Økonomer: Højere renter øger risiko for krise i dansk økonomi

De faldende renter har givet medvind til dansk økonomi i mere end et årti. Nu skal vi forberede os på solid modvind – og måske endda en krise.

Høj inflation, kraftige rentestigninger og usikkerhed fra krigen i Ukraine har i årets første måneder vendt udsigterne for dansk økonomi på hovedet.

Hvor man så sent som ved årsskiftet troede, at økonomien sejlede mod flere år med stabil vaekst, så ventes de højere renter og inflationen nu at tage fart ud af arbejdsmarkedet, forbruget, investeringer og boligmarkedet.

Isoleret set er det ifølge økonomer ikke så slemt. Men centralbankernes kamp for at bringe inflationen ned – og de rentestigninger, som den medfører – risikerer også at tvinge økonomierne i Europa og USA ud i en ny nedtur, advarer de.

»Hvor vi tidligere var ret fortrøstningsfulde over, at vi ville få en stabil udvikling, er vi nu langt mere bekymrede for, at vi får en alvorlig tilbagegang i løbet af naeste år i dansk økonomi. Her kan vi blive ramt af en økonomisk krise med fald i huspriserne og stigende ledighed. Det er ikke sikkert, at det sker, men der er en meget stor risiko for det,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Det er naesten umuligt at isolere effekten af stigende renter i makroøkonomiske fremskrivninger, fordi de spiller taet sammen med bevaegelser i bl.a. inflation, forbrug og formueeffekter, når det fulde billede skal gøres op.

Men det er ifølge eksperter tydeligt, at rentestigningerne de seneste måneder fjernede noget af den medvind, som dansk økonomi har nydt godt af i mere end et årti.

Modvind

Naesten konstante rentefald har pustet til boligmarkedet og formuer, og de saenkede taersklen for, hvornår det var attraktivt for virksomheder at hyre og investere. Nu går det den anden vej med renten, og så vil nogle af disse effekter ifølge bl.a. Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på

Københavns Universitet, blive til en modvind.

Inflationen og de højere renter daemper tempoet på boligmarkedet, taerer i husholdningernes budgetter og rammer formuen i pension eller i vaerdipapirer via store fald på finansmarkederne. Renterne gør det mere attraktivt at spare op.

Hos virksomhederne betyder de højere renter, at finansieringsomkostningerne stiger, så faerre projekter ser attraktive ud. Samtidig laegger inflationen et pres opad på lønningerne.

»Det laegger en afmattende effekt på mange beslutninger i økonomien. Økonomisk aktivitet bliver mindre attraktivt. Jo laengere renten er høj, jo mere vil den traekke ud af økonomien,« siger Søren Hove Ravn.

Forskningen viser ifølge Søren Hove Ravn ret entydigt, at højere renter giver lavere økonomisk vaekst. Spørgsmålet er blot, hvor meget og hvor hurtigt det rammer.

Oversigtsstudie

I et oversigtsstudie af effekterne af en rentestigning på 1 procentpoint i amerikansk økonomi, som Søren Hove Ravn mener er relevant for Danmark, varierer tilbageslaget på bruttonationalproduktet (bnp) fra 0,6 pct. inden for 10 måneder til 5 pct. inden for 23 måneder.

Det afhaenger bl.a. helt af, hvad der udløser stigningerne, og hvor forgaeldede forbrugere og banker er, når de kommer, vurderer han.

Herhjemme er boligmarkedet og byggebranchen ifølge Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, mest udsatte.

Renterne på boligmarkedet er ifølge Nordea steget med 1,6 procentpoint vaegtet på tvaers af alle boliglån siden bunden sidste år.

Et 30-årigt realkreditlån, som sidste år gik for en rente 14 12 10 5 4 3 2 1 0 8 6 4 2 0 115 110 105 100

2015

på 0,5 pct., er nu oppe i 4 pct. Det femårige flexlån er steget fra nulrente til taet på 2 pct.

En tommelfingerregel hos Nordea er, at rentestigninger på 1 procentpoint skal modsvares af et fald i boligpriserne på i omegnen af 10 pct.

»Når renten begynder at stige, så vil man se en symmetrisk påvirkning af økonomien i retning af lavere aktivitet. Det kommer til at gøre mest ondt på bygge og anlaeg og på boligpriserne, fordi det er her, man isaer kunne se effekterne af de lave renter de seneste år,« siger Helge Pedersen.

Prognoser

De lange renter vil ifølge Danske Bank ligge højere om 12 måneder, end de gør i dag i

Her kan vi blive ramt af en økonomisk krise med fald i huspriserne og stigende ledighed. Det er ikke sikkert, at det sker, men der er en meget stor risiko for det. LAS OLSEN CHEFØKONOM, DANSKE BANK