Mette Frederiksen og Ursula von der Leyen vil omdanne Nordsøen til grønt kraftvaerk

Dobbeltinterview: I kampen mod russisk gas og global opvarmning skal vindmøller i Nordsøen spille en hovedrolle, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen og kommissionsformand Ursula von der Leyen i et eksklusivt interview forud for onsdagens havvind

Der er lagt an til historieskrivning, når statsminister Mette Frederiksen og tre andre regeringsledere finder deres fyldepenne frem på Esbjerg Havn onsdag eftermiddag og skriver under på en erklaering om at gøre Nordsøen til et gigantisk grønt kraftvaerk, der skal kunne forsyne 230 mio. europaeiske husstande med grøn strøm i 2050.

»Esbjerg er jo på mange måde billedet på de kaempe forandringer, der sker i vores samfund. Jeg er kommet i Esbjerg det meste af mit liv. Det er gået fra at vaere en fiskerihavn til hen ad vejen at blive centrum for olie og gas, og nu er det fra Esbjerg, man udskiber de store havvindmøller,« siger Mette Frederiksen.

Hun har inviteret indenfor i Statsministeriet til en eksklusiv snak om onsdagens topmøde og et nyt storstilet havvind-samarbejde med Tyskland, Holland og Belgien.

Ved siden af mødebordet, der er daekket med kaffekopper og vandglas, er der opstillet en storskaerm til lejligheden.

Russisk uafhaengighed

Her dukker EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, op via et videolink fra sit kontor i Bruxelles for at give sit indspark til havvindplanerne i Nordsøen og de enorme forandringer, som EU står over for på energiområdet.

»Det er af helt afgørende betydning at have regionale samarbejder som det, vi ser med dette Nordsø-projekt, hvis vi skal nå vores mål i EU’s Green Deal (aftalen om at gøre EU klimaneutral i 2050, red.),« siger Ursula von der Leyen og haefter sig ved, at udbygningen af havvind kan ske på langt mere effektiv vis, når landene går sammen.

»Det er til gavn for klimaet og miljøet. Det er til gavn for virksomheder. Og det er selvfølgelig til gavn for borgerne, fordi det giver stabil elektricitet,« siger hun.

Ursula von der Leyen deltager selv på topmødet i Esbjerg. Både for at bakke op om de store visioner, men også for at spille ind med en raekke centrale tiltag, som skal gøre det muligt at saette turbo på opførslen af energiøer og store havvindmølleparker.

Det handler nemlig ikke bare om at nå EU’s klimamål i 2050.

Ruslands angreb på Ukraine har gjort det tydeligt for enhver, hvor afhaengige europaeiske lande er af russisk olie og gas. Det skal der gøres noget ved hurtigst muligt, og inden Ursula von der Leyen saetter kursen mod Esbjerg onsdag eftermiddag, ventes hun at fremlaegge kommissionens store plan for at gøre EU uafhaengig af russisk gas under overskriften RepowerEU.

»Vi har i forvejen meget ambitiøse mål for havvind. Med krigen i Ukraine og vores afhaengighed af russiske fossile braendstoffer vil vi accelerere den grønne omstilling og stramme vores mål for vedvarende energi, og her spiller havvind en central rolle,« siger Ursula von der Leyen.

Godkendelsesprocedurer

EU-landene er havnet i en situation, hvor de understøtter Ruslands krigsmaskine økonomisk ved at købe gas for milliarder af euro for at kunne opvarme huse og drive industrivirksomheder.

Samtidig har Putin et staerkt kort på hånden, hvor han kan true EU-landene med at lukke for gassen, hvis de går for langt i støtten til Ukraine. Det er den situation, der skal gøres noget ved. Og derfor er kommissionsformanden også klar med nye tiltag, der skal få udbygningen af bl.a. havvind op i et helt andet tempo.

»I dag er godkendelsesprocessen i nogle af medlemslandene alt for langsom. I Tyskland varer det seks til otte år. Vi vil aendre tilgangen ved at definere nogle saerlige maritime områder, hvor der er minimal påvirkning af miljøet, og hvor der er gode betingelser for havvind,« siger Ursula von der Leyen.

Hvis virksomhederne placerer havvindmølleparkerne i de såkaldte go-to-areas, er det tanken, at de skal kunne slippe for en stor del af godkendelsesbøvlet.

