåne mig selv ved at vaere hudløst aerlig om de grimme tanker. Det er jo et portraet af vrangsiden af mennesket, skåret ind til nerven, for i dag er jeg et helt andet sted,« betoner forfatteren, som sidenhen har fundet kaerligheden på ny og