Stop EU-brokkeriet
»Kom, lad os brokke os. Det er nok det, vi har det bedst med.«
Sådan lød omkvaedet til en TV2sang i 1995.
Brokkeriet er desvaerre en mindre sympatisk del af den danske kultur, som vi vedholdende formår at forfine. I forholdet til EU er brokkeriet så kombineret med en selvfedme, hvor vi naermest føler os kaldet til at opføre os som Guds udvalgte, når vi taler om EU og ikke mindst: vores forbehold.
Vi insisterer staedigt på vores 30 år gamle ”forbehold”, for vi har simpelthen bedre holdninger end de andre 26 EU-lande; vi vil ikke rigtigt vaere med, det er for dyrt, det er udemokratisk, fortsaet selv begrundelserne. Nogle vil endda skrue tiden tilbage til ”de gode gamle dage”; underforstået, hvor alting var bedre, da det hed EF – eller endnu bedre: før vi blev medlem af EF?
Set fra min stol bør det give anledning til overvejelse for os alle, hvorfor vi som det eneste land af 27 har brug for et forsvarsforbehold. Er vi virkelig så unikke, at vi har brug for det? Gør det os i det hele taget noget godt, at vi har måttet gå udenfor over 200 gange de seneste år, fordi vi har et forsvarsforbehold? Er det ikke på tide at smide denne bedrevidenhed på historiens mødding? Er det ikke på tide, at vi begynder at opføre os som voksne, der tager ansvar og deltager fuldt og helt i EU-samarbejdet?
”Jamen, vi har Nato, og det er meget bedre.” Spørgsmålet er, om vi kan tillade os at forvente, at USA’s 340 mio., hver gang det braender på, skal traede til og redde os 750 mio. i Europa. Er det ikke på tide, at vi i Europa begynder at tage ansvar for vores egen sikkerhed i stedet for at klynge os til et USA, som naeppe på sigt vil blive ved at laegge soldater til for at redde Europa, når en eller anden tumpe har laest noget om sit lands storhed på et bestemt tidspunkt i fortiden og vil skrue tiden tilbage dertil?
Jamen, skal vi da have en EUhaer? Skal vi have Europas Forenede Stater? Jeg ved det ikke. Det, jeg ved, er, at verden forandrer sig, uanset om vi – ”Guds udvalgte”, danskerne – vil det eller ej. Spørgsmålet er, om vi vil stå tilbage eller vaere med, når verden og udviklingen kører videre?