Gør Vladimir Putin lykkelig: Stem nej til at ophaeve forsvarsforbeholdet

Afstemningen den 1. juni handler om solidaritet. Og militaert samarbejde mellem EU-lande kan samtidig vaere med til at støtte arbejdet i Nato.

Går verden under, hvis danskerne stemmer nej den 1. juni til at fjerne det danske forsvarsforbehold? Naeh, verden og livet vil gå videre – men uden Danmark på visse områder. Vil Putin blive glad, hvis danskerne stemmer nej? Ja, han vil blive lykkelig. Midt i Ruslands mange besvaerligheder vil Putin tolke det som en fortsat splittelse i EU. Russerne vil gøre alt for at blaese nejet op, så det kan overskygge udsigterne til finsk og svensk medlemskab af Nato.

Dybest set handler afstemningen om solidaritet. Solidaritet med det

folk, som heltemodigt kaemper en kamp for frihed og fred – også på vores vegne. Solidaritet med Finland og Sverige, som ønsker at vaere med i Nato. Solidaritet med de amerikanere, som ønsker, at vi europaeere skal baere en større del af ansvaret for vores egen sikkerhed.

Faktisk er Danmark i dag det eneste nordiske land, der står uden for EU’s forsvarssamarbejde. Sverige og Finland har ingen forbehold. Og Norge, som slet ikke er medlem af EU, deltager i EU’s forsvarssamarbejde. Helt konkret er Norge med i et militaert EU-projekt, som skal sikre, at vi hurtigt kan flytte soldater og materiel rundt på tvaers af europaeiske graenser. Det er afgørende for Natos evne til at afskraekke Putin.

Forestil dig for eksempel en situation, hvor Rusland beslutter sig for at invadere Estland. Natos styrker rykker ud, men ved hver eneste graense bliver de bremset af overflødigt bureaukrati. Det er selvfølgelig forrykt, haemmer Nato og giver Putin en unødvendig fordel.

EU’s forsvarssamarbejde styrker Nato. USA og Canada deltager også. Men på grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage. Det er helt ude af trit med den nye sikkerhedssituation i Europa. Ved at fjerne forsvarsforbeholdet kan vi styrke den nordiske dimension i både Nato og EU.

På grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke vaere med i EUledede operationer. Det er en saer mangel på solidaritet, at vi kobler os ud af samarbejdet, når EU leder en militaer operation. For eksempel en fredsbevarende mission, minerydning eller evakuering. Med et ja ved folkeafstemningen den 1. juni kan den danske befolkning sende en klar og rungende besked til Putin: Dit uprovokerede angreb på Ukraine har ført til det stik modsatte af, hvad du ønskede. Finland og Sverige går med i Nato. Og Danukrainske mark går med i EU’s forsvarssamarbejde.

Nej-siden vil diske op med alle mulige skraemmebilleder. Skraemmebilledet over dem alle er fatamorganaet om en Europa-haer. Dette spøgelse eksisterer ikke i virkeligheden og kommer aldrig til det. Vi har heller ikke nogen Natohaer. Vi har nationale militaere styrker. Disse kan hvert land suveraent beslutte at stille til rådighed for Nato-operationer. Operationerne bliver besluttet i Natos råd. Men hvert land bestemmer selv, om det vil bidrage til operationen.

På samme måde fungerer EU’s forsvarssamarbejde. Det Europaeiske Råd beslutter operationen. Landet beslutter, om og hvordan det vil bidrage. Ved at fjerne forsvarsforbeholdet bliver Danmark stillet i EU, akkurat som vi allerede er i Nato. Vi mister intet, men får mere indflydelse.

Lad mig gøre det fuldstaendig klart: I mange generationer fremover vil Europa vaere afhaengig af USA, når det gaelder sikkerhed. Nato vil forblive hjørnestenen i Danmarks og Europas sikkerhedspolitik. Men den amerikanske befolkning forventer, at vi europaeere tager mere ansvar for vores egen sikkerhed. Det gaelder også Danmark.

Ved at fjerne undtagelsen fra EUsamarbejdet bliver Danmark en staerkere del af vores faelles forsvar og viser solidaritet med Ukraine, Europa og USA.

Den amerikanske befolkning forventer, at vi europaeere tager mere ansvar for vores egen sikkerhed. Det gaelder også Danmark.