»Målet er, at godkendelsesprocessen kan blive reduceret til et år i disse områder,« siger Ursula von der Leyen og tilføjer, at kommissionen også understøtter havvindmøllerne på en raekke andre områder, herunder en investeringspulje på 30 mia. euro til vedvarende energi.

Den såkaldte Esbjergerklaering indebaerer en plan om at udbygge havvind i Nordsøen fra de nuvaerende 15 gigawatt (GW) til mindst 150 GW i 2050. Men målsaetninger for 2050 hjaelper ikke meget i den akutte kamp for at blive uafhaengig af russisk gas.

»Det er helt afgørende, at vi får det gjort hurtigere. Opførelsen tager selvfølgelig noget tid, men det er i høj grad godkendelsesprocesserne, der har gjort det for langstrakt at få lavet den europaeiske omstilling. Derfor er det et saerskilt fokus, når vi mødes onsdag,« siger Mette Frederiksen.

Danske mål

De fire lande har da også sat et selvstaendigt mål for 2030. Her vil de tilsammen have udbygget 65 GW havvind.

Hvor stor en del af havmøllerne, der bliver opstillet på den danske sokkel, er der ikke klarhed omkring.

På nuvaerende tidspunkt er der truffet beslutninger og lavet hensigtserklaeringer om at nå 8,8 GW i 2030. Derudover har regeringen i forbindelse med udspillet ”Danmark kan mere II” lagt op til at etablere yderligere 1-4 GW inden 2030.

»Vi mener, at der på den korte bane er potentiale for udvide med 1-4 GW, og i øjeblikket forhandler vi så med de øvrige partier i Folketinget om, hvordan vi praecist kan gøre det,« siger Mette Frederiksen.

I samme udspil lancerede regeringen visionen om at udnytte det fulde potentiale i den danske del af Nordsøen i 2050. Det er opgjort til 35 GW og svarer til, at Danmark kommer til at levere naesten en fjerdedel af Nordsølandenes samlede mål.

Der ligger ingen estimater for, hvad det vil kraeve af investeringer, men hvis prisen på fremtidige parker og energiøer bliver nogenlunde den samme som for den danske energiø i Nordsøen, som allerede er besluttet, kommer man op i naerheden af 700 mia. kr. Og det er alene for den danske del.

Mette Frederiksen vil ikke gå ind i en diskussion om finansieringen på nuvaerende tidspunkt, men hun forventer, at private investorer står klar til at løfte opgaven.

»Selvfølgelig kan dette ikke lade sig gøre for offentlige kroner. Det skal vaere en samfundsøkonomisk klog investering, og virksomhederne siger, at de er klar. Alle er enige om, at Nordsøen har et kaempe potentiale, så det er også nu, de konkrete projekter skal saettes i gang, og de private midler skal på bordet,« siger hun.

Med sidste års udbud af havvindmølleparken Thor blev markedet vendt på hovedet. Efter at det i årtier har vaeret nødvendigt at give statsstøtte eller stille garantier til de private virksomheder, som byggede vindmøllerne, stod fem konsortier klar til at betale staten 2,8 mia. kr. for at bygge havvindmølleparken.

Fremtidens energi

Noget lignende forventer Mette Frederiksen vil gøre sig gaeldende med de kommende havvindmølleparker i Nordsøen. Hun afviser dog ikke, at den danske stat skal ind og understøtte udbygningen med garantier eller lignende.

»Jeg tror, at markedet kan levere. Hvis ikke det hele, så i hvert fald det allermeste. Det er jo hele verden, der skal ud af de fossile braendstoffer, så det er fremtidens energi, der ligger i Nordsøen – bare ikke nede i undergrunden, men oppe over havoverfladen,« siger hun.

Ursula von der Leyen erkender, at det kan virke underligt, at det er en krig i Ukraine, der for alvor ser ud til at saette turbo på udbygningen af vedvarende energi i Europa, selv om man i årevis har kendt til de trusler, der følger med den globale opvarmning.

»Klimakrisen har den udfordring, at det virker så langt vaek, når vi snakker om 2030 eller 2050. Men det er ikke langt vaek, og vi er nødt til at handle nu. Vi ved dog også godt, at når der er et aktuelt pres, så øger det incitamentet til at skabe forandringer til det bedre. Med Ruslands invasion i Ukraine har vi fået syn for vores overafhaengighed af russiske fossile braendstoffer og risikoen for, at Rusland afpresser os. Derfor skal vi ud af denne afhaengighed,« siger Ursula von der Leyen.