Ingen hjaelp til familierne
Det måtte ske. Salget af motorbraendstof til private er faldende, fordi listeprisen på en liter 95 oktan benzin nu er oppe i 18,19 kr. Der er tale om den højeste pris nogensinde.
Prisen på diesel er med 16,09 kr. en anelse mere tiltalende, men det skyldes alene den afgiftsmaessige favorisering. Med samme afgift som benzin ville listeprisen på diesel vaere 17,94 kr. Udviklingen gør for alvor ondt på forbrugerne, og nu melder landets største tankstationskaeder Circle K og OK om vigende salg.
Også i andre dele af samfundet er energiprischokket og inflationen for alvor begyndt at medføre adfaerdsaendringer.
Såvel på det private som det offentlige arbejdsmarked er de gaeldende overenskomster indgået på et tidspunkt med meget lav inflation og negative renter. Lønmodtagerne får med andre ord ingen kompensation for de stigende priser, og derfor må der nødvendigvis ske en tilpasning og i mange tilfaelde hård prioritering af privatøkonomien.
Beregninger fra Danske Bank har vist, at prisstigninger på de nuvaerende niveauer vil koste en gennemsnitsfamilie 33.000 kr. om året, men Danmarks Nationalbank har opstillet et såkaldt »risikoscenarie«, hvor inflationen bliver 8,8 pct. Måtte det ske, vil gennemsnitsfamiliens udgifter stige med 59.000 kr. om året, hvilket for mange er lammende.
At møbler f.eks. er steget med over 10 pct., er for de fleste til at håndtere, da nyanskaffelser ofte kan udskydes. Anderledes med dagligvareindkøb, hvor inflationen kommer snigende på den lumske måde, som man først opdager efter nogen tid. Lidt det samme med bilen, medmindre man har langt mellem hjem og arbejde og derfor må tanke hyppigt. Bedre bliver det ikke, hvis huset opvarmes med naturgas, fyringsolie, traepiller eller elektricitet.
Herhjemme har regeringen og flere partier talt for kompensation for energiprischok og inflation til udvalgte grupper, men da Finansministeriet har afvist at lade disse saerydelser finansiere gennem øget statslig gaeldsaetning, er gavehumøret faldet maerkbart på Christiansborg.
I andre lande indfører populistiske regimer en saerskat på energiselskabernes overskud, hvor provenuet anvendes til f.eks. at saenke energiafgifterne. I USA slår ledende kraefter i Kongressen til lyd for at indføre priskontrol. Virksomheder, der måtte overtraede et prisstop, skal straffes med en bøde på 5 pct. af omsaetningen. Virkeligheden bag sådanne politiske kunstgreb er, at hvis forbrugerpriserne ved lov skal holdes i ro, mens engrospriserne fortsaetter med at stige, står erhvervslivet tilbage med regningen, og det fører hurtigt til tab af arbejdspladser.
Inflationen er resultatet af flere faktorer, herunder krigen i Ukraine og de olieeksporterende landes uvilje til at øge produktionen. Forude kan vente en globale fødevarekrise, hvis Ukraine og Rusland ikke kan så og høste som normalt og derfor ikke eksportere i normalt omfang. Udviklingen viser, at den risiko allerede er ved at blive indregnet i priserne.
Nogle prognoser taler om et brat fald i inflationen senere på året og ind i 2023. Ikke fordi de bagvedliggende faktorer bedres, men simpelthen fordi forbrugerne må traekke i nødbremsen, hvilket på ingen måde er positivt.
Der er et påtraengende behov for at mildne situationen for familierne gennem bl.a. en reduktion i energiafgifterne samt indførelse af en fødevaremoms på 5 pct. Desvaerre er der kun politisk vilje til at sende gavechecks til udvalgte vaelgergrupper – skaffedyrene har ingen venner på Christiansborg.